Religionssatire kan have været vigtigere for vores værdier end religion
En afhandling om Europas satire-historie argumenterer for, at det at gøre nar af kristendommen har gjort mere for at forme moderne samfundsværdier end religionen selv.
religion undertrykkelse satire tegneserie

Religion har altid haft kritikere som her, hvor en forkæmper for religionsfrihed slås med præstestanden (Kilde: The British Museum)

Religion har altid haft kritikere som her, hvor en forkæmper for religionsfrihed slås med præstestanden (Kilde: The British Museum)

Åbner man en bog om Europas historie, fylder kristendom og religion en del sider.

Men en ph.d.-afhandling vender nu, som noget af det første forskning, fokus væk fra religion og i stedet over på religionssatiren og dens rolle i udviklingen af vores moderne samfund.

Analysen i afhandlingen indikerer, at vores demokratiske værdier har mere tilfælles med satiren over kristendom end selve de kristne idéer.

Da religionssatire har været langt mere udbredt i Europa end i andre dele af verden, kan den have formet vores kultur langt mere, end man tror.

Religionssatire bredte sig mest i Europa

Dennis Meyhoff Brink, ph.d.-studerende på Københavns Universitet, har gennemgået over 100 af de mest indflydelsesrige religionssatiriske værker fra den tidlige middelalder frem til 1900-tallet og ledt efter karakterer, temaer og andre træk, der går igen.

Ud over at vise, hvordan karakterer som »den krigeriske pave« eller motiver som »Manipulation af Biblen« forandrer sig med tiden, afdækker hans arbejde især, at:

  1. Produktionen af religionssatire i Europa har været støt stigende fra middelalderen til 1900-tallet 
  2. Europa har haft langt mere religionssatire end andre verdensdele 

I den tidlige middelalder var satiren mest i tekstform, på latin og skrevet af lærde mænd, men den gennemgik en del ændringer med årene.

»Især når trykkekunsten udbredes, eksploderer det helt vildt. Ikke alene kan man producere tekster hurtigere og billigere, men man kan også trykke billeder, så man får flertallet, der ikke kan læse, med,« forklarer Dennis Meyhoff Brink til Videnskab.dk.

Selvom trykkekunsten ikke har været begrænset til Europa, er religionssatiren stødt på hindringer andre steder:

  • I Rusland har trykkekunsten været underlagt et hæmmende statsmonopol.
  • i Nord- og Sydamerika var befolkningstætheden længe meget lav.
  • I de muslimske lande var der stor modstand imod trykkeri blandt eliten, hvorfor trykpressen først rigtigt blev brugt i 1798.
  • I de østasiatiske lande, hvor satiren ellers har sin oprindelse, har det været svimlende dyrt at starte som trykker på grund af de mange skrifttegn i sprogene derfra.

I et træsnit af Erhardt Schön fra 1530, bruger Djævlen en munk som sin sækkepibe. (Foto: The British Museum)

 

Europæere bliver mere uafhængige af kirken gennem historien

Ifølge Dennis Meyhoff Brink stemmer den stigende udbredelse af satiren godt overens med ændringerne i Europas samfundsværdier:

I løbet af middelalderen etablerer kristendommen sig som den autoritet, der skal lede folk til frelse, som om deres ledere var ’hyrder’ for en ‘fåreflok’ eller ’fædre’ for en ’børneflok’, metaforer der ofte dukker op i Biblen.

I kristendommens sprog er der en del tegn på dette autoritetsforhold. Ordet ‘pastor’ betyder for eksempel hyrde, og ord som ‘pave’ eller ‘abbed’ betyder fader, altså ledende roller.

Satiriske værker

Her er et udpluk af den satire, afhandlingen ser på:

  • Pengeevangeliet: Et 'evangelium' i en satirisk digtsamling (Carmina Burana), der fordrejer klassiske bibelcitater.
  • Decretum Gratiani: En lovsamling og -afhandling, hvis billeder blandt andet viser præster, der modtager bestikkelse.
  • The Summoner's Tale: En historie i værket Canterbury Tales, hvori en tiggermunk forsikrer folk om, at han kan redde deres nærmeste fra Skærsilden for penge.
  • Simplicissimus: En roman fra 1600-tallet, hvori en simpel helt gennemskuer at djævle og dæmoner bare er folk iklædt masker.
  • Tartuffe: Moliéres komedie fra 1664, hvori en tilsyneladende religiøs mand prøver at overtage sin værts ejendom og hustru.

Fra omkring midten af 1400-tallet udbreder kirken desuden, ifølge Dennis Meyhoff Brink, en ‘frygt-kultur’ ved at sprede forestillinger om, at djævle og dæmoner kan besætte folk og dermed gøre dem til troldmænd eller hekse.

Men satiren begynder at latterliggøre frygtkulturen som overtro i den tidlige Oplysningstid ved, i det hele taget, at give et andet billede af autoriteterne og den bredere befolkning.

Den udstiller de kirkelige autoriteter som grådige bedragere, skinhellige hyklere og meget mere, og samtidig gør den grin af dem, der stadig er lydige overfor dem.

Især i Oplysningstiden begynder flere, efter alt at dømme, at tænke  ‘måske skal jeg ikke holdes i hånden’ og ’måske kan jeg faktisk godt tænke selv uden en andens ledelse’.

»Den udvikling mener jeg, satiren har bidraget til, da tusindvis af satirer har arbejdet på at underminere frygten og mobilisere modet til at træde ud af rollerne som får og barn,« forklarer Dennis Meyhoff Brink.

Og i dag er det de færreste, der har underdanighed eller lydighed overfor autoriteter som primære værdier eller finder statscensur og enevælde naturligt.

djævel pastor kristendom satire tegneserie

'Nabo, hvad mener du om Djævlen?' 'Han er vores ven, for uden ham var der ikke brug for præster', siger to pastorer i denne serie (Foto: The British Museum)

Satirens effekt har måske været undervurderet

Religionssatiren er ellers ikke blevet tilskrevet en stor rolle i historien, og Dennis Meyhoff Brink kastede sig blandt andet ud i emnet, fordi der ikke er forsket meget i det før. 

Typisk har religion fået en stor del af æren for at have formet vores historie og kultur.

Afhandlingen argumenterer især imod en teori af den russiske litteratur-teoretiker Mikhail Bakhtin, der er meget udbredt i opfattelsen af religionssatire.

Bakhtin analyserede middelalderens karneval og mente, at al den ukristne opførsel  som druk, vulgær satire og lignende under festerne netop styrkede religionen ved at være en slags sikkerhedsventil for folkets utilfredshed.

»Men det virker ikke plausibelt, især ikke, da de religions-svækkende processer først fandt sted i netop den verdensdel, hvor satiren var mest udbredt og offensiv, Europa,« skriver Dennis Meyhoff Brink i afhandlingen.

Hvis folk virkelig har luftet deres frustrationer med kirken gentagne gange gennem sådan nogle traditioner, er det mere sandsynligt, at det gradvis har ændret kulturen gennem årene.

pastor får brød fisk kristendom satire tegneserie

Her slås pastorer med deres 'flok' om en sæk brød og fisk (Foto: British Museum)

Satire er svær at definere

Afhandlingen ser på satiren som en fremstillingsform mere end en genre, og det er en god og ny idé ifølge Ida Klitgård, lektor i Kommunikation på Roskilde Universitet, der har læst afhandlingen igennem for Videnskab.dk:

»At se på den som genre, hvilket er normen, begrænser den til enkelte værker, men at se det som en udtryksform gør det mere fleksibelt,« mener hun. 

Dog savner hun, at den gik mere i dybden med teori, især hvad angår definitionen af satire.

Men det kan være en svær opgave, da satire-forskere ikke er særligt enige om definitionen.

»Det eneste, de er enige om, er tilsyneladende, at det ikke kan defineres,« mener Dennis Meyhoff Brink.

I sin analyse definerer han selv satiren ud fra to træk:

  1. Dels er den baseret i virkeligheden, da den ligesom kritisk tænkning forsøger at afsløre skjule magtmekanismer, interesser, privilegier eller andet.
  2. Dels er den baseret på fiktion, da den overdriver, degraderer og meget mere, hvilket adskiller den fra almindelig, ’seriøs’ kritik.

Ida Klitgård så også gerne, at der blev gået mere i dybden med analysen af, hvordan de enkelte værker er opbygget i sprog og stil, når satiren nu betragtes som fremstillingsform. 

Dennis Meyhoff Brink har snarere villet danne sig et bredt overblik over satirens historie, så det var, ifølge ham, mere ideelt at gennemgå mange værkers generelle træk. 

I afhandlingen viser han blandt andet tilfælde, hvor satiren ligefrem har påvirket sproget med, for eksempel, nye ord såsom ‘tartufferi’ fra Moliéres skuespil om Tartuffe, en kristen hykler, der prøver at forføre sin værts kone.

»Jeg kobler en bred læsning med et fokus på fremherskende temaer, karakterer etc., fordi det netop er dem, der har sat sig fast i vores kulturelle erindring,« forklarer han:

»Og det er den erindrings udvikling og satirens indflydelse på den, der har interesse for studiet.« 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.