Weekend efter weekend på en comedy-scene i Aarhus har Marianna Keisalo befundet sig bag scenen blandt en broget skare af standupkomikere – alle klar til, at det bliver deres tur til at levere punchlines.
Aftenerne med hujende publikum og skarpe scenelamper står i kontrast til de lyse dagstimer, som hun bruger på at fordybe sig i litteratur på et lille, stille kontor på Aarhus Universitet.
»Som antropologer tager vi del i, hvad vi studerer. I mit tilfælde betød det, at jeg kastede mig ud i livet som standup-komiker. Det viste sig heldigvis, at jeg havde god succes med det,« siger Marianna Keisalo, der i dag har optrådt mere end 100 gange i sin hjemby i Finland og i Aarhus, hvor hun bor og forsker.
De nervepirrende øjeblikke, hun har oplevet, inden hun gik på scenen, har vist sig at være det hele værd.
»Det har givet mig uvurderlig førstehåndserfaring og en viden, som jeg ikke tror, at jeg ville have fået ved at sidde blandt publikum eller læse i bøger. Da jeg begyndte at optræde selv, fik jeg samtidig et unikt indblik i, hvad der sker bag scenen,« siger antropolog Marianna Keisalo, der er postdoc ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Litteraturen passede ikke med virkeligheden
Til at starte med analyserede Marianna Keisalo andres optrædener ud fra eksisterende humorteori, indtil hun selv begav sig ind standup-verdenen med en antropologisk tilgang.
En af hendes nyeste forskningsartikler tager pulsen på, hvordan det er at være kvindelig standupkomiker i Norden. Herunder om kvinderne bliver opfattet som mindre sjove end mænd.
Hendes antropologiske tilgang til forskningen har givet hende et anderledes perspektiv, end hvad hun havde forventet.
»Det overraskede mig, at meget af den litteratur, jeg har studeret om kvinder i branchen, ikke stemmer overens med mine egne oplevelser,« siger hun.
Meget af den litteratur, hun har læst, handler om, at kvinder ikke bliver anerkendt for at være sjove.
Jeg har ikke oplevet, at det på noget tidspunkt var et problem, at jeg er kvinde. Jeg har faktisk slet ikke oplevet nogen negativitet omkring det
Marianna Keisalo, antropolog, Aarhus Universitet
Ingen joke-skabelon sikrer dig latter-garanti
Marianna Keisalo optræder som sig selv i sit hverdagstøj og tager udgangspunkt i episoder fra sin egen hverdag, som hun joker om.
På den finske scene joker hun med det pudsige i, at danske julesange handler om juletræer, risengrød og banjomus, mens nogle af de mest kendte finske julesange berører død og sorg.
Selvom hun forsker i humor, har hun endnu ikke fundet en gylden formel for jokes, der virker hver gang – det kommer formentlig heller aldrig til at ske.
»Jeg kan desværre ikke bruge min forskning direkte til at skrive jokes. Humor er utrolig kompleks, og det er ikke muligt at lave en fast skabelon for en joke, som vil virke med garanti. Men med min humorforskning kan jeg analysere publikums reaktioner bagefter og få en bedre forståelse for, hvorfor noget virkede eller ikke virkede.«
Backstage-øjenåbner: Ikke meget er improviseret
En anden ting, der overraskede antropologen, er den måde, komikere arbejder på deres jokes.
»Da jeg begyndte at hænge ud med komikerne, overraskede det mig, hvor meget interaktion og samarbejde der er mellem komikerne i standup-klubberne. Jeg havde en ide om, at forberedelse foregik individuelt«.
Derudover er der mindre improvisation i standup, end man skulle tro, forklarer hun.
»Standupkomikere bruger en masse tid på forberedelse – også det, der for publikum virker improviseret. Først skriver de noget, så prøver de det af på en open mic-scene og ændrer det, alt efter hvordan det går. En udpræget misforståelse om standup er, at publikum tror, det er mere improviseret, end det er.«
Forholdet til kvinder forandrer sig alle vegne
Gennem tiden har kvinder været underrepræsenteret i standup-branchen. Det kan Marianna Keisalo konkludere ud fra den literatur, hun har undersøgt i forbindelse med en af hendes seneste forskningsartikler. Men i dag vokser andelen af kvinder i comedy globalt.
Årsagen er formentlig, at forholdet til kvindelige komikere er ved at forandre sig alle vegne og ikke kun i Norden.
»Det handler om, at der er sket nogle forandringer i den vestlige kultur, både i forhold til kvinders rolle i samfundet, men kulturforandringerne ændrer også på, hvad, vi synes, er sjovt. I dag er det for eksempel mere anerkendt eller forventet at kvinder er sjove.«
\ Læs mere
Hvad er antropologi?
I antropologi er forskeren mest muligt sammen med dem, han eller hun studerer. Marianna Keisalo har valgt at være deltagende observant, som er en gren af antropologi.
Det har givet hende mulighed for at interviewe andre komikere løbende, og i hendes standup-optrædener har hun optaget lydfiler med publikums reaktioner, som hun har analyseret efterfølgende.
Et af kravene til antropologi er, at forskeren skal gøre sine observationer transparente ved at anvende bestemte fremgangsmåder til at nedskrive og systematisere observationerne.
På den måde har forskerne en fælles ramme, så de kan redegøre for, hvordan de kommer frem til deres data. Det forklarer antropolog og humorforsker Morten Axel Pedersen, der forsker ved Københavns Universitet.
Han mener, at netop antropologi giver mange fordele i humorforskning.
»Der, hvor metoden virkelig bidrager til forskningen, er, når man laver deltagende observation som Marianna, altså hvor man lever blandt folk. Ikke for at blive som dem, men for at kunne sætte sig helt ind i, hvordan de har det,« siger Morten Axel Pedersen.
Antropologi: Et anderledes perspektiv til forskningen
\ Tænker du over det implicitte i dine egne jokes?
Du kan aldrig vide dig helt sikker på, hvordan en joke vil blive modtaget, heller ikke selvom den minder om din hidtil bedste joke.
Ifølge Marianna Keisalo er det vigtigt at være opmærksom på, hvilket perspektiv man joker fra, og hvad det implicitte i joken er.
Ens joke om etnicitet eller seksualitet er ikke nødvendigvis sjov for alle, og det har stor betydning for, hvorvidt en joke bliver modtaget godt eller dårligt.
Mette Møller forsker i humor ved Københavns Universitet, men i stedet for at involvere sig i komikken som en antropolog, bruger hun blandt andet tekst- og billedanalyse.
Hun mener, at antropologi er givtigt til at forske i humor, men der kan også være nogle faldgruber.
»Fordelen ved Mariannas metode er, at hun kommer helt tæt på og bliver en del af det, hun analyserer, og at hun har en anden adgang til oplysningerne. Omvendt kan man risikere at blive for indhyllet og fascineret, jo tættere man kommer på det, man studerer, og jo sværere kan det derfor være at forblive objektiv og kritisk,« siger Mette Møller, ph.d.-studerende i politisk humor, Københavns Universitet.
