Mens vi stadig går rundt og ønsker hinanden godt nytår, har organisationen World Economic Forum udgivet sin liste over de største globale risici for 2024-2025. Risikorapporten, der bygger på vurderinger fra 1.400 eksperter, er ubehagelig læsning.
Øverst på Top 10 står misinformation og desinformation. Spredning af falske nyheder og bevidst videreformidling af opdigtede eller fordrejede meddelelser med manipulation for øje anses for en større trussel end for eksempel ekstremvejr udløst af klimakrisen og polariseringen af samfundet, som indtager anden- og tredjepladsen.
\ Om World Economic Forum
World Economic Forum er en uafhængig organisation oprettet i 1971, der danner ramme om topmøder, hvor verdensledere drøfter økonomiske, politiske og sociale spørgsmål.
Organisationen holder årligt et uformelt verdenstopmøde i byens Davos i Schweiz, hvor en bred kreds af verdensledere mødes til uformelle diskussioner.
Kilde: lex.dk
Truslen fra misinformation og desinformation er accelereret som følge af AI-revolutionen. Kunstig intelligens kan blive misbrugt af onde kræfter til at oversvømme globale informationssystemer med falske fortællinger.
Risikoen skærpes lige nu af, at borgerne i en række store og vigtige lande som USA, Indien og Storbritannien skal til valgurnerne indenfor de kommende to år. I de situationer kan mis- og desinformation føre til voldelige protester, hadforbrydelser og anslag mod demokratiet og udløse en global krise.
Mis- og desinformation er en ekstra ondsindet trussel, fordi den spiller ind i og forstærker alle de andre kriser og krige – klimaet, Ukraine og Gaza – der hver især har potentiale til at holde os vågne om natten.
\ Top 10 trusler mod verden indenfor en to-årig horisont
- Misinformation og desinformation
- Ekstreme vejrbegivenheder
- Polarisering i samfundet
- Cyber-usikkerhed
- Krige mellem stater
- Mangel på økonomiske muligheder
- Inflation
- Ufrivillig migration
- Økonomisk tilbagegang
- Forurening
Kilde: World Economic Forum
Vi kan gå til modangreb med viden og kritiske spørgsmål
Heldigvis behøver vi ikke bare sidde og vente passivt på, at bølger af misinformation skyller os i afgrunden, hjernevaskede, rundtossede og i splid med os selv og vores naboer.
Vi har magt til at gå til modangreb. Viden er magt, og kritiske spørgsmål er effektive våben: Hvor ved du det fra?
Gennem de seneste år er der forsket i mange aspekter af misinformation, og der skabes løbende ny viden, der ruster os til at imødegå misinformation.
På Videnskab.dk dækker vi løbende forskningen på området. Vi har blandt andet skrevet om, hvordan man ser forskel på falske videoer og billeder fra rædslerne i Ukraine.
Mange af os møder nyheder og søger information på sociale platforme. Her kan man nemt blive snydt, så vi har også skrevet om, hvordan man spotter russiske trolde på nettet og med enkelte greb kan afsløre videnskabsfup på Facebook. Her med eksempler fra sundhedsområdet.
Op til folketingsvalget i 2019 beskrev forskeren Troels Runge fra IT-Universitetet i en artikel, hvordan fake news er en del af valgkampen – og sådan undgår du at blive snydt.
Bevidstheden om, hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk, søger vi at højne gennem projekter som Nyhedstjekket med undervisningsrettet indhold og gode artikler til unge om nyheder, kildekritik og kritisk tænkning. Her kan man blandet andet læse om, hvad kildekritik er, og hvorfor det er vigtigt. Vi har også udgivet en gymnasieguide og en guide med tips om, hvordan du vurderer troværdigheden af nyheder om forskning.
Andre trækker i samme retning. Det gælder organisationer som TjekDet, der fokuserer på faktatjek og at imødegå fake news, og indsatsen Viden & Demokrati, hvor TrygFonden og Teknologirådet samarbejder om at styrke demokratiet gennem en øget dialog mellem forskere og borgere.
\ Misinformation, desinformation, fake news og propaganda - hvad er forskellen?
Sammen med to forskerkolleger har forskeren Aske Kammer, der er lektor i medieforskning ved RUC, skrevet et kapitel om desinformation, misinformation og fake news til bogen ‘Power, Communication, and Politics in the Nordic Countries’.
Med henvisning til forskningslitteraturen definerer de forskellige former for vildledende information således:
- Desinformation: Falsk, unøjagtig eller vildlendende information, som er designet til at forårsage skade eller fortjeneste ved spredning.
- Misinformation: Falsk, unøjagtig eller vildlendende information, som bliver spredt af mennesker, der tror, at den information, de spreder, er sand.
- Fake News: Artikler, baseret på falsk information, der er fremstillet, så de ligner ægte nyheder. Vildledning af læseren sker for at opnå økonomisk eller ideologisk gevinst.
- Propaganda: Bevidste og systematiske forsøg på at forme, manipulere og styre folks opfattelse i en retning, der fremmer propagandistens formål.
Læs mere i artiklen Desinformations uhyggelige historie: Fra opdigtede nazister til folkedrab på ‘kakerlakker’ på Videnskab.dk
Nogle gange skal vi sidde på hænderne
Det danske demokrati hviler på en stærk oplysningstradition, hvor fri adgang til viden, dialog og debat er i højsædet, og borgerne inspireres til at stille spørgsmål og engagere sig aktivt.
Nogle gange gælder det imidlertid om at forholde sig passivt og sidde på hænderne.
I artiklen Sådan skal fake news bekæmpes fortæller den danske forsker Jonas L. Juul fra Danmarks Tekniske Universitet om, hvordan online-spredning af misinformation på nettet minder om smittekæder for farlige sygdomme, og hvad vi kan gøre for at bremse smittekæderne.
Afsættet for hans forskning er et banebrydende studie i tidsskriftet Science fra 2018, hvis deprimerende hovedkonklusion er, at løgne spredes langt hurtigere end sandheder på nettet. I det nyere studie er Jonas L. Juul og hans forskerkollega Johan Ugander fra Stanford University gået et spadestik dybere for at forstå forskellen på falske og sande nyheder online.
Hvor studiet i Science tydede på, at kampen mod misinformation er en krig med flere fronter, på den måde at løgne spreder sig både længere, hurtigere dybere og bredere end sandheder, peger Jonas L. Juuls forskning i en anden retning. Den antyder, at forskellen på falske og sande nyheder alene er, at de falske er mere smitsomme end de sande.
Nøglen til at bekæmpe spredningen af falske nyheder er således, at vi hver især sidder på hænderne og lader være med at dele dem.
Kombineret med at bruge hovedet og stille kritiske spørgsmål er det en vindende strategi i krigen mod misinformation - en krig hvor vi alle bør opruste.
