Hvad er kildekritik? Og hvorfor er det vigtigt?

Journalister skriver nyheder, og nyheder består af - oftest ny - information.

Men hvor får journalister deres information fra?

Svaret er kilder. Uden kilder var der simpelthen ingen nyheder.

Kilder er et vidt begreb. Man opdeler dog som regel kilder i mundtlige og skriftlige kilder.

• Mundtlige kilder er nogle, journalisten har interviewet eller snakket med.
• Skriftlige kilder kan være lidt flere forskellige ting som en rapport, et videnskabeligt studie, en bog, en anden nyhed eller en Facebook-opdatering.

Kilder til citat og til baggrund

Kilder kan have to funktioner for journalistens arbejde. De kan bruges til baggrund og til citater.

Journalisten læser eller taler med kilder til baggrund, hvis de skal have bekræftet nogle oplysninger til en nyhed, eller hvis de skal blive klogere på et emne generelt.

Jeg har eksempelvis talt med Martin Vestergaard, som er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for at få noget baggrundsviden til denne artikel. Han ved nemlig meget om, hvordan journalister arbejder.

Ofte vil journalisten dog også gerne have deres kilder til at sige noget til citat. Så her kommer der eksempelvis et citat fra Martin Vestergaard:

»Citater er vigtige af tre årsager,« siger han.

»Dels giver det artiklen liv, så de er vigtige for formidlingen. Dels bruges de som dokumentation på, at kilden har sagt det her, og det øger troværdigheden. Til sidst kan der være en pointe i, at måden, tingene bliver sagt på, kan være vigtig,« uddyber Martin Vestergaard.

Kunne du mærke det gode flow, da citatet kom? Styrkede det troværdigheden for dig? Og kunne du fornemme, at det var Martin Vestergaards egne ord, der blev brugt? Godt.

De tre kildetyper

Martin Vestergaard er min eneste kilde til denne historie, og han er en såkaldt ekspertkilde.

Men der findes også andre kilder. Journalister skelner typisk mellem tre kildetyper, der hver især udfylder deres rolle i en artikel - selvom de ikke altid indgår allesammen.

• Partskilder: Kilder, som har en interesse i sagen; de vil igennem med et budskab eller en sag eller prøver at nedtone en kritik.
• Ekspertkilder: Kilder, der forholder sig neutralt, og som har stor viden om det, historien handler om.
• Erfaringskilder (case): Kilder, som har oplevet historien på egen krop; de bruges ofte, så læseren kan spejle sig selv i historien.

Men hvordan fungerer brugen af kilder så i praksis?

Hvis du blev snydt af Instagram

Lad os tage fat i dig som eksempel, når det dig, der sidder og læser med. Du er muligvis på Instagram. Hvis ikke, må du lige lege med.

Lad os sige, at det er blevet opdaget, at Instagram på ulovlig vis har solgt nogle af billederne fra din Instagram-profil... Og de har solgt dem til et kinesisk reklamebureau! Så nu hænger der altså pludselig billeder af dig overalt i Kina.

Okay, hvilke kilder, kunne man forestille sig, ville indgå i denne historie?

I sagen her er Instagram en partskilde.

Nogle gange er der en anden partskilde i sagen, der kritisterer den første partskilde. Det behøver der ikke at være, men lad os finde på en.

En oplagt partskilde i sagen her kunne være det kinesiske firma, der har købt dine billeder.

Lad os prøve med en ekspertkilde også.

En ekspertkilde er jo en klog og neutral kilde, der gerne skal klæde læserne bedre på til at forstå historien. Det er typisk en forsker, der ved noget, som de fleste mennesker ikke ved.

I dette tilfælde kunne det være en professor i jura, der kan fortælle, hvorfor det, som Instagram har gjort, overhovedet er ulovligt. Det ved de fleste mennesker nok ikke på forhånd.

Til sidst skal vi også have erfaringskilde i historien - en såkaldt case - så læseren kan spejle sig i historien og tænke: ‘Godt, det ikke er mig’, ‘bare det var mig’, ‘det kunne være mig’ og så videre.

I denne historie er det jo dig, der har fået solgt dine billeder ulovligt og nu hænger på billboards i Beijing, som er erfaringskilden.

Kildekritik: Hvem er hvad?

Når journalister taler med kilder, både til baggrund og til citat, er journalisternes vigtigste redskab at være kildekritisk.

Som det fremgår af ordet, handler det ganske enkelt om at forholde sig kritisk til sine kilder og det, de siger.

Det handler om at tænke på, hvilke interesser eller motiver kilden har, og at overveje, hvorfor kilden siger eller handler, som den gør.

Kildekritik skal bruges af journalisten (men faktisk også af læserne af historien) på alle de tre kildetyper, som vi allerede har nævnt - og både på mundtlige og skriftlige kilder samt kilder til baggrund og citat.

Lad os se, hvordan man forholder sig kildekritisk til den her Instagram-sag, som du nu er rodet ind i.

Kildekritik på partskilder: Hvad er deres interesse?

Når Instagram er så vigtig en part i historien her, som vi har fundet på, skal de naturligvis inddrages som kilde i historien.

De skal forklare, hvorfor de har handlet, som de har gjort.

Her skal man som journalist bruge sin kildekritik og være opmærksom på, at Instagram har en interesse i at nedtone problemet i sagen så meget som muligt, så det ikke ødelægger deres omdømme.

Det kan være, at Instagram vælger at fortælle journalisten, at de ikke vidste, at det var ulovligt.

Eller det kan være, at Instagram fortæller, at det var det kinesiske reklamebureau, der havde stjålet billederne, og at det altså ikke er deres skyld, at du nu hænger overalt i Kina.

Så bliver journalisten nødt til også at tale med den anden partskilde, det kinesiske reklamebureau.

Det er nemlig en vigtig journalistisk regel at lade folk komme til orde, når de bliver kritiseret eller beskyldt for noget.

Det kinesiske reklamebureau fortæller måske, at det er Instagram, der er skurken, og at Instagram aldrig har fortalt, at de billeder, som kineserne har købt, var solgt ulovligt.

Så er vi lige vidt. Men vi ved, at begge partskilder har interesse i at pege på den anden som skurken og pege på dem selv som uskyldig.

Det ved vi, fordi vi har tænkt kildekritisk.

Kildekritik på eksperter: Er det overhovedet en ekspert?

For at rede ud i forvirringen, vil journalisten tage kontakt til en ekspertkilde, der kan fortælle, at uanset hvem, der ved hvad, så er det ikke lovligt, at dine billeder hænger i Beijing uden din tilladelse.

Når man taler med en ekspertkilde og skal tænke kildekritisk, bør man først og fremmest overveje, om det er den rette ekspert, man taler med.

Hvis Instagram har solgt dine billeder ulovligt, vil man helst gerne snakke med en professor i jura, der ved noget om billedrettigheder og sociale medier - og ikke en jurist, der eksempelvis har speciale i skilsmisse og familieret.

Part og ekspert: Kan man være begge dele?

Eksperter er et vidt begreb, så man må som læser ofte gerne være lidt kritisk, når man læser, at nogen er ekspert på et område, fortæller Martin Vestergaard (min ekspertkilde i denne artikel):

»Journalister har det med at bruge betegnelsen ‘ekspert’ i flæng. Nogle gange kan det resultere i, at man ophøjer nogen som ekspert, der egentlig ikke er det. Samtidig er det tit også til diskussion, hvornår nogen er ekspert på et område,« siger Martin Vestergaard han.

»Er en tidligere fodboldspiller fra AGF for eksempel fodbold-ekspert? Er han en partskilde som tidligere AGF-spiller? Eller er han en erfaringskilde, der ved, hvordan det er at spille fodbold på topplan?« tilføjer han.

Der vil dog næsten altid være nogle gråzoner og glidende overgange mellem de tre kildetyper, og det kan for eksempel gøre det svært at skelne mellem en partskilde og ekspertkilde i nogle tilfælde.

»Det kan være, at der er en finansekspert fra en bank, der går ud og fortæller, at det er godt for folk at købe hus lige nu. Den bankansatte vil altid tjene bankens interesser, men fremstår her som ekspert,« uddyber Martin Vestergaard.

Det kan du se et eksempel på i artiklen her, hvor en boligøkonom fra Nordea vejleder Politikens læsere i boligkøb:

Det er oftest sådan, at folk, der ved enormt meget om et emne, også kan være have interesser - for eksempel i at sælge sin bog om emnet - og det er der nødvendigvis ikke noget at gøre ved. Det bedste, man kan gøre, er at forholde sig kritisk til det. Igen drejer det sig om interesser:

Kan eksperten have interesser i at tale godt eller dårligt om Instagram? Er eksperten ansat af nogen, der har kunne have interesse i sagen? Har eksperten en bog med samme budskab, der skal sælges? Og er det overhovedet et problem?

Kildekritik på erfaringskilder: Taler kun på egne vegne

Til allersidst skal man som journalist eller læser også huske at forholde sig kildekritisk til en erfaringskilde - og i denne historie om Instagram er det jo dig.

Men hvorfor skal man være kritisk overfor dig? Du er jo bare et offer, der er blevet snydt af en stor multinational virksomhed?

Ikke helt. Du er som erfaringskilde mere end et offer. Du er også en slags vidne, og derfor er det vigtigt at være kildekritisk.

Her kommer tre overvejelser, man bør gøre sig, når man skal være kildekritisk overfor en erfaringskilde:

• Kilden er kun et udtryk for én persons holdning
• Taler kilden sandt og er troværdig?
• Har kilden (lad os tage den i kor) ikke interesser i sagen?

Vi gennemgår her de tre punkter.

En erfaringskilde taler kun for sig selv

Den allerførste ting, man skal være opmærksom på, er, at man som erfaringskilde selvfølgelig kun kan udtale sig på sine egne vegne.

»Hvis én erfaringskilde fortæller, at hans iPhone er gået i stykker, så skal man ikke generalisere på baggrund af det og tro, at alle iPhones bare går i stykker,« forklarer Martin Vestergaard.

»Fejlen, man kan lave her som læser og journalist, er, at man tror, at erfaringskilden udtaler sig på vegne af mange, men det er altid kun et 'jeg', og ikke et 'vi', der taler. Er det et 'vi', så er der tale om en partskilde,« tilføjer han.

Du kan altså kun udtale dig om, hvordan det var for dig at blive snydt af Instagram - ikke for alle andre.

Medmindre du udtaler dig på vegne af en hel gruppe af unge mennesker, der er blevet snydt. Men så er du en partskilde.

Er casen troværdig?

Dernæst vil en god journalist også altid undersøge, om det nu også er sandt, at du (erfaringskilden) faktisk er blevet snydt.

Det handler om at få nogle beviser på bordet, hvor man rent faktisk kan se, at der hænger et af dine Instagram-billeder blandt menneskemængderne i Beijing.

Desuden handler det om at sikre sig, at du ikke er utilregnelig og eksempelvis lider af en personlighedsforstyrrelse som skizofreni eller lignende.

Det vil ikke udelukke dig som kilde, hvis du led af skizofreni, men det ville skabe grobund for debat.

Se eksempelvis debatten herunder, hvor TV2 Nord skal forsvare, at de har talt med en mand, som, TV2 Nord vidste, var psykisk syg, til en voxpop under Folketingsvalget i år:

Har casen interesser?

Som nævnt kan det også være noget juks, hvis du som erfaringskilde har personlig interesse i at skade Instagram - altså, udover din personlige interesse, der nu ligger i, at du er ret træt af, at Instagram har solgt dine billeder ulovligt.

TV-Avisen på DR havde tilbage i 2012 et indslag, hvor de interviewede en ‘ganske almindelig far’ i en historie om øremærket barsel til fædre.

Denne erfaringskilde, Daniel Skovhus, turde ikke tage barsel af angst for at blive fyret.

Det kom efterfølgende frem, at Daniel Skovhus også var aktiv politiker i partiet Enhedslisten, der faktisk gik ind for øremærket barsel til fædre.

Altså: Daniel Skovhus havde som aktivt medlem af Enhedslisten tydelige interesser i historien.

Hvis du nu arbejder for et konkurrerende socialt medie, for eksempel Snapchat, eller hvis du er et aktivt medlem af en forening, der bekæmper Instagram, Facebook og andre sociale medier, så vil du nok være en dårlig erfaringskilde i denne historie.

For så har du også interesse i at snakke dårligt om Instagram, hvilket svækker din troværdighed som kilde.

Kildekritik, kildekritik, kildekritik!

Vi håber, du er blevet klog på kilder og kildekritik. Lad os får god ordens skyld samle op:

Kilder er altafgørende for, at nyheder kan blive til.

Men det er lige så altafgørende, at man forholder sig kritisk til kilderne - og det gælder både journalister og læsere.

• Partskilder har altid interesser på spil, så stil dig selv spørgsmålet: Hvad er deres interesse eller motiv? Hvad vil de have ud af historien?
• Ekspertkilder er som udgangspunkt kloge og neutrale, men journalisten kan godt have fundet en ekspertkilde, der ikke er den rette til at udtale sig om historien, eller som måske ikke er helt neutral alligevel.
• Erfaringskilder er læsernes spejl, men de repræsenterer kun dem selv og deres egen personlige oplevelse - ikke noget generelt. Som med alle andre kilder skal man tænke over, om erfaringskilden er troværdig. Spørg dig selv: Har kilden nogen interesser i sagen, som gør, at de er utroværdige?

Artikler til opgaver og undervisningen

Støder du på nyheder om forskning, har Videnskab.dk skrevet en guide med 5 gode råd til, hvad du skal være særligt kritisk omkring. Læs mere i artiklen her: Videnskab.dk udgiver manifest.

Vores arkiv bugner også af en masse andre gode artikler om nyheder, kildekritik og fake news, som kan bruges i undervisningen, eller når der skal skrives opgaver:

• Spot fup på Facebook med enkelte greb
• Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm
• Stjerneforsker: Derfor hopper vi på Gwyneth Paltrows sundhedsshow
• Sådan finder du troværdig information på nettet
• Hvad er digital dannelse?
• Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik
• Lær at spotte russiske trolde på nettet med disse simple kneb
• Fake news er en del af valgkampen – sådan undgår du at blive snydt
• Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning