Dit tastatur til computeren ældes hurtigt. Om få år har det med stor sandsynlighed fået en gullig overflade, og om lidt flere år vil det begynde at falde fra hinanden.
Plastik har en meget kort levetid. Det er et problem for både plastindustri, kunstnere og Statens Museum for Kunst.
Plastikindustrien vil nemlig gerne sælge lækkert design i plastik, som kunderne kan regne med holder lige så lang tid som andet design. Kunstnerne bliver kede af det, når deres plastikskulpturer med tiden bliver grimme, og kunstmuseerne har en forpligtelse til at bevare samtidskunsten, så eftertiden kan få glæde af den.
Samarbejde mellem industri og kunst
De tre parter er derfor gået sammen i projekt ved navn PRIMI (Plastics Research and Innovation for Museums Industry), som har til formål at skabe bedre plastikprodukter, men også at undersøge, hvordan plastik kan blive bevaret til eftertiden.
»Den største udfordring for konservatorerne i dag er plastikmaterialer af alle mulige typer, og kunstnere har jo brugt alt muligt forskellige typer plast i deres kunst,« siger Louise Cone, projektleder for PRIMI og konservator på Statens Museum for Kunst.
Hun håber, at samarbejdet mellem kunstverdenen og plastindustrien vil munde ud i bedre plasticprodukter og bedre bevaringsteknikker, men også at plastikken får et bedre ry.
\ Fakta
VIDSTE DU
Plastik har generelt bedst af at ligge i et mørkt rum med en lav temperatur, stabile omgivelser og passende udluftning, da nogle plastiktyper udsender syre-gasser.
Kilde: Statens Museum for Kunst
»Vi vil gerne gøre op med, at plastik er et materiale, som man bare smider ud.«
Kunstnere bruger ting i plastik på nye måder
Louise Cone arbejder til dagligt med at bevare samtidskunst, som kan bestå af alt fra pap og metal til gips, men også plastik.
»Samtidskunst er kendetegnet ved, at kunstnerne bruger ting, som vi kender fra vores hverdag, på nye måder. Det kan for eksempel være en cykelhjelm eller en margretheskål, som er skåret over og sat på et værk,« siger konservatoren.
Kunstnerne prøver således grænserne af for vores dagligsting. Men de oplever også ligesom alle os andre, at plastik efter få år går i stykker eller får en grim gullig overflade.
Plastik ældes hurtigere end gamle kunstværker
Årsagen er, at plastik ældes meget hurtigt, siger Louise Cone.
\ Fakta
POLYMERISATION
Polymerisation er en slags kemisk syntese, hvorved der skabes polymer.
Polymer består af molekyler, som er opbygget af et stort antal gentagelser af en eller flere typer atomer eller atomgrupper bundet til hinanden.
Kilde: denstoredanske.dk
»Plastik ser meget hurtigt gammelt ud, og allerede efter ti til 15 år kan dets overflade begynde at krakelere. Et oliemaleri kan derimod eksistere 500 år.«
Konservatoren forklarer, at oliemaling godt nok består delvist af organisk materiale, men oliemalingen er langt mere stabilt end den kemiske plastik.
Gul overflade skyldes nedbrudte strukturer
Plastik er navnet på en række kunststoffer, som er baseret på råolie og fremstillet ved en såkaldt polymerisation, hvor ved der dannes lange polymerkæder. Disse kæder kan ligge tilfældigt og uregelmæssigt i forhold til hinanden, som det er tilfældet med blød plast. Eller kæderne kan ligge regelmæssigt og ordnede som en slags gitre, hvilket er kendetegnende for hård plast.
Polymerkæderne kan blive nedbrudt af ældning, hvilket forårsager, at polymerkædernes falder sammen. Det får eventuelle blødgørende kemikalier til at ‘vandre’ mod plastikkens overflade. Overfladen kan derfor blive gul, klistret, porøs og nogle gange giftig, mens plastikken i sig selv føles hårdere.
Ældningsmaskine giver et billede af plastikkens fremtid
I PRIMI-projektet vil tilknyttede forskere fra DTU Polymer Center, virksomheden Pypyro-Tex og Nationalmuseet bruge forskellig analytisk udstyr for eksempel et såkaldt klimaskab til at undersøge helt præcist, hvordan og hvorfor forskellige plastiktyper ældes.
Plastik ser meget hurtigt gammelt ud, og allerede efter ti til 15 år kan dets overflade begynde at krakelere. Et oliemaleri kan derimod eksistere 500 år.
Louise Cone
Louise Cone fortæller, at det blandt andet er lys, luftfugtighed, tryk og forurening af plastikken, som får den til at blive ‘gammel’. Det samme kan plastikken blive udsat for i forskernes klimaskab.
»Klimaskabet accelerer ældningsprocessen, så vi kan se, hvordan det vil se ud om f.eks. 75 år, hvis det har været udsat for typisk museumstemperatur,« siger konservatoren.
Hun forklarer, at klimaskabet dog kun kan give bud på, hvordan materialet klarer tidens tand. Den kan ikke give et krystalklart billede af det, da plastikken kan blive påvirket på uforudsete måder, som ældningsmaskinen ikke kan gengive for eksempel menneskers berøring eller temperatursvingninger.
Slut med gule tastaturer
Resultaterne af forskernes undersøgelser vil kunne blive nyttig viden for konservatorerne, fordi kunstnerne ofte spørger dem til råds om materialevalg.
Derudover vil virksomheder, som producerer plastikprodukter, kunne bruge den nye viden til at producere lækkert design med et langt liv.