Det er påske! Det betyder ferie, påskefrokoster og æggejagt.
Men hvorfor gør det egentlig det..?
Altså, ferie er jo nemt at forstå: Her skal vi bare sove længe og lave alt det sjove, vi normalt ikke har tid til.
For eksempel kan du bruge tiden på at klippe gækkebreve – og hvsi du har glemt, hvad den tradition egentlig går ud på, så få historien her: Historien om gækkebrevet: Startede som små valentinskort.
Påske falder forkert i år
Men hvorfor ligger påsken lige nu?
Det kan du blive klogere på i artiklen: Hvorfor falder påsken som den gør? Eller rettere: I år skal du i stedet læse denne version Derfor falder påsken forkert i år. Der er nemlig nogen, der har begået en regnefejl engang…
Puha. Det kan tydeligvis være svært at regne ud, hvornår påskedagene ligger.
Men ifølge forskere findes der faktisk også en meget bedre måde at gøre det på – det kan du læse om i artiklen Astronomisk metode fra stenalderen kan beregne påsken bedre.
Hvorfor har vi påske?
Påsken er ikke noget nyt fænomen.
Faktisk stammer den helt tilbage, fra dengang jøderne udvandrede fra Egypten.
Den kristne påske stammer nemlig fra jødedommen.
»For jøderne er påskemåltidet et måltid, som de har gentaget hvert år, siden de udvandrede fra Egypten. Det er et minde om, at de engang var slaver i Egypten, og nu er frie mennesker,« siger Hans Jørgen Lundager, som er professor i religionsvidenskab og teologi ved Aarhus Universitet, og fortsætter:
»I kristendommen får påsken en anden begrundelse samt nogle andre former. Men den bliver fejret på samme tid af året og er et ritual til erindring af tidligere handlinger, der er centreret over et fællesmåltid.«
Du kan læse hele historien her: Påsken er langt ældre end jesus.
Nu kan det godt være, at du sidder og tænker, at evangelierne og hele historien om Jesus er lidt kedelig, men det behøver den faktisk ikke at være.
For du må gerne selv digte videre på historien og give den flere detaljer.

Det er der for eksempel gjort i Judasevangeliet og Petersevangelier, som begge er en form for gammel ’fan-fiction’. Det kan du læse meget mere om her: Forsker: Fan-fiction om Jesus skaber ny opstandelse.
Kyllinger og harer
I påsken kommer påskeharen og lægger chokoladeæg, som du skal ud at lede efter. Få hele historien bag i artiklen Påskeæggets historie: Fra kogte æg til chokoladelækkerier.
Og selv hvis påskeharen har sprunget dit hus over, eller du er blevet for gammel til den slags lege, så kan æg stadig være sjove.
For eksempel, hvis du undrer dig over, hvilken ægge-ende der egentlig kommer først ud af hønen?
Eller måske sidder du stadig og undrer dig over hønen eller ægget: Hvad kom først?
Nu er det selvfølgelig lidt underligt, at det er en hare, der lægger æg i påsken.
Men er det ligeså underligt, som at haren kan være gravid med to forskellige kuld harekillinger på én gang? Vurdér selv i artiklen Harer kan blive dobbelt-drægtige.
Og hvad med de påskekyllinger, som voksede op og blev til burhøns?
De behøver måske ikke have det så skidt igen, i hvert fald ikke ifølge forskeren i denne artikel: Burhøns kan få et normalt liv med Virtual Reality.
Skulle vi ikke snart have noget mad?
Også er der det vigtigste af det hele: Påskefrokosten.
Om det er dig eller en anden, der skal stå for påskefrokosten i år, så er der her et par fif til maden: Sådan steger du påskelammet perfekt og Sådan koger du dit æg perfekt.
Og måske synes du også, at det er lidt irriterende at pille æg. I så fald kan du trøste dig med denne artikel: Hvorfor er nogle æg så svære at pille?
Bon appetit!
Hvis du synes, at du har fået styr på påsken nu, så kan du jo lige teste din viden i en vaskeægte påske-quiz: Hvor meget ved du om påsken?