Astronomisk metode fra stenalderen kan beregne påsken bedre
21 marts 2016

KORT NYT FRA DANMARK:

En gammel metode fra stenalderen kan bruges til at bestemme, hvornår påskedagene skal ligge.

Metoden blev brugt til at bestemme forårsjævndøgnet ud fra måne- og solopgang.

Det skriver Niels Bohr Instituttet.

»Man har altså i stenalderen brugt den simple metode, som så senere er blevet glemt og nu er genopdaget,« fortæller astronom og ph.d.-studerende Claus Clausen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Han har undersøgt gamle storstensgrave, såkaldte jættestuer, og fundet ud af, at de blev brugt til at bestemme forårsfuldmånen.

Ifølge Claus Clausen, kommer påsken første søndag efter forårsfuldmånen

Solen og månen står ikke op det samme sted

Månen står op et nyt sted hver gang der er fuldmåne.

Den bevæger sig nemlig mere syd på om foråret.

Solopgangen bevæger sig derimod mere nordpå.

Til sidst vil de to så mødes på midten og krydse hinanden, så de bytter plads.

Det er det, vi kalder forårsfuldmånen.

»Bruger man denne definition for forårsfuldmånen, vil man aldrig være i tvivl om det rigtige tidspunkt. Det er forårsfuldmånen, som står op på dette tidspunkt og varsler påsken,« fortæller Claus Clausen

Sad man i en jættestue, og kiggede ud på nattehimlen, kunne man se, når forårsfuldmånen stod op.

Jorden rotation har nemlig ændret sig i løbet af de sidste 5.500 år, så Claus Clausen har regnet sig tilbage i tiden.

Han har beregnet tidspunktet for fuldmåner, måneformørkelser og solopgange.

Ved at kigge på retningen af jætterstuerne har han set, at de højst sandsynligt er bygget efter, hvorhenne på himlen fuldmånen står op.

Den gamle tommelfingerregel kræver mange tommelfingre

»Ifølge kristendommen skal påsken falde på første søndag efter første fuldmåne efter jævndøgn,« fortæller Claus Clausen.

Men denne huskeregler er ikke let at huske, og så den heller ikke altid rigtig.

»Det er en tommelfingerregel, og reglen virker i 9 ud af 10 tilfælde. Men med års mellemrum fungerer reglen ikke rigtigt, da der går kludder i det med jævndøgn, og hvornår det er første fuldmåne efter jævndøgn,« uddyber Claus Clausen.

»Det kan ske i 2019, 2030, 2038, 2049 osv. i cyklusser på 19 år forskudt med 11 og 8 år. I disse år er der så nogen, der beslutter, at påsken skal ligge en måned senere, end den burde,« fortsætter han.

Jævndøgnet er, når solen er lige over Ækvator, og ligger hvert år omkring den 19-20. marts og i efteråret omkring den 22-23. september.

Med den nye metode skal vi altså bare huske, at påsken ligger på første søndag efter forårsfuldmånen.

LÆS OGSÅ: Hvornår er det forårsjævndøgn?

LÆS OGSÅ: Hvorfor falder påsken, som den gør?

 

agr

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.