Der er noget galt med påsken.

Den falder i år den 21. april. Men flere af vores skarpe læsere har lagt mærke til, at den burde falde 24. marts.

For traditionen lyder, at påsken falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Sådan har det været siden reglen blev fastlagt ved kirkemødet i Nikæa (den nuværende tyrkiske by İznik) i år 325.

Det gør den bare ikke i år. Hvis du tjekker din kalender, står der klart og tydeligt, at påskesøndag er den 21. april.

»Der er flere grunde til, at det går galt i år. Overordnet kan man sige, at vores kalender følger Solen, og den passer ikke altid helt sammen med Månens cyklus,« siger Claus Jørgen Clausen, der er ph.d. i arkæoastronomi, der et krydsfelt mellem arkæologi og astronomi, til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvorfor falder påsken, som den gør?

Forårsjævndøgn falder ikke altid samme dag

Da der blev indkaldt til kirkemødet i Nikæa i år 325 af den romerske kejser, Konstantin Den Store, blev det besluttet, hvornår påsken skulle falde.

Men forsamlingen tog også en fast beslutning om, at forårsjævndøgnet altid falder den 21. marts.

Forårsjævndøgnet er det tidspunkt, hvor Solen står lige over ækvator, hvorefter dagene på den nordlige halvkugle bliver længere end nætterne. (Det er altså ikke et døgn, som navnet kunne antyde.)

Måske tog de beslutningen for nemhedens skyld, eller også vidste de ikke bedre. Problemet er bare, at forårsjævndøgnet ikke altid falder samme dag. I år og de næste mange år er det for eksempel den 20. marts.

»Det giver problemer, når forårsfuldmånen i år kommer den 21. marts. Tidligere har det gjort det rigtig svært at vide, om der reelt set havde været fuldmåne efter forårsjævndøgnet, og så har man måske misset den rigtige fuldmåne og ventet på den næste,« siger Claus Jørgen Clausen.

I år hvor fuldmånen kommer natten til den 21. marts, når den altså ikke at stå op før forårsjævndøgnets vedtagne dato den 21. marts - og derfor tages næste måne i betragtning, og påsken falder den 21. april.

LÆS OGSÅ: Påsken er langt ældre end Jesus

Ved Konstantin Den Stores (272-337) kirkemøde i Nikæa i år 325 blev det fastlagt, at forårsjævndøgnet altid falder 21. marts. (Illustration: Wikimedia Commons)

Algoritme udregner Solens og Månens bevægelser i gennemsnit

I dag er det ikke svært at vide, om der har været en rigtig fuldmåne eller ej. Vi ved også ret præcist, hvornår det rigtige forårsjævndøgn falder. Så hvordan kan det være, man alligevel har lagt påsken den 21. april i år?

Ud over det fastlagte forårsjævndøgn skyldes det også en tysk matematiker ved navn Carl Friedrich Gauss.

Da det var besværligt at finde påsken på baggrund af unøjagtige observationer, udviklede han i år 1800 en algoritme ved navn computus, der skulle finde påsken hvert år - helt uden at kigge på himlen.

Hans udregninger står blandt andet på skuldrene af astronomen Meton fra Athen, der i det 5. århundrede f.v.t. konstaterede, at Månen har en cyklus på cirka 19 år - hvilket vil sige, at den står det præcist samme sted på himlen, hver gang der er gået 19 år.

Men Månens cyklus er udregnet ud fra et gennemsnit, og derfor kan der godt være variationer i de enkelte år. Sammenholder man det med, at jævndøgnet også kan flytte sig, opstår der problemer for Gauss’ algoritme, fortæller Claus Jørgen Clausen.

»Gauss algoritme er meget kompliceret og faktisk ganske imponerende. Men selvom han forsøger at tage højde for Månens 19. årige cyklus, så opstår der fejl med jævne mellemrum, og han tager heller ikke hensyn til at jævndøgnet kan flytte sig,« siger Claus Jørgen Clausen.

Algoritmen virker de fleste år, men nogle år vil forårsjævndøgnet og fuldmånen ligge så tæt, at algoritmen kommer til at tage den næste fuldmåne med i stedet. Det er derfor påsken i år ligger den 21. april.

LÆS OGSÅ: Påsken gav astronomer smør på brødet

Den gamle remse fungerer fint i dag

Ifølge Claus Jørgen Clausen er der i dag ikke længere behov for Gauss’ algoritme, da vi kan fastlægge jævndøgn og måle fuldmånen ganske præcist.

Hvis vi derfor blot valgte at følge den gamle remse, 'første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn,' så ville vi i dag ramme rigtigt hver gang.

Det kræver blot, at vi ikke fastlåser jævndøgnet til den 21. marts.

»Jævndøgnet er i det 21. århundrede den 20. marts, og om 100 år det den 19. marts. Det rykker sig langsomt. Derfor er det kunstigt at have et fastlagt tidspunkt,« siger Claus Jørgen Clausen.

Med tiden rykker forårsjævndøgnet sig helt naturligt, men i den gregorianske kalender, som vi har i Danmark, retter man op på dette ved at lægge en ekstra dag til hvert fjerde år (skudår).

Kigger man ud af gangen fra den ene jættestue til den anden i Tranebjerg på Samsø, kigger man mod 'skæv-øst' (97,3 grader), og det er her forårsfuldmånen står op. (Foto: Claus Clausen)

En ‘ny’ tommelfingerregel

Claus Jørgen Clausen foreslår et ‘nyt’ bud på en tommelfingerregel, der kan bestemme påsken konsekvent.

Hans bud er at holde øje med, hvornår forårsfuldmånen krydser Solens bane og holde påsken søndagen efter - helt uden at skele til det traditionelle forårsjævndøgn.

Han fik idéen ved hjælp af de op til 6.000 år gamle jættestuer, han har undersøgt i sin ph.d. Jættestuerne har nemlig gange, som peger mod et bestemt punkt på himlen, hvor Solen og Månens baner krydser hinanden.

Efterhånden, som vinteren slutter og foråret begynder, vil Solen stå op i mere nordlig retning, mens Månen vil stå op i mere sydlig retning. Når deres baner krydses, og fuldmånen står op på den modsatte side af Solen, har vi fundet forårsfuldmånen.

Det sker i retningen ‘skæv-øst’, der kan findes, hvis du kigger mod nord og drejer 100 grader med uret.

»Det tyder på, at der før påsken har været et vigtigt forårsritual, som man har fundet på denne måde. Kigger man ud af gangene på jættestuerne, så peger man i retning af det punkt, hvor forårsfuldmånen krydser Solens bane,« siger han.

En sådan jættestue finder man for eksempel i Tranebjerg på Samsø. Hvis man her kigger ud af gangen fra den ene jættestue til den næste, vil man kigge i retning af forårsfuldmånen, fortæller Claus Jørgen Clausen.

Herunder kan du se, hvordan det ser ud, når Solen og forårsfuldmånen krydser hinandens baner.

Solen og månen krydser hinanden i efteråret 2015 den 27. september, hvor solopgang og fuldmåneopgang er modsat foråret. Til venstre ses solopgangen i retningen 91,8 grader, og til højre ses fuldmåneopgangen i retningen 91,4 grader ved solnedgang.
Dagen før stod månen op i retningen 100 grader. Her er det vandtårnet i Tårnby på Amager, der er brugt som pejlemærke.
hvis man ikke har et meget præcist pejlemærke. (Foto: Dorthe Friis Pedersen)

LÆS OGSÅ: Påskeæggets historie: Fra kogte æg til chokoladelækkerier

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvor meget ved du om påsken?