Bedøm ikke en mand, på de svar han giver, men på de spørgsmål han stiller, sagde Platon.

Det siges også, at de største videnskabsmænd er dem, der kan finde ud af at stille de rigtige spørgsmål.

I så fald må Kasper Løvschall fra Aalborg være en meget stor videnskabsmand, der fortjener en meget flot bedømmelse.

For efter at mennesker i århundreder har spurgt sig selv og hinanden, om det var hønen eller ægget, der kom først, har Kasper Løvschall fundet på at stille spørgsmålet på en måde, så det rent faktisk kan besvares.

ÆG-te evolution

Kasper Løvschall har grublet over nogle af de grundlæggende, eksistentielle spørgsmål i livet og blandt dem også klassikeren om hønen og ægget.

Og i anledning af Darwin-året har han fundet en ny og frisk tilgang til den gamle gåde, for hvem har nogensinde overvejet at søge svaret i evolutionsteorien?

Kasper Løvschall spørger med andre ord, om hønens biologiske forfædre spyttede calcium-containere ud, længe før hanegalene begyndte at lyde ved solopgang, eller om de første høns havde alternative måder at reproducere sig på, som i bedste evolutionære stil blev 'udkonkurreret' af omelet-produktionen.

Læs også: Hvillen ægge-ende kommer først ud af hønen?

Der er ingen tvivl

En forespørgsel hos Statens Naturhistoriske Museum fører til et kontant svar fra Mette Elstrup Steeman, som er postdoc i evolutionær biologi og en af vores faste evolutionsbloggere her på Videnskab.dk:

Nulevende krybdyr lægger såkaldte amniotiske æg, som har en blød eller hård skal, der holder på fugtigheden. (Foto: Colourbox)

»Det er uden tvivl ægget, der kom først. Ægget er noget meget basalt. Fuglene har udviklet sig fra dinosaurerne, der er krybdyr, og alle krybdyr lægger stort set æg; lige fra dinosaurer over krokodiller og alligatorer til skildpadder. Dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, og hønsefuglene opstod formentlig sidst i Kridttiden (142-65 millioner år siden, red.), altså mens de sidste dinosaurer levede.«

Ole Seberg, professor ved Botanisk Have og Museum under Statens Naturhistoriske Museum, er helt enig:

»Ægget kom først, det er der ingen tvivl om.«

Der er virkelig ingen tvivl: Ægget kom før hønen. Men kan svaret være så enkelt, på et spørgsmål som folk har spekuleret over så længe?

Det kan det selvfølgelig ikke. På Videnskab.dk er der ikke nogen, der får lov til at komme med en påstand, uden også at forklare hvordan den hænger sammen. Og det skal Ole Seberg selvfølgelig også have lov til.

Beslægtede æglæggere

Ole Seberg er ekspert i evolution og fylogeni.

Fylogeni er læren om det evolutionære slægtskab mellem forskellige grupper af organismer.

Og med den videnskab i æggebakken kan han forklare, hvordan fuglenes slægtskab med krybdyrene beviser, at ægget kom først:

Det er uden tvivl ægget, der kom først.

»Hvis du laver et stamtræ, kan du se, at fuglenes nærmeste slægtninge er krybdyrene. De er en delmængde af krybdyrene, som går væsentlig længere tilbage end fuglene. Fuglene forekommer i tid langt senere end krybdyrene,« fortæller professoren og fortsætter:

»Fuglenes nærmeste søstergruppe er krokodiller og alligatorer, og de lægger æg, og det gør alle andre krybdyr også. Så hvis den fælles forfader til fugle og krybdyr har lagt æg, er der ingen grund til at tro, at der er opfundet en ny slags æg hos fuglene. Fugleægget er en videreudvikling af krybdyrægget.«

Flere slags æg

En videreudvikling? Er æg ikke bare æg? Ikke hvis man spørger Mette Elstrup Steeman. For hende er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt ægget kom før hønen, men hvor længe før:

»Det kommer an på, hvordan man definerer æg: Om det er såkaldte amniotæg, der har en skal til at holde på fugtigheden, eller om de ikke behøver have en egentlig skal. Frøæg og fiskeæg har for eksempel ikke nogen skal, men en membran der holder på indholdet, men ikke på væsken. Derfor er de nødt til at være i vand for at kunne klare sig,« forklarer evolutionsforskeren, og slutter:

»Krokodiller og skildpadder lægger amniotæg med blød skal. De har bedst af at være i meget fugtige miljøer, men de behøver ikke at være i vand. Og dinosaurerne lagde amniotæg med hård skal, ligesom høns gør. Amniotæg kan spores cirka 340 millioner år tilbage, men fiskeæg er endnu ældre.«

Der er ægge så meget mere at diskutere: Takket være Kasper Løvschalls opfindsomhed, er det gamle mysterium blevet spejlet, serveret og fortæret en gang for alle.

Videnskab.dk kvitterer for det æggende spørgsmål med en fin, rød t-shirt, og en stor tak til den nysgerrige læser. Du kan læse flere spørgsmål og svar på Spørg Videnskaben.