Historien om gækkebrevet: Startede som små valentinskort
Gækkebreve hører med til påsken, og helt tilbage fra 1600-tallet har de små breve været forbundet med drillerier og gåder.
Gækkebrev_påske_bindebrev

Bindebrevet fra en ung mand til jomfru Magdalena er sendt i håb om, at hun inviterer ham til gilde. (Foto: Dansk Folkemindesamling.)

»Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker.«

En klassisk indledning på et gækkebrev, som vi kender det i dag. Men har navnet altid stået med prikker?

Det er ikke langt fra – og så alligevel. Skruer vi tiden tilbage til 1600-tallet, møder vi nemlig forløberen til gækkebrevet, som vi kender det i dag.  

Det var det såkaldte bindebrev, og det var typisk forbeholdt voksne, der drillede hinanden med små digte og ordspil.

»Tilbage i 1600-tallet var det hovedsageligt voksne, der sendte de her bindebreve til hinanden, og brevene mindede faktisk mere om en slags valentinskort, som vi kender dem fra England. Vi skal helt frem til det 20.århundrede, før det er noget, som børn begyndte at sende,« forklarer Caroline Nyvang, som er seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.

LÆS OGSÅ: Derfor falder påsken forkert i år

Små, flirtende beskeder

Trods visse ligheder med nutidens gækkebreve var både præmien og udfordringen en anelse større i 1600-tallet.

I et bindebrev, som daterer sig helt tilbage til 1641, fremgår det, at en ung fyr ikke blot forventede et chokoladeæg for sine anstrengelser.

»Bindebrevene kunne indeholde en gåde, man skulle gætte, men så var der også en genvordig knude af flettede hår, som man skulle løse. I brevet fra 1641 forventer en ung mandlig afsender, at den kvindelige modtager orkestrerer et gilde, hvis hun ikke løser gåden,« fortæller Caroline Nyvang.

Hun uddyber, at brevene ikke kun blev sendt i påsken, men ligeledes på navnedage, og de var typisk små, flirtende beskeder.

LÆS OGSÅ: Gækkebrevet blev brugt til flirt i gamle dage

Navnedage

Egentlig den dag, som var tilegnet den helgen, man var opkaldt efter.

I Danmark blev navnedagen fra 1700-tallet fortrængt af fødselsdagen, hvorimod man f.eks. i Finland og Sverige stadig fejrer sin navnedag.

Kilde: Den Store Danske

Traditionen kommercialiceres 

Traditionen gennemgik en markant udvikling i 1800-tallet.

Drillerier mellem voksne er stadig omdrejningspunktet, men flere producenter og butikker begynder at lukrere på de små kort.

»Den udvikling, som gækkebrevet tager i 1800-tallet, er entydigt knyttet til, at producenter begynder at udsende kommercielle gækkevers i bogformat. Boghandlerne begynder samtidig at udsende særlige papirer og på forhånd udklippede breve, som folk kan føje skrift til,« forklarer Caroline Nyvang.

LÆS OGSÅ: Påskeæggets historie: Fra kogte æg til chokoladelækkerier

gækkebrev historie tradition påske påskeæg

Man har tre forsøg til at gætte gækkebrevets afsender, og gætter man det ikke inden påskesøndag, skal man aflevere et påskeæg. (Foto: Shutterstock)

'Fakta om gækkebrevet'
  • Grunden til ægget spillet en central rolle i påsketraditionen, er, at man i bondesamfundet ikke havde adgang til æg hele vinteren, så det blev en markør på, at foråret kom snigende.
  • Tidligere har hele april været en drillemåned, og man kunne sågar forvente at blive tituleret ’majkat’, hvis man blev narret 1. maj.
  • De første danske gækkebreve er fra 1700-tallet, og gækkebrevet anses derfor som en dansk tradition i modsætning til eksempelvis Valentinsdag.

Fra sukkeræg til påskeæg

I begyndelsen af 1900-tallet bliver gættelegen særlig interessant for de mennesker, med en sød tand. Der blev sukkeræg nemlig introduceret i byerne – og de blev forløberen til nutidens populære præmie, som selvfølgelig er et påskeæg af chokolade.

I 1900-tallet minder gækkebrevene om dem, der sendes i dag. En brevudveksling fra 1960 viser, hvordan en yngre pige håbefuldt sendte et gækkebrev til sin bedstemor.

Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek forklarer, at traditionen med at besvare gækkebrevet i højere grad er gået tabt i dag, men i 1960 blev pigen ikke et påskeæg rigere:

»Tak for brevet du mig sendte, du må dog ikke vente, at jeg vil være en nar, derfor sender jeg dig svar,« replicerede mormoren i et brev til den lille pige.

Og ifølge Caroline Nyvang er gækkebrevet stadig en populær tradition blandt børn i dag.

»For nogle år siden forsøgte udviklere sig med forskellige påske-apps, der var tænkt som erstatning for det traditionelle gækkebrev, men det slog aldrig rigtigt igennem. Så vi sender stadig gækkebreve til hinanden, og det er især børneinstitutioner, som er medvirkende til at holde traditionen i hævd.« 

LÆS OGSÅ: Påsken er langt ældre end Jesus

LÆS OGSÅ: Påske, hvad skal vi med den?

LÆS OGSÅ: Valentins Dag begyndte med hjerteformede pastaskruer i Netto

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk. Projektet er støttet af Nordea-fonden.