I modsætning til julen er påsken ikke altid lige til at finde ud af. Datoen for påsken skifter nemlig fra år til år, og derfor er det svært at vide, hvornår vi skal mæske os i chokoladeæg, påskefrokoster og måske skænke historien om Jesu korsfæstelse en tanke.

Anne Mette Scharling fra København har spurgt os:

»Hvordan man kan vide, hvornår påsken falder? Nogle år er det sent, andre år tidligt, men hvorfor er det ikke bare den samme dato hvert år?«

Spørg Videnskaben har som altid søgt svaret hos en forsker. Nils Arne Pedersen er kirkehistoriker ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet og har specialiseret sig i oldkirkens historie. Han giver os det korte svar, at:

»Påsken falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.«

Svaret er enkelt, men påskens placering har været genstand for masser af stridigheder i den kristne kirke især i oldkirken, fortæller forskeren.

Kristne lod sig inspirere af jødernes påske

Påsken er oprindeligt en jødisk tradition, hvor man fejrede udvandringen fra Egypten. Jøderne fastsatte den første måned i deres kalender, og dermed også datoen for påsken, ud fra iagttagelser af nymånen.

Den kristne påske har udover festens tidspunkt lånt flere indslag fra den jødiske højtid, for eksempel påskelammet.

I Det Gamle Testamente reddede blodet fra et lam jøderne fra døden. I den kristne udgave af påsken er lammet et billede på Jesus, som ofrer sig for at redde menneskene. De første kristne, der endnu var jøder, har måske stadig spist et virkeligt lam, men senere er lammet kun symbol på Jesus i prædikener og hymner.

Kirkehistorikeren mener, at de første kristne sandsynligvis fejrede påske, fordi de altid havde gjort det. Mange af de første kristne var nemlig stadig jøder. Han pointerer dog, at der ikke findes skriftlige kilder, som beviser det.

LÆS OGSÅ: Påsken er langt ældre end Jesus

Menighed lagde vægt på dato

De tidligste kilder til de kristnes påskefest stammer fra omkring år 190, hvor de første såkaldte påskestridigheder fandt sted. De kristne var nemlig ikke helt enige om, hvornår det helt præcis var påske.

Nogle menigheder i Lilleasien (det nuværende Tyrkiet) ønskede at forbinde påsken med en bestemt dato i den jødiske kalender.

»Det vil sige den 14. Nisan, hvilket er en jødisk måned, som svarer nogenlunde til april,« siger kirkehistorikeren.

LÆS OGSÅ: Hvorfor starter året den 1. januar?

Søndag var afgørende for påskens beliggenhed

De øvrige kristne i Romerriget var ikke glade for den ordning. De mente, at påsken altid burde ligge på en søndag, som var en helligdag, og fordi de mente, at det var den ugedag, hvor Jesus opstod fra de døde.

Menighederne skrev derfor vrede breve til hinanden, og biskoppen i Rom ønskede at nedsætte forbud mod, at man gik til nadver med kristne fra menighederne i Lilleasien.

»Et forbud mod at gå til nadver sammen var det samme som et forbud mod samvær,« siger forskeren.

Så vidt kom det dog ikke, og snart begyndte de kristne i Lillasien også at fejre påsken om søndagen. Men senere blussede stridighederne om påskens dato op igen.

LÆS OGSÅ: Hvilken tidsregning brugte man før Kristi fødsel?

De kristne var ikke helt enige om, hvornår det helt præcis var påske. Nogle menigheder i Lilleasien ønskede at forbinde påsken med en bestemt dato i den jødiske kalender, men de øvrige kristne i Romerriget mente, at påsken altid burde ligge på en søndag, hvor Jesus opstod fra de døde. (Foto: Shutterstock)

Påskeberegninger skulle være kristne

I 300-tallet var der igen kristne i Syrien, som ikke ville indordne sig. De brugte nemlig jødernes astronomiske observationer og beregninger til at finde ud af, hvornår det var påskesøndag i stedet for selv at stå for udregningerne.

»Det blev karakteriseret som kætteri, og de blev anklaget for at dyrke den jødiske tro,« siger Nils Arne Pedersen, som forklarer, at jøderne ikke var vellidte blandt kristne, dels fordi man sagde, at de slog Jesus ihjel, men især fordi kristendommen netop udsprang af et opgør med jødedommen.

Stridighederne blev løst på et møde i Nikæa i år 325, hvor det blev slået fast, at observationerne og beregningerne skulle være foretaget af kristne.

LÆS OGSÅ: År 0 eksisterer ikke

Påsken blev ved med at skabe splid

Og så skulle man tro, at det herefter var slut med påskestridigheder. Men i 1500-tallet skiftede dele af den katolske kirke til den gregorianske kalender, mens den ortodokse kirke de fleste steder har valgt at beholde den julianske måde at lægge dagene på, fortæller Nils Arne Pedersen. Læs mere om det her: Påsken gav astronomer smør på brødet.

Derfor er der stadig ikke enighed om, hvornår påsken ligger.

Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk. Så har du chancen for at vinde en T-shirt.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

LÆS OGSÅ: Påske, hvad skal vi med den?

LÆS OGSÅ: Hvorfor sker der så lidt i pinsen?

LÆS OGSÅ: Påskemåltidet smager af slaveri, offer og fællesskab