Forsker: Burhøns kan få et normalt liv med Virtual Reality
En amerikansk forsker sætter gang i debatten om vilkår for burhøns med en ny opfindelse: En Virtual Reality-maskine, som giver de indespærrede kræ oplevelsen af at løbe rundt i det fri.

Burhøns er pakket sammen i deres bur på næsten ingen plads. I Danmark har hver høne ifølge Dyrenes Beskyttelse et område på størrelse med et A4-ark at leve på, gulvet hælder, og siderne og loftet i buret er lavet af net eller tremmer. Næppe ligefrem en drømmetilværelse for noget dyr.

Men når nu landmændene ikke vil bruge penge og plads på at give hønsene bedre vilkår, så skal vi måske bare tænke i andre originale løsninger for at give hønsene et bedre liv?

En amerikansk forsker kommer nu med et bud på, hvordan hønsene kan blive i deres bure, men alligevel få en oplevelse af at løbe rundt i det fri.

Virtual Reality sender burhøns ud på landet

Lektor Austin Stewart fra Iowa State University har opfundet en Virtual Reality-maskine, der giver burhøns indtryk af at løbe rundt på en bondegård.

Tanken er, at hønsene får sat timeglasformede 'briller' over øjnene. Inde i brillerne er to skærme, der hensætter hønen til en græsplæne ved en gård på landet.

Hønen skal stadig bo på den trange plads i et bur, men for at ideen skal virke, skal hver høne have sit eget lille bur, hvor den løber rundt på en bold, som registrerer hønens bevægelser, så den kan bevæge sig rundt i den virtuelle verden og for eksempel finde frem til mad og drikke.

Det bliver altså lidt mere besværligt at have høns, end det er i dag i for eksempel Danmark, hvor op mod 10 høns ifølge Dyrenes Beskyttelse står op og ned ad hinanden - men til gengæld får man muligvis gladere høns.

Du kan se billeder af forskerens ideer i billedgalleriet herover.

The Matrix for burhøns

Tanken minder unægtelig lidt om princippet, som mange actionfilm-elskere vil genkende fra The Matrix, hvor mennesker bliver holdt fanget og reelt kun lever på grund af elektriske impulser i hjernen.

Og lidt ligesom i Matrix er tanken i Austin Stewarts projekt, Second Livestock, at man laver hønsefarme i særligt byggede højhuse, hvor de mange hønsebure kan stå side om side, mens produktionen ruller derudad og æggene kan 'høstes' i bunden af buret.

Prøver at trække arbejdet ud af galleriet og ind i virkeligheden

Før du ringer til Dyrenes Beskyttelse eller sender email-svinere til den amerikanske forsker, skal du vide, at det ikke er meningen, at opfindelsen nogensinde skal blive til virkelighed.

Austin Stewart underviser i kunst og teknologi og har med egne ord kun udtænkt projektet for at sætte fokus på de elendige forhold for burhøns i USA, hvor syv milliarder kyllinger hvert år havner i menneskemaver, skriver takepart.com. Og så håber han oven i hatten, at omtalen af projektet får folk til at reflektere lidt over deres eget liv.

»Jeg prøver i al mit arbejde at trække projekterne ud af kunstgalleriet og det akademiske miljø og ind i det offentlige rum, fordi vi alle sammen har brug for at have de her diskussioner i vores samfund.«

»Vi har en tendens til at leve meget ligesom kyllingerne, vi spiser. Vi bruger de fleste af vores dage i små kasser, eller vi bevæger os fra den ene lille kasse til den næste og søger hyppigere og hyppigere lindring gennem virtuelle interaktioner og oplevelser. Er det den rigtige måde at gøre tingene på?« spørger han ifølge takepart.com.

Som en lille bonus til sidst: Det er ikke første gang, nogen er blevet slået af tanken om at sætte briller på høns, som du kan få en fornemmelse af i dette nyhedsindslag fra 1947:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk