Nyt forskningscenter får over en halv milliard kroner til at hive CO2 ud af atmosfæren

Vi bliver i fremtiden nødt til at fange noget af al den CO₂, vi mennesker udleder, hvis vi vil afbøde klimakrisen.

Og det er netop, hvad et nyt dansk forskningscenter - The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center - skal være med til bane vejen for.

Med 630 millioner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden samles en række internationale og danske forskere nu under samme tag på Aarhus Universitet.

Her skal forskerne udvikle nye teknologier til at fange de sejlivede CO₂-molekyler, som bliver hængende flere hundrede år i atmosfæren og varmer Jorden op.

»Det nye center samler ledende forskere, der på tværs af faglighed skal arbejde dedikeret hen imod et fælles mål om at finde metoder, der kan reducere CO₂ i vores atmosfære,« siger den kommende leder af centret, professor Alfred M. Spormann, der på nuværende tidspunkt er professor ved Stanford University, USA, i en pressemeddelelse.

Vigtigt at få industrien med

En af styrkerne ved det nye center er ifølge professor Kim Daasbjerg, der bliver en del af det nye forskningscenter, at de fremtidige teknologier skal udvikles i samarbejde med de industrier, som kan bære teknologierne ud af laboratoriet og ind på markedet.

»Det, der er unikt ved projektet, er, at industrien i høj grad er med. Ambitionen er, at teknologierne vil komme hurtigere ud at arbejde, hvis vi får industriforskere tidligt med i processen. Centret har en ambition om ikke alene at give et boost til CO₂ forskningsområdet, men også den tilhørende teknologiudvikling,« siger Kim Daasbjerg, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.

»Mit personlige håb er, at vi ikke alene kan levere forskning i verdensklasse, men også bidrage til at styrke dansk erhvervsliv. Der vil blive brug for både de store, velkendte danske virksomheder og en underskov af de mindre, innovative virksomheder for at vi kan nå målet om klimaneutralitet inden 2050,« fortsætter han.

Mens de modne teknologier - for eksempel sol og vindenergi - skal hjælpe os med at nå målet med at reducere 70 procent af Danmarks udledninger i 2030, så kigger det nye center frem mod 2050.

Til en start vil centret fokusere på at indfange CO₂ fra såkaldte punktkilder.

Punktkilder dækker over industrielle produktionsanlæg - for eksempel fabrikker, der producerer cement - eller kraftværker.

På DTU har forskerne allerede bygget en CO₂-støvsuger, man kan fange noget af CO₂'en fra biogasanlæg. Læs mere om det i artiklen 'DTU-forskere har bygget en støvsuger, der hiver CO2 ud af røg - nu står den klar'.

Skal forske i fire spor

Det nye center er et såkaldt missionsdrevet-center.

Det betyder, at alle de forskere, der tilknyttes centret, arbejder ud fra én fælles, overordnet mission om at finde løsninger og metoder til at nedbringe udledningen af CO2.

»Vi er glade for, at det er et missionsdrevet center, da det betyder, at centeret skal anerkende den travlhed, vi har med at få teknologierne ud at virke i samfundet, og at det skal foregå i samarbejde med industrien,« lyder det fra Lars Ditlev Mørck Ottosen, der er institutleder og professor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

Han uddyber, at forskningen vil gå på tværs af flere fagområder som kemi- og biovidenskab, og forskere fra både ind- og udland vil blive involveret. Forskningen i centret er bundet op på fire temaer.

1. Fangst af CO₂
2. Kemisk bearbejdelse af CO₂ til genanvendelse
3. Biologisk bearbejdelse af CO₂ til genanvendelse
4. Systemanalyse - herunder hører, hvordan vi integrerer teknologierne i samfundet

Hvad gør vi med CO2'en?

Men en ting er at fange CO₂’en. En anden ting er, hvad vi gør med den. Det vil forskerne ligeledes forsøge at finde løsninger på.

Noget af den indfangede CO₂ vil muligvis blive sendt tilbage i undergrunden - andet kan faktisk bruges som et råstof.

»Et vigtig ting er, at vi gerne vil genbruge CO₂ som råstof for eksempel i den kemiske industri til at lave produkter af, så man får gjort opsamlingen af CO₂ cirkulær og bruger den aktivt,« uddyber Kim Daasbjerg.

»Det kan jo lyde lidt mærkeligt, men der er faktisk brug for at betragte CO₂ som en ressource i stedet for et affaldsprodukt, fordi vi i fremtiden vil få brug for det flere steder i et samfund uden fossile brændstoffer.«

Man kan eksempelvis bruge CO₂ i industrien og til at lave syntetiske, grønne brændstoffer, hvor man anvender CO₂ i en cocktail med brint og energi fra vindmøller. Det kan du læse mere om i denne artikel.

En af udfordringer er dog stadig at få skabt et marked, hvor virksomheder kan se en økonomisk idé i at fange og bruge CO₂ som et råstof - især hvis virksomhederne ikke kan afsætte den opsamlede CO₂.

Kan bidrage til en grønnere plastikproduktion

Som et eksempel på, hvad forskerne skal arbejde med, nævnes muligheden for at producere plastik på en radikalt anderledes måde, så hovedingredienserne ikke skal bestå af råolie og kul som i dag.

En metode, der også kan være med til at tilskynde virksomheder til at samle CO₂'en op, fordi den kan anvendes andre steder.

Man kan blandt andet forestille sig, at virksomheder i fremtiden kan producere forstadier til plastik, som er lavet af vand, CO₂ og elektroner. Det skal ske ved at bearbejde den indfangede CO₂ med bakterier og elektrokemi, og løsningen vil give mulighed for at erstatte fossile ingredienser som råolie og kul i produktionen af plastik.

Forskerne understreger dog, at centret har fokus på ikke at holde hånden under fossile brændstoffer, og vil samtidig skal have fokus på at reducere udledningen af drivhugasser til atmosfæren.

»For at undgå at understøtte udledningen af yderligere CO₂ gennem fossile brændsler vil centret fokusere på opsamling fra punktkilder, der får strøm fra vedvarende energi,« lyder det i pressemeddelelsen.