Nordboerne dyrkede sandsynligvis byg i iskolde Grønland: Hvorfor stoppede de?

De islandske nordboere, der slog sig ned i Grønland i 980’erne, skulle have haft en ensformig diæt.

På grund af det barske klima mener man, at de primært har levet af husdyr og fangst af sæler, hvaler og fisk. Og ifølge en kilde fra omkring 1250 var det de færreste nordboere, der overhovedet kendte til brød.

Men nu foreslår et nyt dansk studie, at der med stor sandsynlighed har været lidt flere muligheder på menukortet.

Det fortæller Peter Steen Henriksen, der er miljøarkæolog på Nationalmuseet og en af forskerne bag studiet:

»Vores studier taler for, at man med stor sandsynlighed har dyrket byg lokalt i den sydlige del af Grønland.«

Peter Steen Henriksen har nemlig været rundt på gårde fra dengang, som stadig er bevaret på grund af det kolde klima, og har fundet 30 bygkerner i de gamle møddinger.

Og det er »megaspændende«, fortæller en anden Peter. Nemlig Peter Hambro Mikkelsen, der er miljøarkæolog og souschef på Moesgaard Museum.

»De her folk levede på den yderste grænse af, hvad klimaet tillod. Derfor er det spændende at forstå deres livsbetingelser,« siger han.

Han mener derfor, at studiet har et relevant klimaperspektiv for vores egen tid, hvor klimaforandringer også vanskeliggør landbruget. Studiet kan endda tjene til inspiration for nutidens grønlandske landbrug, mener de to Peter’ere.

Arkæologisk GPS

Først troede Peter Steen Henriksen »simpelthen ikke på«, at de islandske tilflyttere ikke havde dyrket jorden, da de ankom til Grønland.

For hvis der er én ting, han har lært i sit arbejde, er det, at man i oldtiden aldrig gav op på sine metoder.

»Folk i oldtidens landbrug holdt altid fast i det, man altid havde gjort.«

Derfor gik Peter Steen Henriksen på jagt i de 1.000 år gamle grønlandske møddinger, som, man skulle tro, var svære at finde. Men det er faktisk ret nemt, forklarer han.

På grund af det kolde klima i Grønland er fundamentet fra husene nemlig stadig bevaret. Og møddingerne, der typisk lå lige uden for huset, er stadig synlige i dag, fordi græsset stadig er grønnere, der hvor de lå.

I møddingerne fandt Peter Steen Henriksen forkullede rester fra i alt 30 bygkerner.

»I samarbejde med Robert Frei fra Københavns Universitet lavede vi strontium-isotopanalyser på kernerne. De talte for, at byggen med stor sandsynlighed var dyrket lokalt.«

Når Peter Steen Henriksen bliver ved med at sige »med stor sandsynlighed«, er det, fordi analyserne viser, at byggen også kan være dyrket i et område i Vestnorge (se faktaboks ovenfor).

Derfor kan byggen i princippet være blevet importeret derfra. Men det tror Peter Steen Henriksen alligevel ikke på.

»Jeg har også fundet dele af aksene. De bliver siddende på halmstrået. Og det har man ikke taget med fra Norge. Det har været alt for besværligt.«

»30 kerner er ikke ret meget«

Fordi strontiumværdierne i bygkernerne ikke udelukker, at byggen er dyrket i Vestnorge, så kan man altså ikke entydigt konkludere, at nordboerne selv har dyrket den lokalt.

Men det forsøger forskerne bag studiet heller ikke at fastslå, fortæller den anden Peter – Peter Hambro Mikkelsen. Og det er god videnskabelig praksis, mener han.

»De har fremlagt deres resultater og forklaret usikkerhederne ved studiet. Det er sådan, det skal være.«

Det er Welmoed Out, der også er miljøarkæolog ved Moesgaard Museum, enig i.

»Forskerne forklarer tydeligt, at det ikke er muligt at konkludere, om byggen var dyrket lokalt eller importeret. Det er kun klart, at det ikke kom med nordboerne fra Island,« siger hun.

Derfor er Peter Steen Henriksen – og de to andre forskere, der ikke har været med til studiet – enige om, at der er brug for mere forskning på området.

Som Peter Steen Henriksen siger om sin egen forskning:

»Jeg kunne godt tænke mig at komme op og grave noget mere. Til sammenligning har vi millioner af kerner fra det danske oldtidslandbrug. Og derfor er 30 kerner ikke ret meget til at analysere hele det samlede landbrug i Grønland på.«

Kan tjene til inspiration, men også som forvarsel

Selvom det er for tidligt entydigt at konkludere, at nordboerne dyrkede byg i Grønland, kan studiet alligevel tjene til inspiration i dag, mener Peter Steen Henriksen.

»Lige nu er Grønlands landbrug næsten 100 procent baseret på fåreavl. De har også kartofler, der gror rigtig godt. Men man kunne formodentlig godt have flere afgrøder,« siger Peter Steen Henriksen.

»Det ville gøre dem mere selvforsynende.«

Det er Peter Hambro Mikkelsen enig i.

»Grønland er ved at blive varmt igen. Et interessant spørgsmål kunne jo være at se på, hvornår man kan dyrke korn i Grønland igen.«

Og hvis nordboerne rent faktisk dyrkede byg lokalt, kunne det også være interessant at undersøge, hvornår og hvorfor de ikke fortsatte landbruget.

På den måde kan det nye studie ikke alene tjene til inspiration. Men også som forvarsel for fremtiden.

»Det handler jo om klimaforandringer. Så hvad skete der, da det på et tidspunkt gik galt for nordboerne?«

Det spørgsmål ser Videnskab.dk på i en kommende artikel, hvor et nyt studie undersøger, hvad der blev af nordboerne i Grønland.