Nobelpriserne 2019: Hvem vandt? Og hvorfor vandt de?
Fik du ikke fulgt med? Få en opsamling på årets Nobelpris-modtagere her.
nopel pris fysik medicin økonomi fred litteratur

Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901 og er etableret af Alfred Nobel, der er kendt for at have opfundet dynamit. Her ses sidste års uddelingsceremoni i Stockholms Koncerthus, 10. december 2018. (Foto: N. Adachi / Nobel media)

Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901 og er etableret af Alfred Nobel, der er kendt for at have opfundet dynamit. Her ses sidste års uddelingsceremoni i Stockholms Koncerthus, 10. december 2018. (Foto: N. Adachi / Nobel media)

Mandag 14. oktober blev Nobelprisen i økonomi - den sidste af seks - annonceret. 

Fik du ikke lige fulgt med i, hvem der vandt og for hvad, får du et overblik over ugens Nobelpris-modtagere her. 

Prisen blev som sædvanligt uddelt i kategorierne medicin, fysik, kemi, økonomi og litteratur - foruden den prestigefyldte fredspris. 

Grundviden for kræftbehandlingen fik medicin-pris

Nobel-ugen blev skudt i gang 7. oktober med Nobelprisen i medicin. 

Her blev modtagerne: 

  • William G. Kaelin Jr, professor i medicin ved Harvard University
  • Sir Peter J. Ratcliffe, professor ved University of Oxford og forskningsdirektør ved Francis Crick Institute 
  • Gregg L. Semenza, professor ved Johns Hopkins University School of Medicine

I fællesskab har de tre forskere været med til at give os en forståelse for, hvordan celler i mennesker og dyr opfatter og tilpasser sig ændringer i iltniveauet. 

»Det er enormt vigtigt at forstå. I sidste ende giver denne viden bedre muligheder for at tackle kræft,« fortalte Michael Robert Horsman, der forsker i strålebehandling af kræft på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Det er ikke kun kræft, som indsigten i cellers tilpasning til iltniveauer har potentiale til at behandle. 

Det kan eksempelvis også gøre os klogere på slagtilfælde - altså blodpropper i hjernen eller blødninger fra hjernens kar.

»Det er helt centralt for de største sygdomme, vi dør af i den vestlige verden i dag, at de er knyttet til en forandring i de lokale iltniveauer,« fortalte Ebbe Bødtkjer, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Deres arbejde har også givet os en grundlæggende forståelse for fysiologiske mekanismer som kroppens stofskifte, motion og immunrespons. 

Du kan læse mere om de tre vinderes arbejde i artiklen: Indblik i cellers evne til at sanse ilt hædres med Nobelprisen i medicin 2019

Randall Johnson, medlem af Nobelforsamlingen, der var med til at tildele Nobelprisen i dag, begrunder blandt andet valget med, at forskerne har bidraget med »grundbogsopdagelser« på det medicinske område.

LÆS OGSÅ: Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

Exoplanet-fund og forskning i universets historie løb med fysik-pris

Nobelprisen i fysik blev delt mellem to forskellige opdagelser.

Professor i fysik ved Princeton University, James Peebles, fik den ene halvdel af prisen for sine opdagelser af kosmisk stråling fra kort tid efter universets fødsel.

James Peebles forskning har blandt andet været med til at etablere Big bang-teorien, som den mest valide videnskabelige model for universets oprindelse og ikke bare en løs tanke.

»Han var en af 'the founding fathers' af Big bang-teorien og forståelsen af den. Han har været en drivkraft inden for forskningen i universets oprindelse,« fortalte professor og forsker i universets oprindelse ved Syddansk Universitet, Martin S. Sloth, til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Kosmisk baggrundsstråling påviste Big Bang. Men hvem kan tage æren for opdagelsen?

Den anden halvdel af prisen blev delt mellem Michel Mayor og Didier Queloz, der begger forsker ved Geneve Universitet.

De får deres del af prisen for den første opdagelse af en exoplanet, som kredser omkring en sollignende stjerne uden for vores solsystem.

Professor på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet Hans Kjeldsen husker stadig, da han hørte om de to schweiziske forskeres opdagelse:

»Jeg kan huske det meget tydeligt. Jeg kan huske, vi talte om det, og om at det ikke kunne passe, at det var en planet, de havde fundet,« sagde han til Videnskab.dk.

»Deres opdagelse har startet et helt nyt forskningsfelt, og i dag ved vi, at solsystemer kan være fuldstændig forskellige,« forklarede Hans Kjeldsen også.

Læs mere om vinderne af Nobelprisen i fysik i artiklen: Fund af exoplanet og universets baggrundsstråling får Nobelprisen i fysik 2019

Nobelprisen

Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901 og er etableret af Alfred Nobel, der nok er mest kendt for at have opfundet dynamit.

Med prisen følger ni millioner svenske kroner.

Prisen kan ikke modtages af afdøde personer.

Læs mere om prisen, og hvorfor nogle mener, at den er håbløst gammeldags, i artiklen 'Forskere revser Nobelprisen: Unfair og gammeldags rammer'.

Kemi-pris gik til opfindere af lithium-batteriet

Nobelprisen i kemi gik til:

  • John B. Goodenough, professor ved University of Texas i Austin
  • M. Stanley Whittingham, professor ved Binghamton University, der er tilknyttet State University of New York
  • Akira Yoshino, der er professor ved Meijo University i Nagoya, Japan

De har alle været afgørende i opfindelsen og udviklingen af lithium-ion-batteriet. 

Lithium-ion-batteriet er ekstremt udbredt i dag på grund af dets effektivitet og lethed, som har revolutioneret, hvor meget strøm vi kan bære rundt på og gjort det muligt at lagre vedvarende energi fra sol og vind.

»Det er et rigtig godt valg, og det er på tide, for Goodenough har været på tale i mange år, og lithium-batteriet har ændret verden,« fortalte Poul Norby, professor på Institut for Energikonvertering og -lagring ved DTU, til Videnskab.dk.

»Det ville ikke være muligt at have vores små og energikrævende mobiltelefoner og bærbare computere uden,« forklarede Poul Norby ligeledes.

Du kan læse mere om lithium-batteriet og de tre vindere i artiklen: Lithium-batteriet har ændret verden: Nu vinder opfinderne Nobelprisen i kemi 2019

LÆS OGSÅ: Bliver batterier ikke snart bedre?

Fattigdoms-forskere fik økonomi-prisen

Den sidste af de videnskabelige priser, prisen for økonomisk videnskab, gik til tre amerikanske økonomer: 

  • Esther Duflo, professor i økonomi ved Massachusetts Institute of Technology
  • Abhijit Banerjee, professor i økonomi ved Massachusetts Institute of Technology 
  • Michael Kremer, professor i økonomi ved Harvard University

De fik prisen for deres forskning til at bekæmpe global fattigdom med videnskabelige metoder.

Anden kvindelige prismodtager nogensinde

Esther Duflo fra Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, USA, er den anden kvinde nogensinde, der modtager det svenske videnskabsakademis særpris i økonomi. Hun er ovenikøbet den yngste prismodtager nogensinde. 

Esther Duflo får prisen sammen med sin ægtemand Abhijit Banerjee fra samme universitet og Michael Kremer fra Harvard University, USA.

I stedet for bare at poste penge i ulandsprojekter, som, man formoder, har en effekt, arbejder de tre prismodtagere udfra et princip om, at man skal have dokumentation for, at det, man poster penge i, virker. 

»De har bidraget med en mere stringent, videnskabelig tilgang til at undersøge, hvilke tiltag der virker, og hvad der ikke virker i kampen mod fattigdom. Tilgangen har ovenikøbet inspireret andre områder af økonomisk videnskab,« fortalte Thomas Markussen, lektor i udviklingsøkonomi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Du kan læse mere om de tre forskeres arbejde i artiklen: 'Nobelprisen' i økonomi 2019 går til bekæmpelse af global fattigdom

LÆS OGSÅ: Global fattigdom og ulighed: Er velfærd kun for de heldige?

Fredsprisen til etiopisk premierminister

Den måske mest prestigefyldte pris af de seks, Nobels Fredspris, gik til den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed. 

Ahmed får, ifølge komitéen, prisen for at forhandle fred med Etiopiens naboland Eritrea.

Mens Nobelprisen i litteratur blev delt mellem den kontroversielle, østrigske forfatter Peter Handke og den aktivstiske forfatter fra Polen, Olga Tokarczuk.

Da priserne ikke er forankret i videnskab, har vi ikke dækket dem på Videnskab.dk.

Men vi anbefaler, at du læser mere om modtagerne på Nobelprisens egen hjemmeside.

  • Læs mere om Nobels Fredspris her.
  • Læs mere om Nobelprisen i litteratur her.

Vi anbefaler også, at du læser vores artikel om, hvilken betydning Nobelprisen har for vinderne - på godt og ondt.

LÆS OGSÅ: Her er opskriften på en dansk Nobelpris

LÆS OGSÅ: Ingen gider læse Nobelpris-vinderes artikler

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.