Motorcykelklub var tæt på at berøve os Danmarks »mærkeligste monument«

Hvis man er streng, så er Danmarks »mærkeligste monument« – som professor Søren Michael Sindbæk kalder Trelleborg – lidt undervældende.

Det er i hvert fald det, de to franske cykelturister ser ud til at tænke.

For efter at have besteget den nærmeste græsvold og taget nogle hurtige billeder, går de med det samme tilbage mod deres cykler igen.

‘Var det virkelig det, som Unesco havde besluttet sig for skulle med på verdensarvslisten, da de mødtes i Saudi-Arabiens hovedstad sidste år?’, spørger den ene måske den anden på tilbagevejen.

Det ville Søren Michael Sindbæk i så fald ikke fortænke dem i.

»Det kan synes vildt, når man står her,« siger professoren i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet, mens han betragter de omflakkende turister.

»Det er jo bare nogle græsvolde og betonstøbninger fra 1930’erne.«

Og dog. For når man dykker ned i historien om opdagelsen af Trelleborg, åbner der sig en regulær »detektivhistorie«.

Det er den historie, som Søren Michael Sindbæk har forsøgt at fortælle i sin nye bog om Trelleborg: Historien om en arkæologisk gåde, som stadig ikke er løst.

Trelleborg bliver ved med at kaste ny viden af sig. Og forskere omfortolker stadig dens betydning, pointerer Søren Michael Sindbæk.

Derfor er Videnskab.dk taget i marken med arkæologen for at blive klogere på det mystiske monument.

Og historien kunne for eksempel tage sin begyndelse med en skuffet motorcykelklub.

Den perfekte motorcrossbane

Den cirkelformede græsvold var den perfekte tribune til dirt track-ræset, tænkte den lokale motorcykelklub i Slagelse i 1933. Nu kunne det blive en tilskuersport, hvor de ikke behøvede at fræse rundt alene på grusvejene i udkanten af byen.

Men inden de fik lov at give den gas, ringede politimesteren i byen til Nationalmuseet. Han ville sikre sig, at voldene ikke var noget særligt.

For at undersøge sagen sendte Nationalmuseet historikeren Poul Nørlund, der var ekspert i middelalderen. Sammen med gårdejeren, der ejede marken, formanden for motorcykelklubben og politimesteren besigtigede han græsvoldene.

Nørlund kunne hurtigt se, at græsvoldene ikke var et kuriøst naturfænomen. De måtte være menneskers værk.

Det rapporterede han tilbage til Nationalmuseet, som forbød motorcykelklubben at afholde ræs. Alligevel må de have forbarmet sig. For det første ræs fik motorcykelklubben lov til at holde. Men så også kun den ene gang.

Året efter vendte Nørlund tilbage. Han havde ikke kunnet slippe den avancerede konstruktion af græsvoldene og den geometriske præcision. Hvem kunne have bygget det, og hvad var formålet?

En gåde, som endnu ikke er løst i dag.

Alt det har Søren Michael Sindbæk nået at fortælle, inden han har tilbagelagt de 400 meter fra parkeringspladsen foran museet og ud til ringborgen.

»Der foregår stadig detektivarbejde herude,« siger han, imens han går gennem det, der engang har været porten ind til ringborgen.

Måske var det rumvæseners værk

Det er netop gåden om, hvad Trelleborg var, som fascinerer Søren Michael Sindbæk. Det er det, vi ikke ved om Trelleborg, der er det mest interessante, fortæller han, imens han går op ad trappen til den omtrent fem meter høje græsvold.

»Historien har den karakter, at der er helt afgørende ting, som vi har svært ved at vide,« siger Søren Michael Sindbæk oppe på volden.

»Se bare, hvor mange mennesker der stadig prøver at finde ud af, hvad der skete med mordet på Kennedy eller ved 9/11. I den forstand er vikingtiden ikke anderledes.«

Og apropos konspirationsteorier, så er gåden om Trelleborg også mere end én gang blevet forklaret som rumvæsenernes værk.

Senest i 1985, hvor den lokale glarmester, hobbypilot og amatørarkæolog Preben Hansson fra Korsør skrev bogen ‘Trelleborgenes ukendte fortid’. Ifølge ham var ringborgen anlagt af væsener fra det ydre rum.

De alternative teorier går ikke Søren Michael Sindbæk på. De er et naturligt biprodukt af menneskets fascination af den mørklagte del af vores historie.

»Hvis vi gik rundt og vidste det hele, så er spørgsmålet også, hvor meget det så ville betyde for os,« siger han.

»Det er ligesom en kriminalroman. Det er spørgsmålet, der driver os frem.«

Vi tager nok stadig fejl

Af samme grund er Søren Michael Sindbæks bog ikke en definitiv historie, men en samling af fortolkningerne gennem tiden. Fortolkninger, der illustrerer, hvordan Trelleborg også har været med til at ændre vores forståelse af vikingerne.

I 1933 var Nørlunds første idé, at Trelleborg var en købmandsby. Men senere tydede det snarere på at være et nøje planlagt borganlæg. Konstruktionen pegede på et langt mere sofistikeret vikingesamfund, end man før havde troet.

Det her var ikke bygget af simple bønder og sørøvere, som man troede samfundet bestod af.

Siden fandt man flere ringborge, og i 1948 udgav Nørlund sit værk om Trelleborg. Igen havde forklaringen ændret sig. Nu havde han løst gåden. Ringborgene måtte være træningslejre for Svend Tveskægs Englandstogter. De to begivenheder lå klods op ad hinanden.

Men i 1979 viste årringsdateringer af træet, at Trelleborg måtte være bygget tidligere, nemlig omkring år 980. Der var det Harald Blåtand, ikke Svend Tveskæg, der regerede i Danmark.

Det ændrede fuldstændigt opfattelsen af Harald Blåtand, som ikke blev regnet for meget dengang. Nu anså man ham som den stærke konge, der samlede Danmark. En forestilling, der stadig lever i dag og som bliver fortalt i skolebøger, tv-serier og film.

Generelt har Trelleborg været enorm indflydelsesrig i forhold til vores forståelse af vikingetiden, fortæller Søren Michael Sindbæk. Den betragtning er Mads Ravn enig i. Han er ph.d., forsknings- og samlingschef på VejleMuseerne.

»Trelleborg er virkelig vigtig for forståelsen af vikingetiden. Borgen har krævet utrolige ressourcer og en enorm opbakning i befolkningen. Det har krævet, at hver bonde har skullet levere korn, træ og arbejde. Nærmest som en skatteinddrivning, som er uset tidligere.«

Men som Søren Michael Sindbæks bog viser, er historien aldrig skrevet færdigt.

»Vi må formode, at vi i fremtiden igen kommer til at opleve, at noget af det, vi i dag tror om Trelleborg, alligevel ikke kan passe,« siger han.

Vi skal forstå, hvor vi kommer fra

Netop tidspunktet for grundlæggelsen af Trelleborg optager Søren Michael Sindbæk. »Drabstidspunktet,« som han kalder det, mener han ikke, vi kan slå fast.

For hvad hvis træet fra år 980 blot var den sidste reparation. Hvad hvis ringborgen var bygget før, eller slet ikke var Harald Blåtands værk? Det ville ændre vores Danmarkshistorie.

Det er måske det bedste forsvar for oldtidsforskning i en tid, hvor humanistisk forskning bliver besparet kraftigt: At vi ikke er færdige med at forstå, hvor vi kommer fra, siger Søren Michael Sindbæk.

Han er nu tilbage ved parkeringspladsen. Han vender sig om og kigger tilbage.

»Trelleborg er et af de få steder, hvor vi kan få en kæmpe viden om vikingetiden.«

Den bør vi prøve at forstå, så godt vi kan, mener han. Og hvem ved.

Måske løser vi en dag gåden.