Det gav genlyd i medier i mange lande, da danske arkæologer i 2014 meddelte, at de havde fundet sporene af en stor ringborg fra vikingetiden ved Borgring nær Køge.
Opdagelsen satte gang i masser af diskussioner: var dette virkelig en af de berømte trelleborge, bygget af kong Harald Blåtand? Eller kunne arkæologerne have taget fejl?
Var det overhovedet et nyt fund – for det var jo i forvejen kendt, at der var spor af gamle jordvolde på marken, der på gamle kort tilmed havde navnet 'Borrering' eller 'Borgring'?
Gennembruddet i 2014 var, at vi for første gang kunne afsløre borgens størrelse og cirkelform med geofysiske måleinstrumenter og desuden havde fået dateringer, der viste, at anlægget tilhørte vikingetiden.
Dermed var det klart, at det hverken var en forsvarsvold fra jernalderen eller resterne af en middelalderborg, der gemte sig under marken.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Brandteknikere undersøgte borgen
Fra 2016 til 2018 gennemførte Borgringprojektet hver sommer store udgravninger på og omkring borgen.
Mange tusinde nysgerrige gæster fulgte med i arbejdet, fra det besøgssted der blev opført ved borgen.
Projektet blev gennemført af Museum Sydøstdanmark i samarbejde med Aarhus Universitet og Nationalmuseet, og støttet af A.P. Møllerfondet og Køge Kommune.
Desuden deltog mange andre eksperter, blandt dem brandteknikere fra Gerningsstedssektionen ved Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet, som undersøgte brandspor på borgen.
Alle kan gå på opdagelse
Nu er resultaterne af de store undersøgelser blevet analyseret og offentliggjort samlet i fire artikler i tidsskriftet Danish Journal of Archaeology. Artiklerne er frit tilgængelige på nettet og kan læses her.
De fire artikler er skrevet af forskellige hold af forskere i projektet.
- Den første artikel handler om borgens genstandsfund, forsvarsværker samt den strategi og historie, de afspejler.
- Den anden præsenterer geologiske undersøgelser i ådalen ved borgen, som har vist, om man kunne sejle til borgen.
- Den tredje artikel undersøger botaniske spor for at rekonstruere vikingetidens landskab og afdække, hvor tømmer og jord til borgbyggeriet kunne skaffes fra.
- Den sidste artikel, skrevet sammen med Rigspolitiets brandteknikere, udforsker sporene af den brand, der ødelagde borgen.
Resultaterne har besvaret mange af de spørgsmål, opdagelsen af borgen i sin tid rejste. På nogle punkter giver de et nyt perspektiv på vikingetidens Danmark.
De 12 vigtigste opdagelser om vikingeborgen
I artiklerne kan man selv gå på opdagelse i de mange data, der er bragt for dagen.
Her har vi imidlertid samlet de 12 vigtigste ting, vi har lært om Danmarks femte ringborg fra vikingetiden.
Vil man læse mere, er der yderligere to studier på bagrund af fundet af Borgring:
- Et, der revurderer formålet med ringborgenes opbygning.
- Et om ringborgenes symbolske betydning.
1. Det ER en ringborg fra vikingetiden
Da fundet af Borgring først blev offentliggjort i 2014 var der mange, der tvivlede på, om det virkelig kunne være en ringborg fra vikingetiden, der var fundet.
Det har resultaterne af undersøgelserne imidlertid bekræftet til fulde.
Borgring er dateret til vikingetiden og var et forsvarsværk med en 10,6 meter bred cirkelformet vold med en ydre diameter på 144,5 meter.
Volden var beklædt med kraftige træplanker og havde fire store porte.
2. Byggeriet er planlagt geometrisk ligesom Harald Blåtands andre ringborge
Udgravningerne har vist, at Borgrings fæstningsværker blev opført efter en nøjagtig geometrisk plan med en helt cirkulær omkreds og fire porte anbragt med præcis 90 graders afstand langs cirklen.
Voldens bredde svarer nøjagtigt til den i ringborgen Fyrkat ved Hobro, som er en anden af Harald Blåtands borge. Borgplanen må være blevet udlagt af en meget kyndig bygmester.
3. Borgen blev bygget i anden halvdel af 900-tallet
De første dateringer i 2014 viste, at borgen sandsynligvis var bygget i 900-tallet.
Det lykkedes ikke at finde bevaret tømmer, der kunne give en præcis årringsdatering. I stedet brugte vi en statistisk metode, der kaldes ’wiggle match’ på en serie kulstof-14-dateringer af brændt tømmer fra borgen.
Resultatet viser, at borgen blev opført i anden halvdel af 900-tallet. Harald Blåtand regerede i perioden ca. 958-987.
4. Man kunne ikke sejle til borgen
Mange har gættet på, at man kunne sejle op ad Køge Å til borgen, eller at ådalen måske endnu var en fjord på denne tid.
Geologiske undersøgelser i ådalen viser klart, at fjorden for længst var blevet til ådal på borgens tid, og at Køge Å ikke var væsentligt større, end den er i dag.
Den har snoet sig gennem landskabet, så det i bedste fald var kun var meget små robåde, der kunne sejle op ad åen.
5. Borgen blev anlagt ved et vigtigt vejknudepunkt
Prøveudgravninger og afsøgninger med metaldetektor over store områder i landskabet omkring borgen har vist, at der ikke fandtes en stor bebyggelse nær ved borgen.
Derimod er der tydelige spor efter en vej, som har krydset ådalen lige vest for borgen. Det er et naturligt centrum i landskabet, hvor vejen langs Sjællands østkyst møder den gamle hovedvej tværs over øen, som løber fra Køge over Ringsted til Slagelse… og til borgen Trelleborg.
Det må være dette vigtige vejknudepunkt, som har betinget, hvor borgen skulle ligge.
\ Læs mere
6. Landskabet blev forandret for at passe til borgens form
I stedet for at vælge et fladt område eller tilpasse borgens volde til landskabet, valgte man at gøre et stort arbejde for at opfylde og planere det sted, man havde valgt til byggeriet.
Undersøgelser med boringer og gravede snit viser, at der flere steder blev udlagt tykke lerlag under borgen. Det svarer til den fremgangsmåde, der ses på blandt andet Fyrkat ved Hobro.
\ Læs mere
7. Materialer til byggeriet kunne skaffes få kilometer fra borgen
Nogle har gættet på, at der skulle fældes skove over store dele af Sjælland for at skaffe træ til det store byggeri.
Analyser af pollen fra sø-aflejringer viser, at tætheden af egeskov på Østsjælland i vikingetiden var på cirka 3,3 procent.
Der skulle derfor fældes træ over godt to kvadratkilometer for at skaffe træ til borgen. Dette træ kan man for eksempel have hentet i området ved Krageskov syd for borgen, hvor projektets analyser har vist, at der fandtes mindst 5 kvadratkilometer med skov i vikingetiden.
Hvad græstørv til voldopbygningen angår, skulle der ikke bruges mere end godt 6,5 hektar græsland for at rejse volden i cirka 3 meters højde.
8. Der var ingen huse på borgen
I modsætning til, hvad man har udgravet i ringborgene Fyrkat, Trelleborg og Aggersborg, blev der ikke fundet spor af store træbygninger på Borgring.
Et stort område af borgpladsen blev undersøgt, men der er ikke set spor af nogle konstruktioner. Borgen blev altså næppe brugt til permanent beboelse, men kan have været tiltænkt en lejr for en hærstyrke eller et tilflugtssted for befolkningen.
\ Læs mere
9. Borgens volde blev måske ikke færdigbygget
Borgrings volde er simplere opbygget end på Fyrkat og Aggersborg, som begge havde et indre tømmerskelet i jordvoldene. Derimod ligner voldene på Borgring meget den tidligste fase af voldene på Trelleborg.
Her blev voldene senere bygget større, hvilket ikke skete på Borgring.
Enten var byggeriet fra starten tiltænkt en enklere udformning, eller også blev Borgring ikke bygget færdig efter planen.
\ Læs mere
10. Et sjældent smykke ligner fund fra Fyrkat
Der blev kun gjort få vikingetidsfund på borgen. Iblandt dem var ting som potteskår, hvæssesten og glasperler.
Et fund var dog særligt: et fragment af et sølvspænde, et såkaldt dåsespænde fra Gotland.
Fundet er meget usædvanligt i Danmark, og det var en antikvitet på det tidspunkt, da det blev tabt på Borgring. Men et tilsvarende smykke blev fundet i en grav på borgen Fyrkat og viser måske en forbindelse mellem de to borge.
11. Der blev sat ild til tre af borgens porte
Under udgravningen blev der fundet spor af brand i tre af borgens porte.
Nordporten var mest medtaget og er brudt sammen efter branden. I de to andre brandpåvirkede porte var det kun den ene side, der havde været brand i.
Undersøgelser i samarbejde med brandteknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet viser, at branden i østporten sandsynligvis er påsat inde i porten, men er blevet slukket, inden trækonstruktionerne udbrændte.
12. Dele af borgen blev brugt igen efter branden
I borgens østport blev der fundet et depot med jernskrot og redskaber, der var nedgravet på et tidspunkt efter portens brand.
I to porte blev der fundet keramik fra begyndelsen af 1000-tallet. Der fandt altså noget sted på borgen efter Harald Blåtands tid.
Skåne gemmer måske også på borgring
Borgringprojektets resultater aktualiserer og problematiserer tidligere forskning i ringborgene. Nye spørgsmål dukker naturligt op, og der er ingen tvivl om, at de geometriske anlæg fra Harald Blåtands tid stadig vil være til debat.
Borgringprojektet blev iværksat, fordi det tilbagevendende spørgsmål, om der ikke skulle være flere tilsvarende konstruktioner spredt i landet, blev stillet igen – og denne gang med et positivt afkast.
\ Læs mere
Det ligger lige for, at tråden tages op på den skånske side af Øresund, hvor Borgeby nær Löddeköpinge gennem en årrække har spøgt som en mulig geometrisk ringborg.
Som Borgring ligger den ved et vadested, som i dette tilfælde har ledt en vigtig rute over Lödde Å. Et snit gennem volden viste et tværsnit, der minder en del om Borgrings vold, men endnu er portene ikke fundet, og voldens perfekte cirkelform er endnu ikke dokumenteret.
Ringborgene som UNESCO Verdensarv?
Ringborgene rummer mange fælles træk, de er spredt over hele landet, og de er blevet opført indenfor en kort årrække i kong Harald Blåtands sidste regeringsår. Det vidner om en planlagt og sammenhængende vision fra kongens side.
Det er baggrunden for en ansøgning til UNESCO om ringborgenes optagelse på listen over umistelig verdensarv.
\ Læs mere
Bag ansøgningen står Nordjyllands Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum, Odense Bys Museer, Nationalmuseet, Museum Sydøstdanmark og Slots- og Kulturstyrelsen.
Svaret indløber i juni 2022.
\ Læs mere
\ Kilder
- Søren M. Sindbæks profil (AU)
- Morten Fischer Mortensens profil (Kulturministeriet)
- Jens Ulriksens profil (Kulturministeriet)
- Få et samlet overblik over de seneste videnskabelige artikler om Borgring i Danish Journal of Archaeology, Vol. 10 (2021)
- 'Dominating the Landscape – the emblematic Setting of Borgring and the Viking Age Ring Fortresses of Denmark', Danish Journal of Archaeology (2020), DOI: 10.7146/dja.v9i0.116110
- Borgring and Harald Bluetooth’s Burgenpolitik',Viking Encounters (2017)
