Meget omtalt studie om 'etnisk profilering' hos politiet trækkes tilbage
Forskerne bag studiet havde sidestillet sigtelser og tiltaler.
studie etnisk diskrimination trukket tilbage

Jurister ville aldrig bytte om på sigtelse og tiltale, siger professor i strafferet til Videnskab.dk (Foto: Shutterstock / Roland Magnusson)

Jurister ville aldrig bytte om på sigtelse og tiltale, siger professor i strafferet til Videnskab.dk (Foto: Shutterstock / Roland Magnusson)

Borgere med minoritetsbaggrund bliver oftere bliver sigtet for kriminalitet, uden at det fører til straf. 

Det var konklusionen på et stort dansk forskningsprojekt, der fik en forside på Politiken og fik kaldt Justitsministeren i samråd på baggrund af dets resultater. 

»Det lader til, at der sker en form for etnisk profilering (øget fokus, red.). Vi kan ikke finde andre forklaringer, end at der foregår disproportional politikontrol af de grupper,« sagde en af forskerne bag studiet, Mikkel Jarle Christensen, der er professor MSO på Københavns Universitet, til Politiken.

Nu er studiet trukket tilbage. Det meddeler Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse

»Vi er, efter at artiklen er gået igennem fagfællebedømmelse og er blevet accepteret til publikation, blevet opmærksomme på en fejl i forhold til data, der går tilbage til projektets start,« lyder det i en fælles udtalelse fra Mikkel Jarle Christensen og studielektor på Aalborg Universitet Christian Klement, der er forfattere til artiklen. 

»Data angår tiltaler og ikke sigtelser, som artiklen ellers er bygget op om. Selv om sigtelser i sagens natur influerer tiltaler, så kan de ikke sidestilles hermed. Vores fokus på sigtelser og politikontrol i artiklen og i medierne har dermed været misvisende og kan ikke underbygges af vores data. Artiklen er derfor trukket tilbage,« siger forskerne i pressemeddelelsen. 

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra begge forfattere til studiet, men det har endnu ikke været muligt at komme igennem til dem. 

Jurister ville ikke sidestille sigtelse og tiltale 

Professor i kriminologi og straffuldbyrdelsesret Anette Storgaard kalder sidestilling af sigtelse og tiltale for en fejl, som en jurist næppe ville lave. Læs om forskellen på sigtelse og tiltale i faktaboksen.

Hvad er forskellen på sigtelse og tiltale?

En sigtelse rejses af politiet, hvis politiet mistænker en bestemt person for at have begået en forbrydelse. Når sigtelse rejses, giver det politiet mulighed for at udspørge, rejse og efterforske en given sag. 

En sigtelse sker altså på et meget tidligt stadie af politiets arbejde og går forud for en tiltale i en straffesag.

En tiltale rejses af anklagemyndigheden, når politiet har gennemført sin efterforskning af en given sag, og en jurist (anklager) har set på sagen.

Tiltalerejsning indebærer, at et anklageskrift bliver sendt til retten, der derefter kan beramme sagen.

Kilder: Anklagemyndigheden.dk / Professor Anette Storgaard 

»Jurister ville ikke uden videre sidestille sigtelse og tiltale,« siger professoren, der er tilknyttet Aarhus Universitet. 

Ingen af de to forfattere bag det tilbagetrukne studie er imidlertid jurister. De er begge trænede sociologer. 

Kriminologi er et forskningsområde, der dyrkes af mange forskellige forskningsdisciliner, og det sker engang imellem, at juraen misforstås af andre faggrupper: 

»De fleste kriminologer er ikke jurister og har ikke juraen inde under huden. Jeg vil ikke sige, at det er en mega brøler for en ikke-jurist (at sidestille tiltale og sigtelse, red.), men det er klart, at det betyder noget for resultaterne,« pointerer Anette Storgaard.

»Mange skriver desuden på engelsk, og her bruger man det samme ord for sigtelse og tiltale,« tilføjer Anette Storgaard, der ikke kan udtale sig om, hvilke konsekvenser problemet kan have for det konkrete studie, som hun ikke kender i detaljer. 

Uklart, hvordan fejlen er opstået, og hvorfor den ikke blev opdaget

Studiet var fagfællebedømt og accepteret i tidsskriftet European Journal of Criminology, som Anette Storgaard kalder for et »anerkendt tidsskrift«.

Videnskab.dk har kontaktet tidsskriftet for at høre mere om, hvorfor fejlen ikke blev opdaget, men tidsskriftet er endnu ikke vendt tilbage.

Forskerne bag det nye studie kan endnu ikke forklare, hvordan fejlen er opstået, lyder det i pressemeddelelsen.

»Men den har desværre betydning for artiklens konklusioner. I og med der nu er tvivl om artiklens konklusioner, vælger vi at trække artiklen tilbage. Det er meget beklageligt,« slutter Mikkel Jarle Christensen i pressemeddelelsen.

Der kan dermed ikke konkluderes noget ud fra studiet endnu.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.