Intet forhindrer at politiet racediskriminerer

Politiet standser altid først og fremmest indvandrere, når de er ude for at undersøge, om borgerne har rent mel i posen.

Sådan lyder en fordom om politiet. En fordom, som er hårdt sat op. Men i andre lande som Storbritannien, Spanien og Bulgarien har den til dels vist sig at holde stik.

I Danmark kan fordommen også have noget på sig. Derfor har Institut for Menneskerettigheder undersøgt, hvordan loven tager højde for det mulige problem.

Konklusionen er, at loven langt fra er tilstrækkelig.

»Befolkningen bør kunne stole på politiet. Særligt, når det kommer til diskrimination. Derfor er det vigtigt, at vi har retningslinjer for, hvordan man udvælger de mennesker, man vil visitere,« siger Martin Futtrup, jurist hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), der står bag undersøgelsen.

»Undersøgelser i andre lande viser, at såkaldt ’etnisk profilering’ er et stort problem. Undersøgelserne viser også, at man forbygger det bedst ved at overvåge politiets visitationer og skabe retningslinjer.«

Loven skal ændres

Det er ikke undersøgt tilstrækkeligt, om etnisk profilering er et problem i Danmark.

Men Martin Futtrup fortæller, at politiet ofte er blevet beskyldt for at diskriminere – blandt andre af unge på Nørrebro.

Det er nu ikke det, han har undersøgt. Det er derimod den danske lovgivning, Institut for Menneskerettigheder har fokuseret på. Loven er ikke opmærksom på, at diskrimination kan forekomme.

»Juridisk set mener vi, at der er et problem i Danmark. I Politiloven står der intet om risikoen for etnisk profilering. Og der er ingen klare retningslinjer for, hvordan vi undgår det,« siger Martin Futtrup.

Vil have klare nationale retningslinjer

Han fortæller, at politifolk bliver undervist i risikoen for etnisk profilering på Politiskolen. Men at der derefter ikke bliver fulgt op på det.

»Jeg skal ikke kunne sige, hvad man gør på de enkelte politistationer. Men der mangler nationale retningslinjer.«

»Vi anbefaler, at man laver et nationalt forankret fokus for, hvordan man undgår de her problemer,« siger Martin Futtrup.

Overvågning af politiet har hjulpet i Storbritannien

Han ser mod Storbritannien, hvor man har indført en række anbefalinger, som ligner dem Institut for Menneskerettigheder er kommet med.

I Storbritannien har man klare retningslinjer for, hvordan politifolk skal udvælge, hvem de visiterer. Samtidig skal politiet registrere race på de mennesker, de vælger at ’se nærmere på’.

»Når politiet har standset nogen, skal de udfylde et skema, hvor de angiver årsagen.«

»Derefter får den standsede person mulighed for at angive sin etniske oprindelse. «

»På den måde finder man både ud af, om der er problemer med den enkelte politibetjent, og man får et billede af, hvor udbredt problemet er,« siger Martin Futtrup.

Vil ikke mistænkeliggøre politiet

Han fortæller, at registreringerne har betydet, at andelen af minoriteter, der bliver standset af politiet, er faldet.

Man han understreger, at anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheder ikke skal ses som en mistænkeliggørelse af politiet.

»I princippet ved vi jo ikke, om det finder sted i Danmark. Men hvis vi får undersøgt omfanget af etnisk profilering, kan vi se om der er et problem.«

»Det kan jo også være, at der ikke er noget problem. Så vil politifolkene få bevis for, at de ikke diskriminerer,« siger Martin Futtrup.

Politiet skal filosofere over hvorfor de stander folk

Samtidig har de nye regler i Storbritannien betydet, at politiet visiterer færre personer. Blandt dem, de undersøger, har flere urent mel i posen. Træfsikkerheden er altså blevet bedre.

Men præcis hvordan man skal gøre kunststykket efter i Danmark, kan Martin Futtrup ikke fortælle.

»Vi har ikke en færdig løsning til, hvordan politiet skal gøre tingene anderledes. Vi står ikke og standser folk på gaden. Det gør politiet.«

»Så det vigtige er at få politifolkene til at filosofere over, hvorfor de vælger at standse en bestemt person,« siger Martin Futtrup.