»Meget, meget sjældent« fund af vikingegud i Østsjælland
Nyt fund af beslag med sjældent Loke-motiv på vikingebopladsen Ågård uden for Køge bekræfter, at bopladsen havde særstatus i vikingetiden. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt fundet rent faktisk forestiller Loke.
loke ågård borgring vikinger beslag fund

Det nyfundne beslag. Ifølge arkæolog Nanna Holm har det vendt denne vej. Lokes hoved er tilknyttet fuglehammet med en 'perlekæde', og han ligger på maven og kigger fremad mod nederste spids af beslaget. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

Siden udgravningerne på vikingebopladsen Ågård nær Køge, som Videnskab.dk tidligere har skrevet om, begyndte, er det væltet op med unikke fund fra vikingetiden. Udgravningerne begyndte som den første storstilede eftersøgning i området for at forstå det vikingelandskab, som pladsen var en del af.

Det nyeste skud på stammen af store fund fra Ågård er et beslag med et meget sjældent Loke-motiv. Fundet er gjort af detektorfører Knud Kristian Laursen.

»Beslaget har siddet på et bælte eller en rem. Loke-motivet er meget, meget sjældent. Vi kender kun Loke-figuren fra Uppåkra i Sverige, som er en af de helt store lokaliteter fra vikingetiden. Det, at vi pludselig gør et sådant fund i Danmark på Ågårdpladsen, er vi ret begejstrede for,« fortæller arkæolog Nanna Holm.

Beslag forestiller Loke i fugleham

Det nyfundne beslag er i bronze, og ifølge Nanna Holm forestiller det Loke liggende på maven iklædt fugleham. På den firkantede del af spændet, som sandsynligvis vendte opad, ses fuglehalen og vingerne. Halsen er nærmest en perlekæde, der symboliserer overgangen mellem fuglens krop og Lokes hoved, som kigger fremad mod spidsen af spændet.

Loke

Loke er en af aserne, selvom han er af jætteslægt. Han bor i Asgård og respekteres af guderne, fordi han har blandet blod med Odin. Det gør ham til en markant dobbeltskikkelse: Er han med eller imod os?

Loke er far til jættekvinden Angerbodas tre monstre: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. De tre spiller alle vigtige roller ved Ragnarok, som Loke er igangsætter af. Derfor tror arkæologerne, at han måske har repræsenteret beskyttelse mod Ragnarok for vikingerne.

I en myte om Loke er han med til at bortføre Ydun og hendes ungdomsæbler og får lov at låne frugtbarhedsgudinden Frejas fugleham for at skaffe hende tilbage. Derfor kunne han også have repræsenteret evig ungdom.

Kilde: Den Store Danske

»Det kræver god fantasi, når man skal kigge på disse ting,« anerkender Nanna Holm.

Det tilslutter Jens Ulriksen, som er arkæolog og museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark, sig.

»I vores fortolkning af beslaget så vi på, hvilke figurer i nordisk mytologi der ifører sig et fugleham. Der er ikke ret mange. Det kunne også være jætten Tjasse, Freja eller Odin, men vores umiddelbare bud er, at motivet forestiller Loke. Men vi kan jo ikke være sikre. Vi tolker ud fra en 21. århundredes bevidsthed, men den passer jo ikke nødvendigvis med det, som foregik for 1000 år siden,« siger han.

Loke skulle formentlig beskytte mod det onde

Beslaget har været båret af en mand, men Nanna Holm og Jens Ulriksen ved ikke, hvilken betydning bæreren har tillagt det. I deres brainstorm er teorier om sikkerhed mod Ragnarok og evighed ungdom kommet op, men intet er afklaret. 

»For os i dag er Loke en sagnomspunden figur, som adskilte sig ved at være en hybrid mellem en jætte og en gud. Han forårsagede kaos for de andre guder, men i sidste ende endte det altid med at gavne dem. Da vi har fundet så få figurer af Loke, virker det dog ikke til, at vikingerne har dyrket ham i lige så stor stil som eksempelvis Thor. Men hvordan han har været for de asatroende vikinger, ved vi ikke « siger Nanna Holm.

Det giver Jens Ulriksen hende ret i.

»Det er lidt mærkeligt. I vores tid opfattes Loke som en kontroversiel figur i gudeverdenen. Han har en fremtrædende rolle i fortællingerne om gudernes liv, men han er samtidig ophav til Midgårdsormen og Fenrisulven, der er gudernes fjender i Ragnarok. Og Loke ender jo selv som gudernes fjende. Jeg tror, der var meget symbolik i vikingetidens smykker, så hvorfor bar nogle vikinger sådan en figur? Uanset hvordan man vender og drejer Loke, er jeg overbevist om, at han som symbol har afværget det onde,« siger han.

Til sammenligning bar vikingerne også amuletter med slanger, selvom den slangelignende Midgårdsorm endte med at æde Jorden, tilføjer Jens Ulriksen. Slangerne var også afværgende mod det onde.

Museumsinspektør: Det er ikke Loke

Museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen er dog kritisk over for Nanna Holm og Jens Ulriksens tolkning af det nye fund ved Ågård.

Peter Vang Petersen ser ikke et Loke-motiv på beslaget. Han anerkender, at det da er muligt, at dem, som producerede beslaget, mente, at det var Loke, men han kan ikke genkende noget, der antyder det. 

»Beslagets motiv er fint og sjældent, men jeg vil ikke vurdere, at det forestiller Loke. Jeg kan ikke se nogle klare antropomorfe – altså menneskelige – træk, som kunne antyde, at motivet forestiller en person i fugleham. Jeg kan godt se et sæt øjne, men ingen næse og mund eller hænder og fødder, som stikker ud. Det er helt anderledes tydeligt på beslaget fra Uppåkra,« siger han og refererer til fundet af et vikingesmykke i Sverige, som, flere forskere mener, forestiller Loke i fugleham.

uppråka loke vølund vikinger udgårdsloke beslag fund ågård vikingeborg

Fundet fra Uppråka, Sverige. Ifølge Nanna Holm og Jens Ulriksen er det næsten identisk med Loke-beslaget fra Ågård. Peter Vang Petersen mener derimod, at Uppråka-fundet har markant tydeligere menneskelige træk. (Foto: Michaela Helmbrecht)

»Når jeg kigger på fundet fra Ågård, ser jeg kun et fugleansigt med et tydeligt næb, der vender nedad mod kroppen. Derfor mener jeg, at motivet er en ørnelignende rovfugl, som kunstneren har flettet lidt om på for at passe den ind i vikingetidens fletværks-stil,« fortsætter Peter Vang Petersen.

Loke var uønsket motiv

Peter Vang Petersen mener også, at beslagets symbolik er tilknyttet fuglemotivet.

»Krigsfugle som ravne og ørne var symboler for krigsguden Odin. Det var de fugle, der bragte krigerne til Valhal i småstykker, og desuden optrådte Odin til tider selv som ørn. Vikingerne bar rundt på billeder af Odin-symboler, fordi de – i overført betydning – ønskede at ende i Valhal efter at omkomme på slagmarken. Det var den mest ærefulde død,« siger han. 

Peter Vang Petersen ser derimod ikke Loke som en figur, vikingerne ønskede at bære.

»Formålet med vikingesmykkernes motiver var at påkalde sig den pågældende guds kraft og bevågenhed. Så vidt jeg ved, er Loke ikke en figur, vikingerne ville påkalde sig. Han har en skurkerolle tilsvarende Fanden eller Judas' i kristendommen og spiller kun en positiv rolle i meget få sammenhænge. Hvorfor skulle man lave billeder af ham? Det ville være som at male Fanden på væggen så at sige,« siger han.  

Arkæologi er ikke en eksakt videnskab

Selvom Jens Ulriksen medgiver, at beslagets motiv ikke har tydelige menneskelige træk i ansigtet, har han en anden forklaring på dette end Peter Vang Petersen.

»På beslaget er fuglekroppen meget tydelig, men hovedet ligner mere en maske. Andre smykker med en tilsvarende fuglekrop har hoveder, der er mere genkendelige som fugle. Derfor mener jeg, det er en person i fugleham,« siger han.

Trods kritikken holder han og Nanna Holm fast i konklusionen om, at beslagets motiv forestiller Loke. Men ingen af dem er overraskede over, at der forskellige tolkninger tilknyttet det nye fund.

»Om det er en fugl eller en person i fugleham er jo op til øjet, der ser, og hvad vedkommende føler sig overbevist om. Der er ingen facitliste. Vores fortolkning er, at dette godt kunne være en Loke-figur, men der er ikke et endegyldigt svar,« siger Jens Ulriksen.

»Det er det, der er så fantastisk ved arkæologien. Det er jo ikke en eksakt videnskab, det hele er gætværk og bedst mulige fortolkninger af fortiden,« istemmer Nanna Holm og tilføjer, at hun og kollegaerne jo er de eneste, der har siddet med det nyfundne beslag i hånden og kunnet nærstudere det. 

loke ågård borgring vikinger beslag fund udgårdsloke

Arkæologi er en fortolkningsvidenskab. På beslaget ser Jens Ulriksen og Nanna Holm en 'perlekæde', der symboliserer overgangen mellem fuglens krop og Lokes hoved, som kigger fremad mod spidsen af spændet. Peter Vang Petersen ser et fuglehoved med et næb, der vender tilbage mod fuglekroppen. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

Fund giver viden om Ågårds særstatus

Udover at være et sjældent, spændende fund, giver beslaget også arkæologerne ny viden om Ågård. Siden fundet af bopladsen har det vist sig, at Ågård ikke bare var landbebyggelse med en enkelt gård, men en landsby med stormandsgård og haller.

»Ågård har været en højstatusgård, dog ikke helt på niveau med kultpladsen Lejre, som husede en af vikingetidens vigtigste stormænd. Men vi har en idé om, at stormanden på Ågård har haft en nær relation til Lejre. Og det bekræfter fundet af Loke-beslaget,« siger Nanna Holm.   

I Lejre fandt man for et par år siden en lille stolefigur, som forestiller Frigg eller Odin på Odins trone. Det nye fund af en tilsvarende særlig Loke-figur fra Ågård giver mulighed for bedre at forstå bopladsens rolle i vikingetidens netværk.

»Vi finder ikke denne type figurer på almindelige bopladser. Ågård er altså ikke bare en tilfældig landbebyggelse, men – som vi havde mistanke om – kongens eller stormandens forlængede arm ud mod området omkring Køge. Pludselig kan vi kæde netværkene bedre sammen,« siger Nanna Holm.

Udgravninger som denne i Ågård gør det muligt for arkæologerne at kæde vikingetidssamfundet bedre sammen. Det er netop tanken med det store Vikingeborg-projekt i Sydøstsjælland, som Ågård er en del af sammen med blandt andet Borgring, tilføjer hun. 

Bygninger er hovedårsag til Ågårds særstatus

Da Peter Vang Petersen ikke mener, at beslaget forestiller Loke, er han også kritisk over for denne konklusion.

Landmænd bruger vikingernes muld

Arkæologerne er ikke færdige med at undersøge Ågård. Men de har travlt, for det arkæologiske område er en 'dyrkningstruet lokalitet'. 

Det skyldes, at der er så lidt muld, at det moderne landbrug går ned i fortidsminderne. Nutidens landmænd bruger altså samme muld som vikingerne.

Det er helt lovligt for landmændene at dyrke området omkring Ågård, men arkæologerne vil gerne nå at gennemgå mulden, inden den forsvinder. Selvfølgelig i samarbejde med bondemanden, som ejer jorden, understreger Nanna Holm.

»Det er et usædvanligt flot beslag, som jeg gerne selv ville have fundet. Men om beslaget gør Ågård til en særlig plads ala Lejre og Tissø må afhænge af de øvrige fund fra området. Dette fund i sig selv indikerer ikke, at Ågård var en plads med særlig status. Der skal meget mere til,« siger han.

Jens Ulriksen anerkender, at fundet af det nye Loke-beslag ikke i sig er bevis nok for Ågårds særstatus som boplads. Han henviser til de andre udgravninger på Ågård, som Videnskab.dk netop har skrevet om.

»Vores tidligere udgravninger ved Ågård i efteråret har jo ikke været publiceret tidligere, så dem kender Peter Vang Petersen ikke til. Men de viste, at Ågårds huse var store og velbyggede med vægge i træ, som er mere ressourcekrævende end normale lerklinede vægge. Samt at de havde bygningsdetaljer, der nærmest ser ud til at være kopieret fra kongesædet Lejre,« siger han.

»Det er hovedårsagen til, at vi mener, at Ågård er en plads, der tydeligt hæver sig over det almindelige, uden dog være i samme høje luftlag som Lejre. Og det bekræfter metaldetektorfundene som Loke-beslaget også. De er ikke lavet af en klamphugger, men er af relativt høj kvalitet.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.