Det ligger i ordet ’borg’, at der er tale om et bygningsværk, der har noget med krig og militær at gøre.
Men Danmarks fem store ringborge fra vikingetiden, populært kendt som ’trelleborge’, kan samtidig have været gigantiske symboler. Symboler på, at Harald Blåtand – som formentlig byggede dem – var blevet en kristen konge, fortæller arkæolog Jens Ulriksen.
»Det er en mulighed, at Blåtand med ringborgene demonstrerede sin nye position som Guds repræsentant på Jorden. Det er en demonstration af magt, hvormed man viser, at ’det er mig og Gud, der bestemmer her’ – og det kan være, at det har betydet ligeså meget som det rent forsvarstekniske,« siger Jens Ulriksen, som er udgravningsleder på Borgring, det nyeste skud på stammen af ringborge fra vikingetiden.
Du kan se en video fra udgravningen her, hvor Jens Ulriksen fortæller mere om, hvad arkæologerne håber på at finde.
LÆS OGSÅ: Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer
Kristningen af danerne var vigtig for Blåtand
I 960’erne lod Harald Blåtand sig døbe, og dermed gjorde han kristendommen til den officielle religion i sit rige, som dengang indbefattede Norge og dele af Sverige.
Vi ved blandt andet fra den berømte Jellingsten, at det var meget vigtigt for Harald, at han havde æren for at have indført kristendommen i Danmark. I 965 opførte han stenen med ordene:
»Den Harald, der vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne.«
Flere skriftlige kilder hævder, at den kristne bevægelse allerede var i fuld gang med at sprede sig i Danmark, og at Harald blot tog æren for noget, der alligevel ville være sket – men han holdt selv hårdnakket på at være den, der indførte kristendommen i Danmark.
LÆS OGSÅ: Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt
Flere af borgenes voldgrave er kun halvfærdige
Det virker oplagt at tænke de gigantiske ringborge, nogle af dem på størrelse med et sportsstadium, som forsvarsværker. De fleste af dem har voldgrave og meterhøje palisader omkring sig, tilsyneladende for at forhindre en udefrakommende fjende i at komme ind.
Ved ringborgen Trelleborg ved Slagelse er der fundet en del pilespidser, som om den har været under angreb, og flere af borgenes porte er brændt ned. Indtil videre ved man, at det samme gælder i hvert fald Nordporten ved Borgring, som blev opdaget i 2014.
\ Saxos Danmarkshistorie
Saxo skrev sin krønike Gesta Danorum (danernes bedrifter) om danernes og det danske riges historie fra en fjern fortid til omkring 1185. Gesta Danorum regnes i dag for et af højdepunkterne i dansk litteraturhistorie og som en vigtig kilde til Danmarks tidligste historie.
Ifølge Saxo tog Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, magten i kamp med sin far, og Harald faldt i et slag. Det er ikke helt sikkert, men vi ved, at Svend kom på tronen ved Blåtands død i 986 eller 987. Harald Blåtand var en af Saxos store helte, og alligevel nævnes trelleborgene ikke med ét ord efter Haralds død, selvom de må have stået og tronet i landskabet rundt omkring i Danmark. Det kan tyde på, at borgene i høj grad var Haralds personlige projekt, fortæller Jens Ulriksen.
LÆS OGSÅ: Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge
Der er ikke belæg for at fraskrive ringborgenes forsvarsmæssige funktion. Konstruktionerne i sig selv ér bastante fæstninger, men samtidig mener Jens Ulriksen, at der i høj grad kan være symbolik for Harald Blåtands rolle som kristen fyrste indlagt i hele.
»Der ligger dog et paradoks i, at anlæggene er så enorme, og for eksempel Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken har henligget som synlige voldsteder frem til det 20. århundrede, men alligevel er ringborgene ikke nævnt med et ord i de tidlige middelalderlige kilder. I Knud den Helliges levnedsskildring begynder oprøret mod ham for eksempel ved Aggersborg, men vi hører ikke, at en fæstning bliver stormet. Knud flygter til Odense og søger tilflugt i kirken på nordsiden af åen, mens Nonnebakken knejser få hundrede meter væk syd for åen,« siger Jens Ulriksen og fortsætter:
»Spørgsmålet er, om borgene har haft en særlig tilknytning og betydning i forhold til Harald Blåtand, som man gjorde op med efter hans død, hvorefter de helt og aldeles gik i glemmebogen. Det – og meget mere – håber jeg, at vi får et bedre indblik i i løbet af udgravningen.«
Borgene ligger strategisk smart placeret
En af de ting, der peger i retning af, at borgene har været brugt som militæranlæg, er deres placering.
Borgring ligger eksempelvis smart geografisk placeret, da det var her, den gamle hovedvej fra Vestsjælland mødtes med en rute mellem Nordsjælland og Sydsjælland. Betingelser, der har gjort det til et smart sted at holde skansen.
Desuden løber ådalen nærved, og en af udgravningens målsætninger er at finde ud af, om vikingerne har kunnet sejle på den.
»Borgen ligger strategisk smart, kun fire kilometer fra Køge Bugt,« siger Jens Ulriksen.
»Men faktisk har turen via åen nærmere været syv kilometer i sin tid, før åen blev rettet ud, og den har været meget snoet – og har de store vikingeskibe så overhovedet kunne sejle herind? Trafikalt og strategisk ligger den godt, men det skal den jo også, hvis der er tale om et symbol.«
Udgravningen af Borgring er netop skudt i gang og løber foreløbigt frem til 2018.
