Vikingeboplads kaster lys over magtkamp om Blåtands borg
En ekstraordinær boplads fra vikingetiden har set dagens lys syv kilometer vest for Danmarks femte vikingeborg, Borgring. Borgherren og stormanden har med al sandsynlighed kendt til hinanden.
blåtand ågård lejre arkæologi vikingeborg

Dronebillede af udgravningen. I baggrunden ses Bjæverskov kirke, og det er på arealet mellem udgravningen fra 2013 og kirken, at arkæologerne har udgravet et felt på knapt 8000 m2 i efteråret 2016. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

Det skulle egentlig bare have været en rutinemæssig udgravning til elkabler. Men da Energinet i 2013 begyndte at grave deres såkaldte tracé langs motorvejen til Køge, viste det sig hurtigt, at rutinen måtte lægges på hylden.

Jorden viste sig nemlig at afsløre ualmindeligt velbevarede fund - hvad der skulle vise sig at være en egentlig boplads - fra vikingetiden.

»Først kommer der en fantastisk halbygning. Så begyndte amatørarkæologerne at gå med metaldetektorer derude og kunne hurtigt hive det ene stykke danefæ efter det andet op af jorden. I dag er de oppe på 200 styk,« fortæller arkæolog Nanna Holm.

Bopladsen Ågård viste sig hurtigt at være ekstraordinær. Hvad mere er; den ligger i Bjæverskov på Østsjælland, kun syv kilometer fra Danmarks femte vikingeborg, som til gengæld har vist sig overraskende fattig på husfund.

»Ågård er en helt fantastisk plads, og husene er enormt flotte og velbevarede. Alt, hvad vi mangler af huse i Borgring, er i Bjæverskov,« fortæller Nanna Holm, som både har gravet på Ågård og Borgring.

»Det væltede op med stolpehuller«

Siden udgravningerne på Ågård begyndte, er det væltet op med det ene husfund efter det andet, og bevaringsgraden er helt i top. Det til trods for, at bevillingerne til udgravningerne faktisk er givet på baggrund af, at området er dyrkningstruet.

»Man kan se, når man graver, at der er plovfurer helt ned i konstruktionerne, og det er derfor, vi registrerer det nu. Men det er bare rigtig godt bevaret alligevel, og allerede ved de første søgegrøfter (se faktaboks) væltede det op med stolpehuller og gruber,« siger Nanna Holm.

LÆS OGSÅ: Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer

blåtand ågård lejre arkæologi vikingeborg

Det bliver nu spændende at finde ud af, om Ågård lå i Lejre-magt eller var en del af Blåtand og borgene, fortæller Nanna Holm. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

Ordforklaringer

Borgring = Danmarks femte vikingeborg. Formentlig bygget af Harald Blåtand sidst i 900-tallet, men den endelige datering mangler.

Søgegrøfter = Områder, hvor man med mellemrum fjerner det øverste pløjelag for at få et tit ned til undergrunden.

Gruber = Nedgravninger, for eksempel lertagningsgruber, der efterfølgende er fyldt op, ofte med affald, og derfor sommetider indeholder mange fund.

Danefæ = Genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten.

Trelleborghus = Da ringborgene blev udgravet i løbet af 1900-tallet, blev man opmærksom på den meget ensartede arkitektur, som husene inde i borgene havde. Derfor blev den nye hustype kaldt trelleborghuse, opkaldt efter ringborgen Trelleborg på Vestsjælland, som var den første ringborg, man fandt.

»I år har vi så for første gang lavet egentlige større felter derude, og så er der kommet det ene fantastiske langhus efter det andet og fantastiske haller. Der er så mange, og de ligger så systematisk placeret i forhold til hinanden, at man næsten kunne fristes til at kalde det en landsby.«

Hvad mere er; husene fortæller en historie, som er ekstremt vigtig at have med i betragtning, når man prøver at forstå den kontekst, den enorme vikingeborg Borgring blev bygget ind i sidst i 900-tallet.

Har Ågård været en venlig nabo?

Det er praktisk talt utænkeligt, at Ågårds indbyggere ikke har været klar over, at der blev bygget en borg på størrelse med et fodboldstadion blot syv kilometer derfra. Køge Å, som på den tid udgjorde hovedvejen ud til bugten, snørkler sig lige forbi marken i Lellinge, hvor Borgring engang lå.

»Jeg kan slet ikke forestille mig, at man har boet i Ågård og ikke vidst, hvad der er foregået ude ved Borgring,« siger Maja Schultz, som er museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark og arkæolog på Ågård.

»Ågård er samtidig med Borgring, men den er også ældre – hvor der er noget, der tyder på, at Borgring er et kortvarigt fænomen, er det her en plads, der har ligget i hvert fald i nogle hundrede år før Borgring, og som formentlig også fortsætter efter,« fortæller hun.

kort ågård køge borgring

Kort fra 2. halvdel af 1800-tallet med Ågård markeret. 1:50.000 med markering af Ågård og Borgring samt Køge Å, som den forløb på det tidspunkt. (Illustration: Maja Schultz)

Derfor vil arkæologerne brandgerne vide, om Ågård har udgjort en venlig nabo – eller en fjendtlig en af slagsen. Og netop det kan de utroligt velbevarede bygningskonstruktioner på pladsen måske svare på.

Husene er bygget på helt særlig måde

Ågård er en plads, som har dækket over mellem tre og fire hektar jord, vurderer Maja Schultz. Indtil videre er kun en tredjedel af pladsen udgravet - omkring 8.000 m2 - men søgegrøfter afslører, at der er meget mere at komme efter.

»Der er allerede fundet en lang række danefæ, heriblandt sølvbarrer, mønter, smykkefragmenter og vægtlodder – men det er alligevel særligt pladsens huse, som har utroligt mange konstruktionsdetaljer bevaret, som får den til at skille sig særligt ud,« siger Maja Schultz.

LÆS OGSÅ: Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge

Dels er husene som nævnt meget velbevarede. Dels er de bygget på en helt speciel måde, som får det til at gibbe i arkæologerne. Konstruktionerne minder nemlig mistænkeligt meget om den måde, man har bygget huse på i Lejre knap 20 kilometer derfra. Lejre husede i vikingetiden en af datidens mægtigste stormænd.

»Der er bygningsdetaljer, som er så ens, at det er næsten ser ud, som om man har kopieret det fra Lejre. Det kunne altså godt være en indikator på, at stormanden på Ågård har haft en nær relation til Lejre,« fortæller arkæolog Jens Ulriksen, som også graver på Ågård og i Borgring.

Stormanden i Lejre var måske konge

Hvis du ikke har hørt om Lejre før, kommer her en lyngennemgang: Ud fra de arkæologiske fund kan forskerne konstatere, at der har boet en mand med en helt særlig status. Lejre har betydning igennem flere århundreder. Nogle arkæologer fristes endda til at kalde stormanden i Lejre for en ’konge’.

viking blåtand arkæologi udgravning ågård

Et af langhusene set fra gavlen. Midt i billedet ses plovfurerne tydeligt som mørke striber i den lyse undergrundsler. Dyrkningen betyder, at detaljer i husenes konstruktion forsvinder. Hvis ikke pladsen udgraves nu, vil arkæologerne måske snart kun have sporene efter de tagbærende stolper tilbage. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

Det er blandt andet de kæmpe haller, som er fundet i området, der sladrer om, at der har været tale om et magtcentrum, fortæller Jens Ulriksen:

»Vi kan se, at der er nogle store haller i Lejre, som er op mod 50 meter lange og 10-12 meter bredde. Det er særligt bredden, man skal bide mærke i, for det brede er konstruktionsmæssigt svært at bygge. Og det er klart, at jo større, jo mere imponerende har de også virket.«

Arkæologerne ved, at stormanden i Lejre har haft vidtrækkende magt. Men det kan være svært nu om dage at fastslå, nøjagtig hvor langt den magt har strakt sig; lighederne i byggestilen kunne tyde på, at den i hvert fald har rakt til Ågård.

LÆS OGSÅ: Tæt på fældende bevis: Harald Blåtand byggede vikingeborg

Mulig magtkamp mellem Lejre og borgherren

Noget tyder på, at byggeriet af de kæmpe haller i Lejre stopper nogenlunde omkring samme tidspunkt som borgbyggeriet starter, og en frisk fortolkning kunne lyde, at det er et resultat af en magtkamp mellem borgherren og Lejrekongen.

»Vi arbejder ud fra en tanke om, at Borgring har haft en indflydelse på de steder, der ligger i området, og derfor er det jo enormt interessant at finde ud af, om Ågård ligger i Lejre-magt eller er en del af Blåtand og borgene,« siger Nanna Holm.

»Der sker et skifte i Lejre omkring 900-tallet – det mister indflydelse og stopper med at være det her storladne sted. Vi er meget interesserede i, om man også kan se det skifte i bebyggelsen ude i landet, og det kunne det umiddelbart godt tyde på i Bjæverskov,« fortsætter hun.

Bygningsdetaljer minder om Lejre

Det er nogle meget konkrete byggedetaljer, der leder arkæologernes tanker hen på Lejre, når de graver i Ågård, forklarer Maja Schultz. Særligt gavlkonstruktionerne og måden væggene er konstrueret på.

Vi kunne meget tydeligt se, da vi åbnede feltet op, at ploven er gået godt ned i undergrunden og har trukket dybe furer. Anlæggene er i stor fare for at forsvinde, og derfor er det vigtigt, at vi får det gravet nu.

Maja Schultz

»Vi har fundet rigtig mange huse, som har mange konstruktionsdetaljer bevaret i form af væggrøfter og yderstøttestolper. Nogle af de detaljer, som er særlige for dem, er de nedrammede pæle i væggrøften, som man nærmest ikke ser andre steder … ud over i Lejre,« siger Maja Schultz.

At en pæl er nedrammet betyder, at den er banket ned i jorden. Det kan du få en fornemmelse af i denne video:

(Jorgen Andersen / Youtube)

LÆS OGSÅ: Unikt fund på vikingegravplads

Et andet sted i nærheden, der som et af de ganske få steder i Danmark har vist nogle af de samme bygningsdetaljer, er pladsen Toftegård, som ligger ved Strøby syd for Køge.

»De parallelle bygningsdetaljer i Ågård og Toftegård tyder på, at de to stormænd formentlig har været underlagt Lejrekongen. Hans magt har formentlig strakt sig så langt, og det er ikke på den måde overraskende, men det er meget interessant,« siger Jens Ulriksen.

Påpasselig med bombastiske konklusioner

Men hvor meget kan man egentlig sige ud fra nogle bygningskonstruktioner? Kan man virkelig uddrage, hvem der har været venner med hvem på baggrund af en gavl og nogle trævægge? Man skal i al fald være påpasselig med de bombastiske konklusioner, lyder det fra museumsinspektør ved Roskilde Museum, Tom Christensen, som har gravet i Lejre i en årrække.

»Det, man med sikkerhed kan sige, er, at der er en byggeskik, der er fælles for de to pladser. Spørgsmålet er så, om det er en regional byggestil, som en bestemt klasse af stormænd udnytter uden nødvendigvis at være forbundne, eller om der er en tættere forbindelse,« siger han.

blåtand ågård lejre arkæologi vikingeborg

Fibler fundet med metaldetektor ved Ågård. Til venstre: Skiveformet fibel, 10. århundrede. Til højre: Fibel udformet som hest, 8. århundrede. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

Tom Christensen må dog erklære sig enig i, at Ågård og Lejre højst sandsynligt har kendt til hinanden og på en eller anden måde har skullet forholde sig til Borgring.

»Men om det i Ågård ligefrem er en hirdmand (kongens soldat, red.) eller en anden slags stormand, der har hørt under stormanden i Lejre, det kan diskuteres. Vi ved ikke, hvor langt ud Lejrecentrets magtsfære strækker sig.«

Kongens magt er afhængig af stormænd

Under alle omstændigheder er Ågård en spændende brik i det store puslespil, mener Tom Christensen, som dog understreger, at han ikke er inde i detaljerne omkring udgravningen i Bjæverskov.

»HVIS der har været tale om en kriger, som er indgået i kongens stab, så strækker Lejrekongens magt sig jo i hvert fald dertil, og det er da spændende. Kongens magt på det her tidspunkt er meget afhængig af de stormænd, der støtter ham,« forklarer Tom Christensen.

LÆS OGSÅ: Se værktøjskasse fra vikingetiden blive åbnet

Det betyder noget for magtstrukturen, om Ågård-stormanden har været på Lejrekongens side eller borgherrens side, da projekt Borgring blev sat i søen, uddyber Nanna Holm.

»Har man haft en konge i Lejre? Eller har selv han været under en større konge? Er Lejrekongen bare en foged, som har styret et stort område med nogle delegerede under sig? Det er så svært at finde rundt i de skriftlige kilder på det her tidspunkt, hvor der er konger og medkonger og forskellige tilnavne, så vi er virkelig afhængige af nogle gode konkrete fund som det her.«

Alt er sjovere i kontekst

Trelleborghus gavl viking Blåtand Ågård

Gavlgrøft og stolpehuller pakket med brændte sten. I mange af husene ses disse brændte sten, hvis betydning forskerne endnu ikke kender. (Foto: Museum Sydøstdanmark)

Udgravninger som dem i Ågård gør, at arkæologerne lige så stille begynder at kunne kæde vikingetidssamfundet sammen – og det er netop tanken med det store projekt i Sydøstsjælland, som Ågård og Borgring begge er en del af, forklarer Nanna Holm.

Næste skridt bliver at finde ud af, om man i byggeriet kan se, at der sker en magtændring i slutningen af 900-tallet, hvor Borgring bliver bygget. Om man for eksempel kan se, at Ågård forsvinder, hvis det ikke længere er Lejrekongen, der har magten, forklarer Jens Ulriksen.

»Vi er interesseret i at se, hvordan bebyggelserne har set ud både før og efter Borgring. Ønskescenariet var jo egentlig, at den var brændt af eller opgivet, altså at man med det samme havde kunnet se, at der var sket noget drastisk. Det er ikke sket, men måske kan dateringerne give noget mere viden i den boldgade. Alting er sjovere i kontekst,« slutter Jens Ulriksen.

LÆS OGSÅ: Se 3D-animation af Danmarks vikingeborg ved Køge

Husene i Ågård er ikke nærmere dateret endnu, men de videnskabelige undersøgelser er i fuld gang. Udgravningerne er slut for i år, men genoptages i foråret 2017.