Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer

Én perle. Det er det eneste, arkæologerne indtil videre har fundet i Danmarks femte ringborg.

Borgring, som den hedder, blev fundet og skabte overskrifter i 2014, og de første undersøgelser på stedet var hurtigt i gang. Prøvegravninger på særligt udvalgte steder, 14 amatørarkæologer med deres metaldetektorer på kryds og tværs - og den egentlige udgravning, som nu er skudt igang.

Udgravningen er stadig i sin helt spæde opstart, og området omkring borgen er endnu ikke udgravet, kun undersøgt ved hjælp af elektromagnetiske målinger.

Meget kan med andre ord nå at ændre sig; men på nuværende tidspunkt står arkæologerne med indtryk af en tom lokalitet. Intet vikingerelateret har endnu givet sig til kende bortset fra én lillebitte perle. Ingen huse inden for borgens palisader, ingen voldgrav eller grave udenfor, ingen våben, værktøj eller dagligdags beklædningsgenstande. Ingenting. Endnu.

»Det er meget sparsomt, hvad vi gør af fund fra vikingetiden,« lyder den let underspillede melding fra arkæolog Jens Ulriksen, som er udgravningsleder på Borgring.

Det altoverskyggende spørgsmål er selvfølgelig: hvorfor?

Borgring vil ikke makke ret

Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor vikingeborgen ved Køge i 2014 blev kåret som årets arkæologiske fund. For første gang i mere end et halvt århundrede kunne arkæologerne løfte sløret for en helt ny 'trelleborg', Danmarks ikoniske ringborge fra vikingetiden.

LÆS OGSÅ: Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge

De øvrige trelleborge – Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg ved Slagelse og Aggersborg i ved Aggersund over for Løgstør ved Limfjorden – har historisk set været med til at ændre på vores syn på magtstrukturen i Danmark i vikingetiden markant.

Hvor man engang troede, at frie og selvstændige høvdinge regerede landet, fandt man ud af, at der var tale om en stærk kongemagt, som havde styrken til at diktere de kæmpemæssige byggeprojekter bag trelleborgene. Kongemagten hed Harald Blåtand.

Umiddelbart var fortællingen om Borgring ligetil: Endnu en vikingeborg, endnu et militæranlæg, endnu en ekspansion og manifestering af Blåtands magt. Men Borgring ville ikke makke ret; et fæstningsanlæg uden huse til menneskene inde i det? Et militært forsvarsværk uden en voldgrav? Et opholdssted, hvor INGEN har tabt noget som helst – andet end en perle – i al den tid, de har opholdt sig der? Der er noget galt.

Hvor er stolpehullerne, pilespidserne og voldgraven?

Én forklaring kan naturligvis være, at fundene blot lader vente på sig. Projektet omkring Borgring er helt unikt på den måde, at offentligheden får lov til at følge udgravningen fra start, og til det slutter i 2018 – hvem ved; i morgen dukker der måske stolpehuller og pilespidser i massevis op.

Men indtil videre er de manglende fund kilde til stor forundring, fortæller Jens Ulriksen.

»Borgring ligner slet ikke de andre borge rent fundmæssigt, og der kan man jo godt spørge sig selv: Har der overhovedet boet nogen her? Har det kun været de mennesker, der har skullet opføre borgen, der har befundet sig i området? Er der huse? Er der en voldgrav?«

»Vi ser simpelthen ikke de samme rester af bopladsmaterialer, som vi gør på de andre. Det er lidt af et mysterium.«

LÆS OGSÅ: Se 3D-animation af Danmarks vikingeborg ved Køge (men vær opmærksom på, at forskerne på daværende tidspunkt regnede med at finde karéhuse, hvilket altså ikke har været tilfældet endnu.)

»Harald Blåtand havde vist en lille smule OCD«

I sin tid var Borgring, som ligger ud for landsbyen Lellinge, tæt på Køge, en perfekt cirkelrund bebyggelse, op mod fem meter høj og 11 meter bred hele vejen rundt. Som et kors har borgens fire porte ligget i fuldstændig perfekt geometri i øst, vest, syd og nord.

Faktisk er det slående, hvor geometrisk præcis borgen er. Det samme gælder de andre trelleborge i Danmark, og det er en af grundene til, at arkæologerne mistænker samme bygherre for at stå bag dem alle sammen. Som arkæolog Nanna Holm, en af de øvrige udgravningsansvarlige på projektet, udtrykker det:

»Harald Blåtand havde vist en lille smule OCD (tvangslidelse, red.).«

Alligevel adskiller Borgring sig også på selve udformningen. Ud over husene, som alle de andre danske trelleborge har (måske med undtagelse af Nonnebakke, hvis bebyggelse er ukendt), er i hvert fald Nordporten og Østporten mere end fire meter bred – mens portene i de øvrige borge snarere er omkring tre meter i bredden. Til gengæld er den brede port sammenlignelig med en helt sjette ringborg, som vi skal uden for landets grænser for at lokalisere: Trelleborg på Sveriges sydspids i Skåne.

De svenske trelleborge – Trelleborg og Borgeby – har heller ingen huse. Til gengæld er i hvert fald Trelleborg ikke perfekt cirkelrund. Er Borgring i virkeligheden en hybrid?

Interessant, om nedbrydning hænger sammen med Blåtands død

Lige nu drømmer arkæologerne først og fremmest om at få en helt præcis datering af, hvornår Borgring stammer fra – forhåbentlig ligger nogle af svarene på de mange spørgsmål nemlig i, dels hvornår borgen blev bygget, dels hvornår den blev revet ned igen.

De første dateringer har vist, at borgens nordport er bygget i løbet af 900-tallet - men en nærmere datering har endnu ikke været mulig.

»Jeg håber, vi finder svar på, hvornår borgen er bygget – og hvornår den er ødelagt. Det er spændende at finde ud af, om den har samme datering som de veldaterede Fyrkat og Trelleborg, eller om den eventuelt er lidt yngre eller ældre. Især i forhold til nedbrydningen kunne det være interessant at se, om det hænger sammen med Harald Blåtands død,« siger Jens Ulriksen.

Der er nemlig også den mulighed, fortæller arkæologen, at Borgring simpelthen aldrig blev bygget færdig. Måske er de manglende huse og den ikke-eksisterende voldgrav ikke udtryk for andet, end at Harald blev stoppet midt i byggeprocessen.

Måske var Borgring én borg for meget

Harald Blåtand døde senest i 987 – de historiske kilder er ikke helt præcise – i forbindelse med et oprør, som hans egen søn, Svend Tveskæg, stod i spidsen for.

Fyrkat stammer fra 970’erne, mens Trelleborg har meget præcise dateringer fra år 980/981, og kigger du på et Danmarkskort herunder, er det nærliggende at tænke, at Harald Blåtand rykkede systematisk frem i landet fra vest mod øst – indtil nogen satte en stopper for hans fremmarch.

»Saxo (se faktaboks) beskriver blandt andet, hvordan Blåtand fik sine mænd til at slæbe en stor sten fra østkysten til Jelling, hvor den skulle stilles op ved hans forældres gravhøje. Han spurgte en af sine mænd, om han nogensinde havde set en større byrde blive trukket af mennesker, og manden svarede: 'Jeg har set Svend trække hele Danmark fra dig, og døm selv hvilken byrde der er tungest',« fortæller Jens Ulriksen og fortsætter:

»Blåtand viser med de her enorme anlæg, at han er en stor, kristen fyrste. Det har krævet et kolossalt ressourceforbrug af træ, jord og ikke mindst af de mennesker, som har skullet bygge dem for ham. Man kan forestille sig, at det er presset på dem, der har gjort, at de til sidst har sluttet op om Svend Tveskæg i det oprør, som ender med, at Harald bliver slået ihjel. Måske var Borgring én borg for meget for dem.«

Skal teste hele paletten af naturvidenskabelige metoder

For at finde svarene på de alt for mange spørgsmål tager forskene nogle af naturvidenskabens fremmeste metoder i brug.

Arkæologerne har allieret sig med flere naturvidenskabsfolk, og ifølge en af samarbejdspartnerne på projektet, ph.d. og lektor Søren Munch Kristiansen, bliver Borgring en sjældent set mulighed for at få afprøvet en række naturvidenskabelige metoder.

»Ofte tager man en eller to af de her metoder i anvendelse, men her tester vi dem alle sammen, og så ser vi, hvilke der er mest konkurrencedygtige og bedst egnede til nye arkæologisk forståelser. Vi bruger simpelthen hele paletten af muligheder,« siger Søren Munch Kristiansen, som arbejder ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

Forskerne vil blandt andet:

… sende strøm ned i jorden og lave 3D-modeller af ler og sand for på den måde at se, hvordan landskabet under og omkring borgen er bygget op.

… måle jordens magnetiske egenskaber for at se, hvordan tørvopbygningen er i selve borgen og dermed finde ud af, hvor stormændene har hentet tørven, som er brugt til at bygge den.

… tage jordprøver for at se, om der for eksempel er meget fosfat i jorden, som er tegn på, at der har været holdt husdyr, eller om der er spor fra tungmetaller, som er tegn på, at der er foregået metalarbejde.

… sende lys ned i jorden, såkaldt ’nærinfrarød spektografi’, for at analysere ler og kalkindholdet.

En lille perle med stor værdi

For nu er Borgrings lille perle det eneste håndfaste bevis på, at der engang har været et menneske. Og selvom den ikke syner af meget, har den stor værdi for arkæologerne, der lige nu knokler i døgndrift for at støve mere viden op af jorden.

»Dateringen på Borgring hænger primært på to dateringer, som er taget oppe fra Nordporten, og de ligger groft sagt i 900-tallet, men det er en meget upræcis datering. For at få en helt præcis datering, skal vi have fat i noget meget velbevaret egetræ, som vi kan lave årringsdatering på,« siger Jens Ulriksen.

Glasperlen, som blev fundet under volden, er godt nok også ’bare’ fra 900-tallet, men arkæologerne ved fra eksisterende fund, at dens type er mest almindelig i anden halvdel af 900-tallet. Dermed er Borgrings datering snævret en anelse mere ind.

»Når den er fundet under volden, så er det i hvert fald efter det tidspunkt eller samtidig, borgen er bygget, så det giver os rimelig fast grund under fødderne, når det drejer sig om 900-tallet. Men hvor i 900-tallet? Det bliver det afgørende. Det håber jeg virkelig, at vi får svar på,« slutter Jens Ulriksen.