Litteraturforskeren anbefaler: Forstå russere og ukrainere gennem skønlitteratur

Har de seneste måneders tragiske krig i Europa gjort dig nysgerrig på at forstå den sovjetiske folkesjæl og det stof, russere og ukrainere er gjort af?

Så kan du med fordel supplere mediernes historier med skønlitteratur, anbefaler litteraturforsker Tine Roesen.

»Gennem medierne ser vi russere og ukrainere i et politisk og nu i et krigsramt lys. Mange har forudfattede idéer om, hvad det er for nogle folk - der er en tendens til at putte dem i kasser,« siger Tine Roesen, der er lektor i russisk litteratur ved Københavns Universitet.

»Gennem litteratur får vi derimod foldet deres verden ud, enten fiktiv eller virkelig. Det kan åbne op for, at vi slipper de stereotype forestillinger, vi har. Litteraturen bekræfter sjældent stereotyper.«

Tine Roesen giver her fire anbefalinger til nulevende russiske og ukrainske skønlitterære forfattere, der ifølge hende giver et nuanceret indblik i de mangfoldige og sammenfiltrede liv, der leves i de to stridende lande, som tidligere begge var en del af Sovjetunionen.

Andrej Kurkov: Den kloge ukrainske betragter

Krigen i Ukraine er kulminationen på mange års uroligheder i den tidligere sovjetiske republik.

Du husker måske de voldsomme demonstrationer og kampe, der fandt sted på Maidan-pladsen i Ukraines hovedstad Kijev, efter at landets daværende præsident Viktor Janukovitj i 2013 afviste at skrive under på en samarbejdsaftale med EU.

Demonstrationerne endte med, at præsidenten gik af, men begivenhederne fik også Rusland til at besætte halvøen Krim og andre dele af Østukraine.

Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov giver i sit forfatterskab en tragikomisk indgang til at forstå de dramatiske begivenheder, blandt andet i bogen ‘Den ukrainske dagbog - Kijev 21.11.2013’.

»Man føler sig i gode hænder, når man læser Kurkovs bøger. Han er som en klog betragter, uden at det på nogen måder er tungt. Han er meget på linje med en moderne læser i sine ironiske, eksistentielle betragtninger,« siger Tine Roesen.

Andrej Kurkov har i alt skrevet 19 bøger på russisk. Han er bedst kendt for ‘Døden og en pingvin,’ der handler om en mand, hvis bedste ven er en pingvin.

»Det er en slags magisk realisme. Den stil har han stadig, men nu skriver han om mere alvorlige emner som eksempelvis krig. Hans bøger er sørgmuntre. Man kan sammenligne det lidt med den norske forfatter Erlend Loe,« siger Tine Roesen og fortsætter:

»Da Kurkov skrev ‘Den ukrainske dagbog’, brød han med sine tidligere forfatterskaber og begyndte at forholde sig direkte til situationen i Ukraine. Senere har han skrevet romanen ‘Grå bier’ om situationen i Østukraine, efter at Rusland besatte Krim og andre dele af regionen.«

Svetlana Aleksijevitj: Unikke portrætter af sovjetmennesker

Hvordan skal man forstå et folk, der gennem knap 70 år levede i et voldeligt og kommunistisk sovjetisk diktatur med straffelejre i Sibirien, overvågning, tvangsarbejde og fattigdom?

Det forsøger Svetlana Aleksijevitj, som i 2015 fik Nobelprisen i litteratur, at indkredse i sine romaner.

Forfatteren, som har en ukrainsk far og en belarussisk mor, har brugt 20 år på at rejse rundt i de tidligere sovjetrepublikker for at indsamle vidnesbyrd fra almindelige mennesker.

»Aleksijevitj samler alle mulige fortællinger, som hun sætter sammen i en ujævn mosaik af stemmer fra sin tid. Som læser får man et helt vildt indblik i de her menneskers liv. Det er et kæmpekor, som afspejler, hvor kompliceret og sammenfiltret livet i de tidligere sovjetrepublikker var og er,« siger Tine Roesen.

»Hendes bøger er helt unikke og svære at placere genremæssigt. Det har været diskuteret, om det overhovedet er litteratur. Hun kalder det selv romaner, men de er baseret på interviews - eller nok i højere grad samtaler med folk - som hun optager, får transskriberet, sætter sammen og bearbejder på en måde, så det ikke er traditionelle journalistiske interviews.«

I fem romaner, som Svetlana Aleksijevitj kalder "Utopiens stemmer – Historien om det røde menneske," forsøger forfatteren at indkredse det, hun kalder ‘sovjetmennesket’. Tine Roesen anbefaler alle fem:

• ‘Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’, hvor kvinder fortæller om deres tid i Den Røde Hær under Anden Verdenskrig
• ’De sidste vidner’ - vidnesbyrd fra sovjetborgere, der var børn under Anden Verdenskrig.
• ‘Zinkdrengene’, hvor soldater og soldatermødre giver deres version af sandheden om Sovjetunionens krig i Afghanistan.
• ‘Bøn for Tjernobyl’ - beretninger om tiden efter ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl.
• ‘Secondhand-tid’ om Sovejtmenneskers liv og tanker efter kommunismens fald.

»Alle romanerne er relevante for dét, der foregår nu. De giver indblik i den fælles erfaring, menneskene i de tidligere sovjetrepublikker, og ikke mindst Ukraine og Belarus, har med sig,« siger Tine Roesen.

\ Læs mere

Skønlitteratur kan hjælpe os til at forstå os selv under coronakrisen

Aleksej Slapovskij: Lær nutidens russere at kende

Hvis man gerne vil forstå nutidens Rusland, men kun har tid til at læse én roman, anbefaler Tine Roesen klassikeren ‘De er overalt’ af den russiske forfatter Aleksej Slapovskij.

»Det er en roman, hvor man lærer alle mulige almindelige mennesker fra Moskva at kende. Man hører om deres hverdag og udfordringer, om hvordan de forsøger at skabe et lykkeligt liv og om at klare sig,« siger lektoren.

»Det hele er skruet sammen i et underholdende plot, hvor alles skæbner flettes sammen - for eksempel en forretningsmand, en parkeringsvagt, en skolelærer og en ung dreng, der tigger.«

»Det er helt uden det politiske lag, der fylder i medierne. Putin nævnes slet ikke. Det handler i stedet om, hvilke drømme de her russere i forskellige aldersgrupper har. Der er også alle mulige overvejelser om livets mening, samtidig med at Slapovskij er morsom og dygtig til at lave et underholdende plot.«

»På den måde er hans stil lidt ligesom Andrej Kurkovs. Det fungerer rigtig godt på dansk, fordi det passer godt med vores selvironi,« vurderer Tine Roesen.

\ Læs mere

Flere følelser end kanoner i ny krigslitteratur

Vladimir Sorokin: Maskulin voldsdyrkelse i fremtidens Rusland

»En helt oplagt kommentar til den nuværende situation,« siger Tine Roesen om romanen ‘En opritjniks dag’ af den russiske forfatter Vladimir Sorokin.

Opritjnikker var magtudøvere - eller snarere lejemordere - under den russiske zar Ivan den Grusomme. De myrdede, voldtog og røvede i statens tjeneste.

‘En opritjniks dag’ foregår dog ikke i tiden under Ivan den Grusomme, men i år 2027.

»Den handler om Rusland i fremtiden, hvor man er gået tilbage til et middelalderligt regime - et brutalt styre med en diktator i toppen. Opritjnikker tager i romanen rundt og voldtager og forfølger dem, der ikke makker ret,« fortæller Tine Roesen og fortsætter:

»Det er helt vildt maskulin voldsdyrkelse set fra en lejemorders perspektiv. Den er ret barsk. Og så skrev Sorokin den i øvrigt på oldrussisk for at vise, at Rusland er på vej ind i en retro-fremtid. En ny middelalder.«

»Romanen er Sorokins advarsel om, hvor Rusland var på vej hen i 2006. En dystopi. Det har han selv sagt. Indtil da havde han skrevet noget ret virkelighedsfjern litteratur, men som det udviklede sig under Putin, sagde han, at han var nødt til at forholde sig til, hvad der sker i samtiden.«

Karaktererne i romanen kører i smarte biler og har moderne teknologi.

»Men derudover er man tilbage i en middelalderkultur, hvor man bor på landet i træhuse, går i traditionelt russisk tøj, går regelmæssigt i kirke og spiser traditionel mad. Overklassen taler dog kinesisk, for Kina er den nye kulturmagt,« fortæller Tine Roesen og afslutter:

»Romanen taler meget godt ind i, hvad det er for et Rusland, der har angrebet Ukraine. Den giver indblik i magthavernes tænkning. Når Putin siger, at Ukraine ikke findes, er det en gammel imperium-tankegang.«

Udover at være lektor på Københavns Universitet oversætter Tine Roesen både klassisk og ny russisk litteratur, ligesom hun som konsulent hjælper forlagene med at udvælge, hvilke russisksprogede bøger der skal oversættes til dansk.

\ Læs mere

Tidsfordriv i strandkanten: Læs en roman og bliv socialt bevidst

\ Læs mere

Skønlitteratur gør dig klogere på dig selv

\ Læs mere

Skønlitteratur kan modvirke racediskrimination