Litteraturforskeren anbefaler: Forstå russere og ukrainere gennem skønlitteratur
Læs romaner og få et nuanceret billede af menneskene og livet i Ukraine og Rusland.  
litteratur ukraine rusland romaner læsning krig sovjetunionen sovjetrepublikker forfattere

Ny russisk og ukrainsk skønlitteratur kan lukke dig ind i et ukendt rum, hvor du får mulighed for at leve dig ind i de personer, du læser om, siger Tine Roesen. (Foto: Shutterstock)

Ny russisk og ukrainsk skønlitteratur kan lukke dig ind i et ukendt rum, hvor du får mulighed for at leve dig ind i de personer, du læser om, siger Tine Roesen. (Foto: Shutterstock)

Har de seneste måneders tragiske krig i Europa gjort dig nysgerrig på at forstå den sovjetiske folkesjæl og det stof, russere og ukrainere er gjort af?

Så kan du med fordel supplere mediernes historier med skønlitteratur, anbefaler litteraturforsker Tine Roesen. 

»Gennem medierne ser vi russere og ukrainere i et politisk og nu i et krigsramt lys. Mange har forudfattede idéer om, hvad det er for nogle folk - der er en tendens til at putte dem i kasser,« siger Tine Roesen, der er lektor i russisk litteratur ved Københavns Universitet. 

»Gennem litteratur får vi derimod foldet deres verden ud, enten fiktiv eller virkelig. Det kan åbne op for, at vi slipper de stereotype forestillinger, vi har. Litteraturen bekræfter sjældent stereotyper.«  

Tine Roesen giver her fire anbefalinger til nulevende russiske og ukrainske skønlitterære forfattere, der ifølge hende giver et nuanceret indblik i de mangfoldige og sammenfiltrede liv, der leves i de to stridende lande, som tidligere begge var en del af Sovjetunionen. 

Andrej Kurkov: Den kloge ukrainske betragter

Krigen i Ukraine er kulminationen på mange års uroligheder i den tidligere sovjetiske republik. 

Den ukrainske dagbog


Skrevet af Andrej Kurkov. Udkom på dansk i 2016. Oversat af Ota Tiefenböck.

Du husker måske de voldsomme demonstrationer og kampe, der fandt sted på Maidan-pladsen i Ukraines hovedstad Kijev, efter at landets daværende præsident Viktor Janukovitj i 2013 afviste at skrive under på en samarbejdsaftale med EU.

Demonstrationerne endte med, at præsidenten gik af, men begivenhederne fik også Rusland til at besætte halvøen Krim og andre dele af Østukraine. 

Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov giver i sit forfatterskab en tragikomisk indgang til at forstå de dramatiske begivenheder, blandt andet i bogen ‘Den ukrainske dagbog - Kijev 21.11.2013’. 

»Man føler sig i gode hænder, når man læser Kurkovs bøger. Han er som en klog betragter, uden at det på nogen måder er tungt. Han er meget på linje med en moderne læser i sine ironiske, eksistentielle betragtninger,« siger Tine Roesen. 

Andrej Kurkov har i alt skrevet 19 bøger på russisk. Han er bedst kendt for ‘Døden og en pingvin,’ der handler om en mand, hvis bedste ven er en pingvin. 

»Det er en slags magisk realisme. Den stil har han stadig, men nu skriver han om mere alvorlige emner som eksempelvis krig. Hans bøger er sørgmuntre. Man kan sammenligne det lidt med den norske forfatter Erlend Loe,« siger Tine Roesen og fortsætter:

»Da Kurkov skrev ‘Den ukrainske dagbog’, brød han med sine tidligere forfatterskaber og begyndte at forholde sig direkte til situationen i Ukraine. Senere har han skrevet romanen ‘Grå bier’ om situationen i Østukraine, efter at Rusland besatte Krim og andre dele af regionen.«

Svetlana Aleksijevitj: Unikke portrætter af sovjetmennesker

Hvordan skal man forstå et folk, der gennem knap 70 år levede i et voldeligt og kommunistisk sovjetisk diktatur med straffelejre i Sibirien, overvågning, tvangsarbejde og fattigdom? 

Det forsøger Svetlana Aleksijevitj, som i 2015 fik Nobelprisen i litteratur, at indkredse i sine romaner. 

Utopiens stemmer


‘Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’ udkom på dansk i 2015. Oversat af Tine Roesen).

’De sidste vidner’ udkom på dansk i 2017. Oversat af Jan Hansen.

‘Zinkdrengene’ udkom på dansk i 2016. Oversat af Jan Hansen.

‘Bøn for Tjernobyl’ udkom på dansk i 2018. Oversat af Katja Volkova Hansen. 

‘Secondhand-tid’ udkom på dansk i 2021. Oversat af Tine Roesen. 

Forfatteren, som har en ukrainsk far og en belarussisk mor, har brugt 20 år på at rejse rundt i de tidligere sovjetrepublikker for at indsamle vidnesbyrd fra almindelige mennesker. 

»Aleksijevitj samler alle mulige fortællinger, som hun sætter sammen i en ujævn mosaik af stemmer fra sin tid. Som læser får man et helt vildt indblik i de her menneskers liv. Det er et kæmpekor, som afspejler, hvor kompliceret og sammenfiltret livet i de tidligere sovjetrepublikker var og er,« siger Tine Roesen. 

»Hendes bøger er helt unikke og svære at placere genremæssigt. Det har været diskuteret, om det overhovedet er litteratur. Hun kalder det selv romaner, men de er baseret på interviews - eller nok i højere grad samtaler med folk - som hun optager, får transskriberet, sætter sammen og bearbejder på en måde, så det ikke er traditionelle journalistiske interviews.«

I fem romaner, som Svetlana Aleksijevitj kalder "Utopiens stemmer – Historien om det røde menneske," forsøger forfatteren at indkredse det, hun kalder ‘sovjetmennesket’. Tine Roesen anbefaler alle fem:

  • ‘Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’, hvor kvinder fortæller om deres tid i Den Røde Hær under Anden Verdenskrig

  •  ’De sidste vidner’ - vidnesbyrd fra sovjetborgere, der var børn under Anden Verdenskrig.

  • ‘Zinkdrengene’, hvor soldater og soldatermødre giver deres version af sandheden om Sovjetunionens krig i Afghanistan. 

  • ‘Bøn for Tjernobyl’ - beretninger om tiden efter ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl. 

  • ‘Secondhand-tid’ om Sovejtmenneskers liv og tanker efter kommunismens fald.

»Alle romanerne er relevante for dét, der foregår nu. De giver indblik i den fælles erfaring, menneskene i de tidligere sovjetrepublikker, og ikke mindst Ukraine og Belarus, har med sig,« siger Tine Roesen. 

Aleksej Slapovskij: Lær nutidens russere at kende

Hvis man gerne vil forstå nutidens Rusland, men kun har tid til at læse én roman, anbefaler Tine Roesen klassikeren ‘De er overalt’ af den russiske forfatter Aleksej Slapovskij. 

De er overalt


Udkom på dansk i 2009. Oversat af Tine Roesen.

»Det er en roman, hvor man lærer alle mulige almindelige mennesker fra Moskva at kende. Man hører om deres hverdag og udfordringer, om hvordan de forsøger at skabe et lykkeligt liv og om at klare sig,« siger lektoren. 

»Det hele er skruet sammen i et underholdende plot, hvor alles skæbner flettes sammen - for eksempel en forretningsmand, en parkeringsvagt, en skolelærer og en ung dreng, der tigger.« 

»Det er helt uden det politiske lag, der fylder i medierne. Putin nævnes slet ikke. Det handler i stedet om, hvilke drømme de her russere i forskellige aldersgrupper har. Der er også alle mulige overvejelser om livets mening, samtidig med at Slapovskij er morsom og dygtig til at lave et underholdende plot.« 

»På den måde er hans stil lidt ligesom Andrej Kurkovs. Det fungerer rigtig godt på dansk, fordi det passer godt med vores selvironi,« vurderer Tine Roesen.  

Vladimir Sorokin: Maskulin voldsdyrkelse i fremtidens Rusland

»En helt oplagt kommentar til den nuværende situation,« siger Tine Roesen om romanen ‘En opritjniks dag’ af den russiske forfatter Vladimir Sorokin.

Opritjnikker var magtudøvere - eller snarere lejemordere - under den russiske zar Ivan den Grusomme. De myrdede, voldtog og røvede i statens tjeneste.

‘En opritjniks dag’ foregår dog ikke i tiden under Ivan den Grusomme, men i år 2027. 

En opritjniks dag

Udkom på dansk i 2009 i Tine Roesens oversættelse.  

»Den handler om Rusland i fremtiden, hvor man er gået tilbage til et middelalderligt regime - et brutalt styre med en diktator i toppen. Opritjnikker tager i romanen rundt og voldtager og forfølger dem, der ikke makker ret,« fortæller Tine Roesen og fortsætter: 

»Det er helt vildt maskulin voldsdyrkelse set fra en lejemorders perspektiv. Den er ret barsk. Og så skrev Sorokin den i øvrigt på oldrussisk for at vise, at Rusland er på vej ind i en retro-fremtid. En ny middelalder.«

»Romanen er Sorokins advarsel om, hvor Rusland var på vej hen i 2006. En dystopi. Det har han selv sagt. Indtil da havde han skrevet noget ret virkelighedsfjern litteratur, men som det udviklede sig under Putin, sagde han, at han var nødt til at forholde sig til, hvad der sker i samtiden.«

Karaktererne i romanen kører i smarte biler og har moderne teknologi. 

»Men derudover er man tilbage i en middelalderkultur, hvor man bor på landet i træhuse, går i traditionelt russisk tøj, går regelmæssigt i kirke og spiser traditionel mad. Overklassen taler dog kinesisk, for Kina er den nye kulturmagt,« fortæller Tine Roesen og afslutter: 

»Romanen taler meget godt ind i, hvad det er for et Rusland, der har angrebet Ukraine. Den giver indblik i magthavernes tænkning. Når Putin siger, at Ukraine ikke findes, er det en gammel imperium-tankegang.« 

Udover at være lektor på Københavns Universitet oversætter Tine Roesen både klassisk og ny russisk litteratur, ligesom hun som konsulent hjælper forlagene med at udvælge, hvilke russisksprogede bøger der skal oversættes til dansk. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk