»Jeg er i Afghanistan fordi:
1. Jeg ville ellers aldrig få set Afghanistan eller bare den her del af verden, og slet ikke på den måde. Det bliver den største oplevelse i mit liv.
2. Det er en kamp mod folk, der sprænger bomber i storbyer og vil myrde os alle, hvis de får lov. Det skal de ikke have lov til. De skal nedkæmpes og uskadeliggøres. Hvis jeg ikke gør alt, hvad jeg kan, så ville jeg ikke kunne leve med mig selv.«
Det er tanker hos soldaten, der er hovedpersonen i Lars Husums roman 'Jeg er en hær', der netop er udkommet.
\ Fakta
VIDSTE DU
Krigslitteratur defineres typisk som litteratur med soldaten i hovedrollen, hvor slagmarken også optræder.
Historien om en dansk soldat, der er udsendt i både Bosnien og Afghanistan og hans overvejelser om liv og død både ude og hjemme i Danmark, hvor kæreste og papsøn venter.
Skildringer af 2. verdenskrig findes i hobetal, men der er ikke mange skildringer af nutidige krige og danske soldaters rolle i dem.
Den nye roman blev derfor læst med fornøjelse af Kasper Green Krejberg, ph.d. stipendiat ved Afdeling for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, som forsker i tendenser inden for nyere krigslitteratur.
Romanen er netop et eksempel på en nyere tendens inden for krigslitteratur, hvor soldatens eget perspektiv på krigen fylder mest.
»Bogen indskriver sig i en tradition af krigslitteratur, der fokuserer mere på de civile i krigen og på soldaten selv som civil. Vi kommer ind i hovedet på soldaten og hører hans egne overvejelser om at slå ihjel og risikere sit liv for fædrelandet. Den er et eksempel på, at krigslitteraturen er blevet mere indadvendt,« siger han.
Krig med kriser
KAPOOW, CRASH, BOOM. Det var engang fast inventar i krigslitteratur, som skulle tegne billedet af krigens sande ansigt, men den rolle har filmen overtaget.
Den moderne krigslitteratur er ikke lige så umiddelbart voldsom, den giver i stedet læseren et menneskeligt perspektiv på krigen.
»En historisk tendens, jeg i øjeblikket arbejder med, er, at krigslitteraturen gradvis har fået større fokus på de civile,« siger Kasper Green Krejberg.
Soldatens personlige kriser har en vigtig plads i moderne krigslitteratur. Hvis man ikke låner fra andre genrer bliver beskrivelsen af krigen bare en opremsning, forklarer forskeren.
»Så kom lastbilerne, så kom soldaterne, så faldt bomberne... Hvis beskrivelserne af krig ikke kobles til det menneskelige drama og de store følelser, kan det let blive en kedelig historie. I den moderne krigslitteratur er krigen således mere en særlig ramme for en fortælling,« siger han.
Fakta i fiktionen
\ Fakta
VIDSTE DU
Store skønlitterære værker om krig:
- 'Iliaden', antikt krigsepos, hvor krigerne er helte og krigsgerningen fremstilles heroisk.
- Den eventyrlige Simplicissimus', H.J.C von Grimmelhausen, 1668. Den første satiriske krigsroman om en ung bondeknægts trængsler under Trediveårskrigen.
- 'Modets røde kokarde' Stephen Crane, 1894. Om en ung soldat, der stikker af fra et slag under Den Amerikanske Borgerkrig. Litteraturhistoriens første desertørroman.
- 'Intet Nyt fra Vestfronten' Erich Maria Remarque, 1929 . Et eksempel på den kritiske krigslitteratur, der opstod efter 1. verdens krig.
- 'Slagtehus 5', Kurt Vonnegut, 1969. Krigssatire og science-fiction roman om 2. verdenskrig og dens følger.
Kilde: Kasper Green Krejberg.
Krigslitteraturen har det særlige kendetegn, at virkelighedsfornemmelsen altid er tillagt stor betydning.
Betegnelserne på våben eller kampvogne skal være rigtige. Kampscenerne og den menneskelige affekt skal være realistisk, forklarer Kasper Green Krejberg.
I eksemplet 'Jeg er en hær' har forfatteren hentet inspiration og viden hos udsendte soldater.
Men når fakta er afgørende, hvorfor så overhovedet skrive fiktion om krig?
»Man skal krænge sig selv meget ud i en erindringsbog for at kunne beskrive det, som vi finder i fiktionslitteratur. Vi kommer ind under huden på soldaterne på en måde som erindringslitteratur, dagbøger eller reportager ikke normalt kan tilbyde,« siger han.
