Danmark stryger endnu engang ind på top 3 ud af 155 lande i den nyeste World Happiness Report, der kårer verdens lykkeligste folkefærd.
Det er en udmærkelse, som Danmark har opnået 7 år i træk. USA faldt derimod 4 pladser og endte på en 18. plads.
Danmarks plads blandt verdens lykkeligste folkefærd stemmer overens med adskillige nationale spørgeundersøgelser, der gransker indbyggernes lykke (eller som psykologerne kalder det ‘subjektive velvære’).
\ Læs mere
Konsensus blandt forskerne når lykken skal måles
Forskerne elsker at granske og diskutere, hvordan man beregner og måler ting. Men når det gælder lykke, lader det til, at der faktisk er opstået en generel konsensus.
Afhængigt af forskningens omfang og formål, bliver lykke ofte målt ved hjælp af objektive indikatorer (statistikker om kriminalitet, indkomst, folkeengagement og sundhed) og subjektive metoder, som eksempelvis at spørge indbyggerne, hvor ofte de oplever henholdsvis positive eller negative følelser.
\ Amerikansk forskning i dansk hygge
Marie Helweg-Larsen arbejder og forsker i USA. Artiklen her er oprindeligt bragt i The Conversation til et udenlandsk publikum.
Hvorfor ser danskerne deres liv i så positivt et lys? Det er et spørgsmål, jeg som dansker og psykolog har set nærmere på.
Danskerne lever i et land med stabil forvaltning og lav offentlig korruption, med adgang til et uddannelsessystem og sundhedsvæsen af høj kvalitet.
De betaler ganske vist verdens højeste skatter, men langt de fleste gør det med glæde: De er overbeviste om, at høje skatter skaber et bedre samfund.
‘Hygge’ er afgørende for lykken
Men hvad der måske er allermest afgørende, er det kulturelle fænomen kaldet ‘hygge’. Det danske ord har siden juni 2017 været at finde i den berømte ordbog ‘Oxford English Dictionary’.
Begrebet ‘hygge’ beskriver socialt samvær af høj kaliber. Hygge er et substantiv, et adjektiv eller et verbum, og selv begivenheder og steder kan være ‘hyggelige’.
Hygge bliver til tider oversat til ‘cosy’, men en bedre definition er ‘forsætlig intimitet’, der kan finde sted, når man deler trygge, afbalancerede og harmoniske oplevelser.
En kop kaffe med en god ven foran pejsen, eller en tur i skoven med en picnickurv kvalificerer sig lige godt til at blive kaldt hyggelige.
En famile har måske en hyggeaften med brætspil og lækkerier, eller måske mødes man med gode venner til en afslappet middag med dæmpet belysning, god mad og sjov.
(Næsten) alt kan være hyggeligt
Et hus kan også være hyggeligt (‘Dit hjem er så hyggeligt’), og en almindelig måde at takke værten er ved at sige: ‘Det var hyggeligt’; det vil sige, vi havde en god aften.
Danskerne forventer, at de fleste sociale begivenheder er hyggelige, så det er hård kritik, hvis man siger, at en fest eller middag ‘ikke var hyggelig’.
Hyggeforskning afslører, at hyggen er integreret i danskernes følelse af velvære. Hyggen er en buffer mod stress, samtidig med at der skabes plads til at bygge kammeratlighed.
I et stærkt individualiseret land som Danmark kan hyggen fremme egalitarismen og styrke tilliden.
Hygge er et globalt fænomen
Hygge er fuldt ud integreret i den danske kulturpsyke og kultur, men hyggen er også blevet en del af et globalt fænomen.
Man kan finde mere end 900 bøger om hygge hos Amazon, og Instagram kan prale af over 3 millioner posts med hashtagget #hygge.
\ Læs mere
Google Trends data viser et stort spring i søgninger på ‘hygge’, der begyndte i oktober 2016.
Danmark er ikke det eneste land med et hygge-begreb: nordmændene har ‘koselig’, svenskerne ‘mysig’, hollænderne ‘gezenlligheid’ og tyskerne ‘gemütlichkeit’.
I USA – der også lægger stor vægt på individualisme – har man ikke et kulturelt modstykke, der svarer til hygge.
Indkomsten er almindeligvis associeret med lykke; men selvom landets BNP er stigende og ledigheden faldende, er lykke-niveauet i USA støt dalende.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Amerikanerne har brug for hygge
Hvad er det, der sker?
Indkomstulighed er fortsat et problem. Men der er også sket et markant fald i interpersonel tillid og tilliden til institutioner som regeringen og medierne.
Når alt kommer til alt, kan man ikke sammeligne en større disponibel indkomst med at have nogen eller noget, man kan stole på, når det virkelig gælder (hvilket 95 procent af danskerne mener, at de har).
For kernen af hygge handler om at opbygge intimitet og tillid med andre.
Og dét kunne amerikanerne nok godt bruge lidt mere af i deres liv.
Marie Helweg-Larsen hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
