De fleste er bekendte med, hvad sociologerne kalder 'den traditionelle familie': Et gift, heteroseksuelt par, hvor den mandlige forsørger har en lang arbejdsdag, så han kan brødføde sin familie, og kvinden går hjemme, passer det huslige arbejde og opdrager børnene.
Feministerne har i lang tid agiteret mod de faktorer, der sikrer, at dette er den eneste valgmulighed. Nu ser det ud til, at arbejdshingstene følger trop.
Mine nye undersøgelser viser, at der er større sandsynlighed for, at mandlige forsørgere i højprofilerede job, for eksempel lederstillinger, reducerer deres arbejdstimer end andre mænd. Det på trods af, at de går ned i løn.
LÆS OGSÅ: Børnepasning og husarbejde får mænd til at føle sig maskuline
Den mandlige forsørger arbejder længst og tjener mest
Betegnelsen 'mandlig forsørger' bruges til at beskrive mænd, som tjener størstedelen af et heteroseksuelt pars indkomst. Homoseksuelle par er på grund af databegrænsninger ikke inkluderet i undersøgelsen.
I undersøgelsen er der benyttet data om 4.000 mænd fra 12 vesteuropæiske lande, og man fandt, at de mandlige forsørgere har længere arbejdstider end enlige mænd, mænd, der tjener det samme som deres hustruer, og mænd, hvis hustru er forsørgeren.
Det skyldes selvfølgelig til dels, at mandlige forsørgere har en partner, der ordner størstedelen af det huslige arbejde, hvilket betyder, at de kan have en arbejdsdag, der begynder tidligere eller slutter senere.
LÆS OGSÅ: Kan vi nøjes med at arbejde 21 timer om ugen?
58 procent vil gerne arbejde mindre
Mandlige forsørgere er mere tilbøjelige til at føle sig overanstrengte i forhold til andre mænd. Det ekstra ansvar, der følger med et højprofileret job, medfører en påvirkning af denne følelse.
Undersøgelsen afslørede, at cirka 58 procent af de mandlige forsørgere med børn gerne ville arbejde mindre, selv om det betød mindre i løn.
En tilsvarende andel af mandlige forsørgere uden børn (57 procent) havde det på samme måde.
Så en for lang arbejdsdag er ikke kun et problem for fædre, som gerne vil tilbringe tid sammen med deres børn.
Det er muligt, at en reduktion af arbejdstiden anses som et led i familiedannelsesprocessen, som begynder, før der overhovedet er børn i familien.
Undersøgelsen viste, at bekymringer om arbejdslivsbalancen forblev signifikant for dem, der følte sig overanstrengte, selv om der var andre faktorer i betragtning, som for eksempel om firmaet tilbød provision, og hvor længe mændene havde været ansat i firmaet.
LÆS OGSÅ: Kvinder vil forsørges af deres mænd
40 procent af middelindkomstfædrene vil også arbejde mindre
Selvfølgelig er en del af forklaringen på resultaterne, at mandlige forsørgere med høj status ikke har noget imod at give udtryk for, at de føler sig overanstrengte, fordi deres højere indkomster betyder, at de har råd til at tjene mindre.
Man skulle tro, at andre arbejdende mænd, der tjener det samme som eller mindre end deres kvindelige partnere, ville være mindre tilbøjelige til at arbejde mindre.
Alligevel fortalte en stor andel, at de gerne ville arbejde mindre. Det gælder eksempelvis 40 procent af de fædre, der tjente det samme som deres hustruer.
Det er fuldt ud forståeligt, at mandlige forsørgere er de mest ivrige efter at reducere deres arbejdstid.
Lange arbejdsdage er som bekendt skadelige for både helbredet og velværet.
Det betyder også, at man kan få en følelse af, at arbejdet afholder én fra at deltage i familielivet, og at man er for træt efter arbejdet.
LÆS OGSÅ: Uligevægt mellem arbejde og familie i Europa
Arbejde hjemmefra kan blive en løsning
Mange virksomheder fastholder, at deres ansatte skal have lange arbejdsdage, og de giver ikke deres højstatusansatte muligheden for at reducere arbejdstiden.
Visse foranstaltninger, der kan afhjælpe de lange arbejdsdage, er dog blevet foreslået.
For eksempel at give de ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra.
Men mange mennesker, der er ansvarlige for andre medarbejdere, har allerede muligheden for selv at bestemme, hvordan deres arbejdsdag tilrettelægges.
Det er paradoksalt, at folk med større kontrol over deres arbejdsdag faktisk ender med at arbejde mere.
LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du arbejde uden faste mødetider
Så mere autonomi betyder ikke nødvendigvis, at familen får lov at hygge sig uforstyrret.
Og selvom mange virksomheder taler meget om at hjælpe kvinder, særligt arbejdende mødre, holder mange mødre op med at arbejde, fordi de ikke får støtte nok til at fortsætte.
Fundene peger på, at virksomhederne anerkender arbejdslivsbalancens vigtighed som et anliggende, der påvirker alle deres ansatte. Både mænd og kvinder og i lige stor udstrækning.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
