Vikingeskibsmuseet arbejder på højtryk for at opdage nye detaljer om Slaget på Reden, inden det snart er for sent. Videnskab.dk har besøgt den flydende forskningsstation.
\ Automatisk oplæsning
Vikingeskibsmuseet arbejder på højtryk for at opdage nye detaljer om Slaget på Reden, inden det snart er for sent. Videnskab.dk har besøgt den flydende forskningsstation.
Et øjeblik ligner det, at havet koger ude ved den flydende forskningsstation, som Vikingeskibsmuseet har liggende ud for Refshaleøen.
Vandet bobler, inden en skinnende metalhjelm langsomt bryder overfladen, og en dykker dukker op i den elevator, der transporterer museets marinarkæologer til og fra havbunden.
Morten Johansen, museumsinspektør og teamleder ved Vikingeskibsmuseet, springer til og hjælper hende af med den tunge hjelm, mens en anden tager imod det undervandskamera, hun har ligget med i over en time.
»Lige nu er hendes primære opgave at tage en pokkers masse billeder af havbunden,« forklarer Morten Johansen, mens hun får afmonteret udstyret.
»Hun ligger nede på 16 meters dybde i det, vi kalder ‘kurven’, og bliver kørt langsomt hen langs bunden. Hvert billede skal overlappe med 80 procent, så vores software kan genkende alle strukturerne og lave en 3D-model af vraget.«
Vraget, som han henviser til, og som altså befinder sig cirka 16 meter under den dykkerpram, Videnskab.dk er inviteret ud på, er fra krigsskibet Dannebroge: Danmarks 38 meter lange flagskib, der eksploderede og forsvandt under Slaget på Reden i 1801.
Slaget på Reden var et søslag mellem den britiske og dansk-norske flåde ud for København (på Københavns Red) 2. april 1801.
Storbritannien ville svække den danske flåde, der blev brugt til at sejle varer rundt under neutralt flag, mens briterne sloges med de mange lande, som Napoleon havde under sin kommando.
Danmark tabte slaget med sine 630 kanoner mod den britiske flådes 1.058. Mere end 2.000 mænd døde eller blev såret på begge sider i løbet af de seks timer, slaget varede.
Snart vil området, hvor Danmarkshistoriens nok mest berømte søslag fandt sted, blive til den kunstige halvø Lynetteholmen, og til den tid vil det være for sent at lave marinarkæologiske undersøgelser af stedet.
»Vi dokumenterer simpelthen alt det, vi overhovedet kan nå, mens vi har muligheden,« siger han.
Og det er ikke blot en 3D-model af bunden, Vikingeskibsmuseet bringer frem i lyset. Også nogle af de første arkæologiske genstande fra Slaget på Reden bliver hevet op fra havbunden: Kanonkugler, sko, værktøj og sågar menneskelige rester er blevet hevet op fra bunden.
Videnskab.dk er inviteret ud for at se nærmere på, hvordan marinarkæologerne arbejder.
Vikingeskibsmuseet har siden nytår arbejdet fra en flydende dykkerstation, der udover dykkerelevatoren også huser kontorer, frokoststue, toiletter, kransystem, rensestation til genstandene fra havbunden og ikke mindst et lokale, hvor man monitorerer dykkernes arbejde.
Herinde kan man blandt andet følge med via et kamera på dykkerens hjelm og kommunikere med vedkommende. Det er også her, Morten Johansen sidder og arbejder med softwaren, der udformer et kort over havbunden.
Udenfor kontrolrummet kan man se en række maskiner, der til forveksling ligner store støvsugere.
Inden museets egne dykkere bevægede sig rundt på havbunden, havde man hyret erhvervsdykkere ind til at suge de enorme mængder af slam væk, som havde lagt sig over området gennem 200 år.
»Bagefter overtog vores dykkere, der fortsatte gravearbejdet med en mindre og mere nænsom ‘støvsuger’,« siger Morten Johansen.
Den har blandt andet suget de mange arkæologiske genstande op, som museets forskere renser og registrerer. Derudover har dykkerne opdaget to kanoner, som dog ikke er kommet op til overfladen.
Når de arkæologiske genstande er blevet renset, bliver de enten tørret eller placeret i spande med vand.
»Vi beholder visse genstande i vand for enten at beskytte dem eller os selv. Metalkugler skal for eksempel opbevares vådt, da vi ikke ved med sikkerhed, om de kan være granater,« forklarer han, da han viser nogle af fundene.
»Hvis krudtet bliver tørt, selv efter 200 år, så kan det stadig eksplodere. Og vi gider altså ikke, at hele prammen eksploderer,« griner han.
De arkæologiske genstande, der kan tørres, bliver ført ind på stationens kontorer, hvor endnu et hold forskere sidder og arbejder.
»Vi registrerer alle genstande, der kommer ind, med billeder og angivelser af, hvor de er fundet,« fortæller museumsinspektør Julie Hultén.
Dykkerne har lavet et digitalt kort over havbunden ved hjælp af sendere og fysiske målebånd, så de kan inddele hele området i kvadrater og markere, hvor genstandene er fundet.
Det er også med denne teknik, at forskerne kortlægger vraget.
Når arbejdet på havet stopper den 8. maj, skal alle genstandene ind på land, hvor forskerne vurderer, hvilke af dem der skal konserveres, og hvilke af dem, hvor et billede og beskrivelse er nok.
Der kommer også til at blive lavet analyser af de knogler, der er blevet hevet op. Nogle af dem skal artsbestemmes, for at give indblik i hvilke dyr man havde med som proviant på et skib som Dannebroge.
Menneskeknoglerne skal vurderes, for eksempel for at blive klogere på vedkommendes alder og helbredstilstand.
Men indtil da fortsætter dykkerarbejdet, og Julie Hultén, der netop har siddet og taget billeder på kontoret, overtager nu undervandskameraet og den tunge hjelm for at køre 16 meter ned i dybet.
Læs endnu mere om fundene i artiklen Rester fra Slaget på Reden er for første gang kommet op til overfladen: »Det er jo helt fantastisk!«.
Hver anden fredag åbner arkæologer og historikere vinduet til fortiden.
