»Fantastisk«: Vraget af vigtigt dansk krigsskib fra 1600-tallet er fundet
Historien bag skibet rummer både spioner, blodige krige og en skæbnesvanger rejse for en ung prinsesse.
Historien bag skibet rummer både spioner, blodige krige og en skæbnesvanger rejse for en ung prinsesse.

Det er tidlig morgen den 2. juli 1679.
Den legendariske admiral og søhelt Niels Juel gør den dansk-norske flåde klar til at indlede et angreb mod svenskerne.
I de seneste uger har danske og svenske skibe leget katten efter musen i farvandet ud for byen Kalmar i Sverige, og et af de sidste kapitler i den blodige krig, Den Skånske Krig, er ved at blive skrevet.
Ifølge Niels Juels egne optegnelser beslutter han, at det gamle orlogsskib Enigheden skal »bruges til skade for fjenden ved at sænke den.«
Han vil altså sænke skibet for at blokere for, at svenskerne kan slippe væk.
Midt i røg, ild og blod slutter Enigheden sin mangeårige karriere som krigsskib og synker til bunds i Kalmarsund.
»Enigheden er et sandt veteranskib fra svenskekrigene. Det har været med i flere store og vigtige søslag, og vi kender det fra flere forskellige historiske kilder,« siger arkæolog Rolf Warming, som er hovedforfatter på en ny rapport, som beskriver fundet af vraget af Enigheden nær Kalmar i Sverige.
»Derfor er det ekstra spændende at finde sådan et vrag.«
I sommeren 1675 gik Danmark-Norge i krig mod Sverige.
Målet var at generobre landområderne Skåne, Halland og Blekinge, som var tabt i Karl Gustav-krigene mod Sverige knap 20 år tidligere.
Det blev til en krig med mange små og store slag, der spredte sig over et stort geografisk område, både til lands og til vands. Og en krig præget af uforudsigelige guerillaangreb og plyndringer.
Udmattede og uden udsigt til at vinde krigen var både Danmark-Norge og Sverige i august 1679 villige til at indgå en fredsaftale.
Datidens supermagt Frankrig dikterede fredsbetingelserne, og intet land kom tilbage på danske hænder. Christian 5.s drøm om at generhverve de tabte østdanske provinser var knust.
Kilde: Nationalmuseet
Det var to fritidsdykkere, som opdagede vraget i 2024.
Efterfølgende er Rolf Warming og flere andre forskerkolleger fra Västerviks Museum og Södertörns Högskola dykket ned og har undersøgt resterne af det store skib, som ligger på cirka 12 meters dybde.
»Det mest imponerende ved vraget er, at man kan se en hel række af raperter (stativer, som holder kanoner, red.) Man kan stadig se dem opstillet på række, som var det et kanondæk,« fortæller danske Rolf Warming, som er ph.d.-studerende ved Centrum for Maritime Studier på Stockholm Universitet i Sverige.
»Det er også utroligt at se de store spanter fra skibets skelet. Nogle af dem er fire meter høje og står stadig på havbunden, så man får indtryk af et massivt krigsskib.«
I den nye rapport fremlægger Rolf Warming og hans kolleger analyser af både træ fra selve skibsvraget og teglsten fra skibets kabys – altså køkkenet.
Analyserne indikerer, at vragets tid og oprindelsessted passer med at være skibet Enigheden, som er kendt fra flere historiske kilder i både Danmark og Sverige.
Resultaterne er endnu ikke trykt i et videnskabeligt tidsskrift - og dermed har forskningen heller ikke gennemgået den såkaldte peer review, hvor uafhængige forskere gennemtjekker resultaterne.
Men flere forskere, som Videnskab.dk har talt med, finder imidlertid det nye fund og rapporten om vraget overbevisende.
»Identifikationen virker meget sikker og velfunderet, så det ser ud til, at den er god nok: At det er Enigheden,« siger Andreas Kallmeyer Bloch, som er marinarkæolog ved Nationalmuseet og beskæftiger sig med danske skibsvrag i udlandet.
Marinarkæolog Morten Johansen, som forsker i skibsvrag ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, er enig i, at det er »meget plausibelt«, at der er tale om skibet Enigheden.
»Det er fantastisk, når arkæologien og vores viden fra de historiske arkiver pludselig kan spille sammen og begynde at supplere hinanden på denne her måde,« siger Morten Johansen.
Fra de historiske kilder ved vi, at Enigheden blev bygget efter ordre fra Christian 4. i hans tid som konge af Danmark og Norge.
Det blev bygget i Christiania (nu Oslo) af den kendte engelske skibsbygmester James Robbins, og skibet blev færdigt og leveret til den dansk-norske flåde i 1651 efter Christian 4.s død.
Skibets bygmester var den engelske James Robbins.
Robbins stod bl.a. også bag Christian 4.s flagskib Trefoldighed, som kendes fra sangen 'Kong Christian stod ved højen mast.'
Ifølge samtidige skibslister fra 1652 målte skibet omtrent 152×36½×15½ danske fod (ca. 48×12×5 meter) og havde 91 kanonporte.
Dermed var der tale om et tredækket linjeskib på omkring 1.500 læster (ca. 1.400 tons), det tredjestørste skib i den dansk-norske flåde.
Da skibet blev færdigt i 1651 hed det oprindeligt Prins Christian. I 1667 fik skibet navnet Prinsesse Charlotte Amalie, mens det i 1673 fik sit sidste navn, nemlig Enighed eller Enigheden.
»Det var meget almindeligt, at man gav store fine navne fra de kongelige til nye skibe, men når skibene blev nedslidte skulle navnet ikke længere sidde på de gamle skibe,« forklarer skibshistoriker Asger Nørlund Christensen.
Kilde: Rapporten ’5 vrak i Kalmarsund: Arkeologisk fältdokumentation’
Ifølge samtidige skibslister fra 1652 målte skibet omtrent 48x12x5 meter og havde 91 kanonporte. Dermed var Enigheden et af de største og mest velarmerede krigsskibe i anden halvdel af 1600-tallet.
»Det er et spændende fund, for der er tale om et stort skib fra perioden,« siger Asger Nørlund Christensen, som er forsker og søfartshistoriker ved Nationalmuseet.

»Slaget i Kalmarsund, hvor Enigheden synker, er en af de allersidste krampetrækninger i Den Skånske Krig. Hele krigen er i bund og grund en revanchekrig, hvor danskerne prøver at vinde de landsdele tilbage, som vi tidligere har mistet til svenskerne.«
Skibet Enigheden er med i flere vigtige søslag under Den Skånske Krig i 1670'erne – blandt andet Slaget ved Øland, Slaget ved Langeland og Slaget i Køge Bugt.
En mindre blodig version af historien om Enigheden er, at skibet i 1667 blev udvalgt til en skæbnesvanger rejse:
Det skulle transportere kronprinsens 17-årige brud, den tyske prinsesse Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, fra Heiligenhafen i det nuværende Tyskland over havet til sit nye liv i Danmark.
Ud over at have deltaget i historiske begivenheder er Enigheden ifølge forskerne også interessant rent byggeteknisk.
Da skibet blev bygget – og senere gevaldigt ombygget – var der to forskellige og konkurrerende traditioner for skibsbyggeri fra England og Nederlandene.
Officielt er Enigheden allerede registreret til at være blevet fundet i 1960’erne.
I nærheden af det nyfundne vrag ligger nemlig to mindre skibsvrag, hvoraf man i 1960’erne mente, at det ene var Enigheden.
Men de nye marinarkæologiske undersøgelser konkluderer, at det nye fund passer langt bedre med at kunne være Enigheden.
I stedet mener forskerne, at de to andre vrag stammer fra de danske skibe Sankt Peder og Sankt Johannes, der forliste i samme søslag som Enigheden. De var såkaldte brændere – altså skibe som med vilje blev sat i brand og sendt ind for at skade fjenden.
Tilbage i 1908 og 1909 har andre vragdykkere formentlig også haft fingrene i Enighedens vrag.
»Dengang var de på jagt efter sort egetræ fra skibet. Det var meget kostbart og skulle bruges til at lave møbler. Der var ingen arkæologer med dengang, men de bjærgede alligevel også flere kanoner og en galionsfigur af en løve,« fortæller Rolf Warming.
»Vi er ret sikre på, at bjærgningerne i 1908-1909 havde fat i det rigtige vrag af Enigheden, særligt på grund af den mægtige galionsfigur. Efterfølgende er vraget gået i glemmebogen.«
Oprindeligt blev Enigheden bygget efter engelsk stil med skibsbygmester James Robbins ved roret, men under de senere renoveringer i København blev det ombygget efter nederlandsk stil.
»Det ved vi blandt andet, fordi en svensk spion ved navn Peter Chambers sendte efterretninger til svenskerne om ombygningen af skibet,« fortæller Rolf Warming.
Spionen Peter Chambers rapporterede til svenskerne i marts 1663, at renoveringen af Enigheden viste sig at være langt mere omfattende end forventet, for mange planker og bjælker var rådne.
Spionen vurderede, at reparationen ville koste næsten lige så meget som et nybygget skib. Han havde tilmed talt med den oprindelige bygmester Robbins, som var stærkt kritisk over for den nederlandsk inspirerede ombygning, lyder det i spionens beretninger.
»Skibsbygningsmæssigt er fundet af Enigheden rigtig spændende,« siger Asger Nørlund Christensen.
»Vi har ikke mange andre fund af større krigsskibe fra perioden, hvor vi kan undersøge, om det vi ved fra de historiske kilder om skibsbyggeriet også passer med, hvad vi rent faktisk ser på skibene,« siger han.
Da Enigheden tager sin sidste rejse ind imod fjenden i Kalmarsund i 1679 er skibets kaptajn, Andreas Dreyer, ombord.
To danske officerer dør under kampene mod svenskerne, men kaptajn Dreyer overlever og bliver sammen med sin besætning reddet over i de øvrige danske skibe.
Efter slaget bliver Dreyer sendt til København for at aflægge rapport, og han forfremmes og udnævnes til at få titlen schoutbynacht - en ældre betegnelse for kontreadmiral.
Snart efter underskriver Danmark-Norge og Sverige en fredsaftale, og Den Skånske Krig bliver officielt afsluttet.

Danske og svenske historiske kilder har to forskellige versioner af, hvordan Enighedens sidste timer forløb.
Begge versioner ender imidlertid med, at skibet synker ved Grimskär ud for Kalmar i Sverige under kampe i den allersidste del af Den Skånske Krig.
I ugerne op til slaget har danske og svenske skibe været i flere kampe og sat efter hinanden. Det beskrives af flere kilder som at danske og svenske skibe leger ’katten efter musen.’
I slutningen af juni 1679 er svenskerne trukket ind i Kalmarsund. De danske skibe med admiral Niels Juel i spidsen laver par mislykkede forsøg på at angribe svenskerne.
Niels Juel beslutter ifølge danske kilder at blokere det sydlige udløb ved Grimskär ved at lade det gamle skib Enigheden synke på stedet.
Kaptajnen på Enigheden, Andreas Dreyer, sejlede med sit skib og to brandfartøjer – altså skibe som sættes i brand for at skade fjenden - ind mod den svenske flåde.
Niels Juels sekretær Christoffer Reich, som befandt sig ombord på admiralskibet Christianus Quintus, giver den mest detaljerede samtidige danske redegørelse af forløbet.
I den svenske rapport fra 3. juli 1679 er historien lidt anderledes: Her fortæller den svenske admiral Hans Wachtmeiser, at Enigheden er et mislykket brandskib, som bliver ramt af det svenske skib Carolus XI og derefter brændt.
»I Reichs fine detaljerede beskrivelse er der tale om en nøje planlagt operation, hvor Enigheden er et blokadeskib. I de svenske kilder er historien anderledes. Efter deres opfattelse var Enigheden et brandskib, som blev sendt mod den svenske flåde, men blev skudt i sænk af svenskerne. Det er en god fortælling men måske mere propaganda. Men vi ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed,« siger Rolf Warming.
Kilde: Rapporten ’5 vrak i Kalmarsund: Arkeologisk fältdokumentation’
'’5 vrak i Kalmarsund: Arkeologisk fältdokumentation’, 2026, Västerviks Museums Forlag, forfattere: Rolf Warming, Johan Rönnby og Veronica Palm