»Fantastisk«: Vraget af vigtigt dansk krigsskib fra 1600-tallet er fundet

Det er tidlig morgen den 2. juli 1679.

Den legendariske admiral og søhelt Niels Juel gør den dansk-norske flåde klar til at indlede et angreb mod svenskerne.

I de seneste uger har danske og svenske skibe leget katten efter musen i farvandet ud for byen Kalmar i Sverige, og et af de sidste kapitler i den blodige krig, Den Skånske Krig, er ved at blive skrevet.

Ifølge Niels Juels egne optegnelser beslutter han, at det gamle orlogsskib Enigheden skal »bruges til skade for fjenden ved at sænke den.«

Han vil altså sænke skibet for at blokere for, at svenskerne kan slippe væk.

Midt i røg, ild og blod slutter Enigheden sin mangeårige karriere som krigsskib og synker til bunds i Kalmarsund.

»Enigheden er et sandt veteranskib fra svenskekrigene. Det har været med i flere store og vigtige søslag, og vi kender det fra flere forskellige historiske kilder,« siger arkæolog Rolf Warming, som er hovedforfatter på en ny rapport, som beskriver fundet af vraget af Enigheden nær Kalmar i Sverige.

»Derfor er det ekstra spændende at finde sådan et vrag.«

Imponerende vragfund

Det var to fritidsdykkere, som opdagede vraget i 2024.

Efterfølgende er Rolf Warming og flere andre forskerkolleger fra Västerviks Museum og Södertörns Högskola dykket ned og har undersøgt resterne af det store skib, som ligger på cirka 12 meters dybde.

»Det mest imponerende ved vraget er, at man kan se en hel række af raperter (stativer, som holder kanoner, red.) Man kan stadig se dem opstillet på række, som var det et kanondæk,« fortæller danske Rolf Warming, som er ph.d.-studerende ved Centrum for Maritime Studier på Stockholm Universitet i Sverige.

»Det er også utroligt at se de store spanter fra skibets skelet. Nogle af dem er fire meter høje og står stadig på havbunden, så man får indtryk af et massivt krigsskib.«

Ved vraget af Enigheden kan man blandt andet se en række lavetter - stativer til kanoner. Her er det et lavet-hjul (Foto: Micko Björck og Erik Håkansson)

Her ses en kanonkugle ved vraget (foto: Micko Björck og Erik Håkansson)

Her ses teglsten fra skibets kabys (køkken). En analyse af stenene (ICP-analyse) peger på at de højst sandsynlig er fra Hven eller Østersøområdet (Foto: Micko Björck og Erik Håkansson)

Forskerne har fået lavet analyser (dendrokronologi) af træet fra skibet. Analysen kan datere træet, og resultatet passer med, at der er tale om skibet Enigheden (foto: Rolf Warming)

I 1908 og 1909 var vragdykkere formentlig også nede ved Enigheden. De bjærgede blandt andet flere kanoner. Den ene her på billedet står på Krigsmuseet i København. (Foto: Udlånt af Rolf Warming)

Det var to svenske sportsdykkere ved navn Micko Björck og Erik Håkansson (billedet), som gjorde fundet af skibsvraget i 2024. Sportsdykkerne henvendte sig til Västerviks Museum, som i samarbejde med Södertörns Högskola i Sverige iværksatte en marinarkæologisk undersøgelse på vegne af Länsstyrelsen i Kalmar. (Foto: Udlånt)

1 / 6

I den nye rapport fremlægger Rolf Warming og hans kolleger analyser af både træ fra selve skibsvraget og teglsten fra skibets kabys – altså køkkenet.

Analyserne indikerer, at vragets tid og oprindelsessted passer med at være skibet Enigheden, som er kendt fra flere historiske kilder i både Danmark og Sverige.

Forskere: Det ser solidt ud

Resultaterne er endnu ikke trykt i et videnskabeligt tidsskrift - og dermed har forskningen heller ikke gennemgået den såkaldte peer review, hvor uafhængige forskere gennemtjekker resultaterne.

Men flere forskere, som Videnskab.dk har talt med, finder imidlertid det nye fund og rapporten om vraget overbevisende.

»Identifikationen virker meget sikker og velfunderet, så det ser ud til, at den er god nok: At det er Enigheden,« siger Andreas Kallmeyer Bloch, som er marinarkæolog ved Nationalmuseet og beskæftiger sig med danske skibsvrag i udlandet.

Marinarkæolog Morten Johansen, som forsker i skibsvrag ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, er enig i, at det er »meget plausibelt«, at der er tale om skibet Enigheden.

»Det er fantastisk, når arkæologien og vores viden fra de historiske arkiver pludselig kan spille sammen og begynde at supplere hinanden på denne her måde,« siger Morten Johansen.

Bygget på ordre af Christian 4.

Fra de historiske kilder ved vi, at Enigheden blev bygget efter ordre fra Christian 4. i hans tid som konge af Danmark og Norge.

Det blev bygget i Christiania (nu Oslo) af den kendte engelske skibsbygmester James Robbins, og skibet blev færdigt og leveret til den dansk-norske flåde i 1651 efter Christian 4.s død.

Ifølge samtidige skibslister fra 1652 målte skibet omtrent 48x12x5 meter og havde 91 kanonporte. Dermed var Enigheden et af de største og mest velarmerede krigsskibe i anden halvdel af 1600-tallet.

»Det er et spændende fund, for der er tale om et stort skib fra perioden,« siger Asger Nørlund Christensen, som er forsker og søfartshistoriker ved Nationalmuseet.

»Slaget i Kalmarsund, hvor Enigheden synker, er en af de allersidste krampetrækninger i Den Skånske Krig. Hele krigen er i bund og grund en revanchekrig, hvor danskerne prøver at vinde de landsdele tilbage, som vi tidligere har mistet til svenskerne.«

Fragtede prinsesse til et nyt liv

Skibet Enigheden er med i flere vigtige søslag under Den Skånske Krig i 1670'erne – blandt andet Slaget ved Øland, Slaget ved Langeland og Slaget i Køge Bugt.

En mindre blodig version af historien om Enigheden er, at skibet i 1667 blev udvalgt til en skæbnesvanger rejse:

Det skulle transportere kronprinsens 17-årige brud, den tyske prinsesse Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, fra Heiligenhafen i det nuværende Tyskland over havet til sit nye liv i Danmark.

Ud over at have deltaget i historiske begivenheder er Enigheden ifølge forskerne også interessant rent byggeteknisk.

Da skibet blev bygget – og senere gevaldigt ombygget – var der to forskellige og konkurrerende traditioner for skibsbyggeri fra England og Nederlandene.

Spion giver detaljer om skibet til svenskerne

Oprindeligt blev Enigheden bygget efter engelsk stil med skibsbygmester James Robbins ved roret, men under de senere renoveringer i København blev det ombygget efter nederlandsk stil.

»Det ved vi blandt andet, fordi en svensk spion ved navn Peter Chambers sendte efterretninger til svenskerne om ombygningen af skibet,« fortæller Rolf Warming.

Spionen Peter Chambers rapporterede til svenskerne i marts 1663, at renoveringen af Enigheden viste sig at være langt mere omfattende end forventet, for mange planker og bjælker var rådne.

Spionen vurderede, at reparationen ville koste næsten lige så meget som et nybygget skib. Han havde tilmed talt med den oprindelige bygmester Robbins, som var stærkt kritisk over for den nederlandsk inspirerede ombygning, lyder det i spionens beretninger.

»Skibsbygningsmæssigt er fundet af Enigheden rigtig spændende,« siger Asger Nørlund Christensen.

»Vi har ikke mange andre fund af større krigsskibe fra perioden, hvor vi kan undersøge, om det vi ved fra de historiske kilder om skibsbyggeriet også passer med, hvad vi rent faktisk ser på skibene,« siger han.

Krigen slutter

Da Enigheden tager sin sidste rejse ind imod fjenden i Kalmarsund i 1679 er skibets kaptajn, Andreas Dreyer, ombord.

To danske officerer dør under kampene mod svenskerne, men kaptajn Dreyer overlever og bliver sammen med sin besætning reddet over i de øvrige danske skibe.

Efter slaget bliver Dreyer sendt til København for at aflægge rapport, og han forfremmes og udnævnes til at få titlen schoutbynacht - en ældre betegnelse for kontreadmiral.

Snart efter underskriver Danmark-Norge og Sverige en fredsaftale, og Den Skånske Krig bliver officielt afsluttet.

\ To versioner af Enighedens sidste timer

Danske og svenske historiske kilder har to forskellige versioner af, hvordan Enighedens sidste timer forløb.

Begge versioner ender imidlertid med, at skibet synker ved Grimskär ud for Kalmar i Sverige under kampe i den allersidste del af Den Skånske Krig.

I ugerne op til slaget har danske og svenske skibe været i flere kampe og sat efter hinanden. Det beskrives af flere kilder som at danske og svenske skibe leger ’katten efter musen.’

I slutningen af juni 1679 er svenskerne trukket ind i Kalmarsund. De danske skibe med admiral Niels Juel i spidsen laver par mislykkede forsøg på at angribe svenskerne.

Niels Juel beslutter ifølge danske kilder at blokere det sydlige udløb ved Grimskär ved at lade det gamle skib Enigheden synke på stedet.

Kaptajnen på Enigheden, Andreas Dreyer, sejlede med sit skib og to brandfartøjer – altså skibe som sættes i brand for at skade fjenden - ind mod den svenske flåde.

Niels Juels sekretær Christoffer Reich, som befandt sig ombord på admiralskibet Christianus Quintus, giver den mest detaljerede samtidige danske redegørelse af forløbet.

I den svenske rapport fra 3. juli 1679 er historien lidt anderledes: Her fortæller den svenske admiral Hans Wachtmeiser, at Enigheden er et mislykket brandskib, som bliver ramt af det svenske skib Carolus XI og derefter brændt.

»I Reichs fine detaljerede beskrivelse er der tale om en nøje planlagt operation, hvor Enigheden er et blokadeskib. I de svenske kilder er historien anderledes. Efter deres opfattelse var Enigheden et brandskib, som blev sendt mod den svenske flåde, men blev skudt i sænk af svenskerne. Det er en god fortælling men måske mere propaganda. Men vi ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed,« siger Rolf Warming.

Kilde: Rapporten ’5 vrak i Kalmarsund: Arkeologisk fältdokumentation’

\ Læs også

Udgravning afslører hemmelighed i Øresund: I 600 år har den ligget på havets bund

Hvor mange og hvor gamle skibsvrag findes der i de danske farvande?

Skibsvrag fra Anden Verdenskrig sætter ny dybderekord