For præcis 225 år siden drev det store krigsskib Dannebroge rundt ud for København, mens skibskanoner buldrede og bragede i røg og damp mellem danske og britiske skibe.
Dannebroge havde været den danske kommandør Olfert Fischers flagskib under første del af Slaget på Reden – et imponerende skib på 48 gange 13 meter med 60 kanoner og 357 mand ombord, da slaget stod på.
Men da det blev for medtaget under kampen og stod i brand, måtte kommandøren og de fleste mænd forlade skibet.
Skibet drev nordpå en stund, inden det eksploderede og forsvandt ned i dybet ud for København, hvor det har ligget og gemt på sin last lige siden.
Indtil nu. For inden området, som dengang var kendt som Københavns Red, bliver til den nye kunstige halvø Lynetteholmen, bjærger marinearkæologer fra Vikingeskibsmuseet alt det, de kan nå, inden det er for sent.
»Vi har kun kendt Slaget på Reden fra historiske kilder: Øjenvidneberetninger, malerier, logbøger og så videre. Men det er første gang, vi kan hive arkæologiske genstande op og vise dem frem,« siger Otto Uldum, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet.
»Nu kan vi bringe Slaget på Reden frem i lyset på en håndgribelig måde og forhåbentlig vække helt nye følelser omkring det.«
Du kan se billeder af genstandene fra dybet i bunden af artiklen.
Et helt igennem historisk slag
Mens resterne af Dannebroge har ligget i slam på 16 meters dybde i over 200 år, har Slaget på Reden bjergtaget danskerne og fundet vej ind i historiebøgerne.
»Slaget har fået en kæmpestor plads i danskernes bevidsthed og nationalfølelse,« fortæller Benjamin Asmussen, seniorforsker ved Nationalmuseets forskningscenter Njord med fokus på blandt andet søfartshistorie.
»For det første var det et søslag, som københavnerne så med egne øjne fra tårne og hustage. Det skete for øjnene af dem, så det var et slag, alle kunne tale med om.«
Blandt andet sad den danske guldalderdigter Adam Oehlenschlæger og så med den skæbnesvangre skærtorsdag i 1801 – noget, der kom flere storladne tekster om fra forfatterens pen.
\ Derfor angreb Storbritannien Danmark
I slutningen af 1700-tallet er der krig mellem Europas stormagter. På den ene side står flådemagten Storbritannien, og på den anden er det europæiske fastland, der i høj grad er under Napoleons magt.
»Danmark har valgt at føre en neutralitetspolitik, som går ud på at holde sig ude af krige og samtidig hævde, at hvis man sejler under neutralt flag – for eksempel det danske – så er ladningen også neutral,« forklarer Benjamin Asmussen fra Nationalmuseet.
Med andre ord kan rige købmænd tjene store penge på at erklære deres skibe for danske og sejle med varer på tværs af krigens linjer.
»Det er Storbritannien ikke begejstret for, da det hæmmer deres flådes kontrol med den globale handel.«
I starten af 1800-tallet vælger Danmark at indgå i et ‘væbnet neutralitetsforbund’ med Rusland, Sverige og Preussen (del af nuværende Tyskland), der går ud på at bruge krigsskibe fra de neutrale landes flåder til at beskytte handelsskibene, der lukrerer på neutralitet under krigen.
»Det provokerer briterne, der i 1801 beslutter at sende deres imponerende flåde ud for at ramme neutralitetslandenes flåder én efter én. Og Danmark ligger først i rækken.«
»For det andet blev det starten på den nationalistiske og patriotiske opblomstring, vi ser i 1800-tallet, hvor soldaterne hyldes som nationalhelte, som man skriver sange og digte om. Nationalfølelsen flammer virkelig op med det her slag.«
Danskerne endte med at tabe Slaget på Reden, der førte til mere end 2.000 døde eller sårede på begge sider.
Mysteriet, historikere ikke kendte til
Siden nytår har dykkere været i gang med at udgrave og fotografere bunden omkring vraget, der med på baggrund af 8.000 undervandsbilleder fra 16 meters dybde skal blive til 3D-model af havbunden.
Der er ikke meget tilbage af selve skroget, men de har fundet flere genstande under det slam, der har samlet sig gennem 200 år over vraget.
»Der er meget mere bevaret, end vi havde forestillet os,« siger Otto Uldum.
»Vi har en stram deadline, og dykkerminutterne er dyre, så lige nu er det nærmest en fabrik med alle de ting, vi registrerer og lægger til side.«
\ Sådan foregik og sluttede slaget
Tidligt i 1801 ved Danmark godt, at Storbritannien agter at angribe, så de begynder at forberede en forsvarslinje.
»Danmarks flåde er stor, men man kan ikke udruste alle skibe. En del af flåden skal gemmes til senere forsvar. Så i stedet slæber man mange af især de ældre skibe samt kanonpramme ud på på Københavns Red – eller Reden – hvor København er mest sårbar for briternes kanoner,« fortæller Benjamin Asmussen.
»Man laver en imponerende linje med skibene, som ikke er manøvredygtige, for de mangler master og sejl. Men som er udstyret med kanoner og over 5.000 kampklare mænd.«
Den britiske flådestyrke er med sine 1.058 kanoner dog større og mere veltrænet end den danske, der har 630 kanoner. Midt i den store linje af danske skibe ligger flagskibet Dannebroge.
Om morgenen skærtorsdag den 2. april har Københavns borgere sat sig til rette i tårne og på hustage for at se det store slag. Og omkring halv elleve lyder de første kanonbrag.
»Det er tydeligt lige fra start, at briterne har overhånden, men der bliver kæmpet bravt fra dansk side.«
Undervejs går der ild i Dannebroge, som bliver så medtaget, at den danske kommandør Olfert Fischer opgiver skibet og lader det drive nordpå, hvorpå det kort efter eksploderer tæt ved Trekroner og synker.
Efter seks timer er kampen forbi, og Danmark accepterer et britisk forslag om våbenhvile. Herefter begynder forhandlingerne.
»De ender med at trække ud, hvilket er godt for Danmark. For der sker det utroligt heldige, set fra et dansk perspektiv, at nyheden om, at den russiske zar er blevet myrdet, når frem under forhandlingerne. Det betyder, at Rusland, som Danmark er i forbund med, ikke længere er så farlig.«
Uden at frygte konsekvenser fra de andre magter i neutralitetsforbundet kan Danmark derfor nemmere gå med på de britiske krav uden at lægge sig ud med nogen.
»Briterne vinder kampen, men Danmark er utroligt heldige og klarer sig ud af klemmen med skindet på næsen,« siger Benjamin Asmussen.
De fleste genstande er forventelige at finde fra et krigsskib: Kanonkugler, skosåler, knogler, dele af værktøj og så videre.
»Det specielle ved de her fund er simpelthen, at det er de første og eneste arkæologiske genstande fra søslaget.«
Er der nogle genstande, du er særligt begejstret for?
»Det må være det bombeformede uniformsmærke, som er helt fantastisk. Der er ingen af vores historiekolleger, som arbejder med uniformer, der kendte til den type mærker på uniformen. Der er ingen, der har set et mærke med skrift af den art før.«
Manglende personer dukker op
En anden type genstand, der begejstrer Otto Uldum, er de knogler, der er fundet på skibet.
»Vi får analyseret alle knogler for at artsbestemme dem. De fleste er dyr, der blev brugt som proviant. Det ved vi, fordi knoglerne er savet over. Så det er saltet kød. Vi skal have analyseret, hvilke dyr der er tale om.«
Der er dog en helt særlig art, Otto Uldum og hans kolleger har været særligt opmærksomme på: Homo sapiens.
»Vi har fundet et kæbeparti fra et menneske, der gik ned med skibet,« siger han.
»Vi har også nogle knogler, der meget vel kan være en persons ribben. Nu skal de undersøges, så vi kan aldersbestemme vedkommende og se, om han for eksempel havde nogle sygdomme eller andre helbredstilstande.«
Nok til en udstilling
Dykkerne fortsætter med at dokumentere skibet frem til 8. maj, hvor forskernes arbejdsplads rykker tilbage på land.
»Vi kommer til at gennemgå alle genstandene og vurdere, hvilke af dem der skal bruges konserveringsbudget på, og hvilke der er tilstrækkeligt dokumenteret med billeder,« siger Otto Uldum.
»Vi har for eksempel fundet en hel masse trægenstande fra skibet. Det er ikke sikkert, at det giver mening at bruge ressourcer på at konservere alle dem.«
Er der noget fra jeres udgravning, der ændrer på historien om Slaget på Reden?
»Nej, der er umiddelbart ikke noget, der vil få os til at revidere begivenhederne,« svarer han.
»Men det er meget værdifuldt, at vi nu kan supplere alle de historiske kilder med arkæologiske genstande, der gør slaget håndgribeligt. Vi har nok til at kunne lave en lille udstilling.«
Videnskab.dk har været ude at besøge prammen ud for Refshaleøen, hvor dykkerne arbejder, og hvor museets forskere registrerer genstandene. Læs reportagen her, og få endnu mere indsigt i fundene og arkæologernes arbejde.
Nedenfor kan du se flere af de genstande, der er dukket op til overfladen.
