Kolonitiden genfortalt: Oprindelige folk får deres kulturarv tilbage
Oprindelige folk mistede kulturarv under kolonitiden. Danske forskere bruger i øjeblikket kunst og digitalisering til at give dem noget af det tabte tilbage.

Tre nøgne kvinder poserer på en busksteppe i det centrale Australien. Kvindernes hænder er stift placeret på deres lår. På overkroppe og arme har de tydelige ar. Ingen af dem smiler.

En af kvinderne bukker sit knæ og skyder sin hofte frem.

»Opstillingen er et udtryk for, at den hvide, mandlige fotograf projicerede et vestligt ideal over på dem, han fotograferede. Han har tydeligvis instrueret dem i at stå sådan,« siger Christian Vium, der er postdoc på Aarhus Universitets Afdeling for Antropologi.

Kontrapost

Skulpturteknik, hvor kunstneren illustrerer kroppens naturlige kontrabalance ved at bøje hofter i én retning og ben i den anden.

»Posituren er klassisk i europæisk kunsthistorie. Det er en såkaldt kontrapost,« fortsætter han.

Fotos brugt til at studere fysiologi

De tre nøgne kvinder blev fotograferet under kolonitiden af to hvide videnskabsmænd, der rejste rundt og dokumenterede oprindelige folks liv og fysiologi. Billedet er i øjeblikket udstillet på Moesgaard Museum i Aarhus.

»Fra slutningen af 1800-tallet sendte kolonimagterne videnskabsmænd, blandt andet antropologer, ud for at dokumentere ‘de primitives’ liv, fordi der var brug for at forstå, hvordan de levede og organiserede sig for at kunne belejre deres område og undertvinge dem,« siger Christian Vium.

»Den historie er vi ikke ligefrem stolte over i dag,« fortsætter han.

kulturarv amazonas kolonitid historie fotografi etnografi museer oprindelige folk antropologi

I 1867 blev en familie fotograferet i Amazonas. 150 år senere blev deres efterkommere fotograferet af Christian Vium. (Foto: Christian Vium) 

Rejste til Australien, Sibirien og Amazonas

Christian Vium, der i sin forskning både bruger etnografiske og kunstneriske metoder, står bag Moesgaard Museums udstilling, som han har givet navnet 'Dialoger'.

På udstillingen er arkivfotos af oprindelige folk, hvis land blev belejret under kolonitiden, sat sammen med hans nye motiver af deres efterkommere.

Dialoger

Christian Viums udstilling 'Dialoger' kan ses på Moesgaard Museum i Aarhus til 27. maj 2018. 

Læs mere om udstillingen her.

Fotografierne er resultatet af et forskningsprojekt, hvor Christian Vium er rejst ud i verden for at komme i dialog med efterkommere til de mennesker, som blev fotograferet under kolonitiden.

I løbet af projektet har Christian Vium været i Australien, Sibirien og Amazonas i Sydamerika.

Med sig har han bragt et kamera og fotos fra kolonitiden, taget af hvide videnskabsmænd og opbevaret i arkiver i de tidligere kolonimagter.

Efterkommere tolkede selv billederne

På sine rejser bad forskeren nulevende efterkommere om hjælp til at tolke arkiv-billederne.

På den måde fik de nulevende slægtninge mulighed for at bearbejde deres historie, som er farvet af et ulige magtforholdet mellem kolonimagt og kolonier.

»Verdenshistorien er præget af, at en gruppe mennesker fra en del af verden har taget nogle andre menneskers land. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tage den magt-ubalance op,« siger han.

Til forskel fra de fotografier, der blev lavet under kolonitiden, har efterkommerne selv bestemt, hvordan de vil posere på de nye billeder, Christian Vium har taget. 

Nationalmuseet opbevarer inuits kulturarv

Ikke kun fotografier, men også genstande og tekster, der dokumenterer oprindelige folks historie, er som regel indsamlet, tolket, nedskrevet og opbevaret af forskere og museer fra kolonimagterne.

De oprindelige folk har ikke selv haft kameraer til at fotografere, skriftsprog til at skrive tekster eller museer til at opbevare deres kulturarv i. 

Nationalmuseet i København opbevarer en stor del af de genstande, tekster og fotos, der dokumenterer inuits - oprindelige folk fra Arktis' - historiske kulturarv. 

Forskere fra museet er i øjeblikket i gang med et projekt, der ligesom Christian Viums handler om at bringe kulturarv tilbage til efterkommere.

»Jeg har tidligere arbejdet med tilbagelevering af film til grønlandske museer. I øjeblikket arbejder vi sammen med canadiske inuit i et projekt, hvor vi deler vores arkiver og fotomateriale,« siger museumsinspektør, Anne Mette Jørgensen, fra Nationalmuseets etnografiske samling.

»Canadiske inuit-organisationer får selv mulighed for at arbejde med materialet og tolke det, før det bliver lagt ud til offentligheden,« fortsætter Anne Mette Jørgensen.

kulturarv inuit kolonitid historie fotografi etnografi museer oprindelige folk antropologi

Kvinde fra det canadisk inuit-samfund studerer sine forfædres genstande på Nationalmuseet i København. (Foto: Nationalmuseet) 

Museet deler kulturarv med inuit

Projektet ‘TUMISIUT - I 5. Thule ekspeditionens fodspor’ inkluderer et digitalt atlas, som vi tidligere har beskrevet i artiklen Inuitsamfund får kulturarv tilbage i digitalt arktis atlas

Som en del af projektet har inuit-organisationer fra Canada to gange besøgt Nationalmuseet i København.

På museet så efterkommere for første gang fotos af deres forfædre og genstande, som disse  brugte for eksempel til at sy, jage og skovle sne i starten af det 20. århundrede.

»Nogle af genstandene havde de kun fået fortalt om af deres bedsteforældre. De havde aldrig selv set dem. De flippede helt ud over noget af det. For eksempel en sneskovl, som var blevet brugt til at smide sne op på igloerne,« fortæller Anne Mette Jørgensen.

Knud Rasmussen indsamlede kulturarven

De canadiske inuits kulturarv er endt på Nationalmuseet i København, fordi mange af de genstande og tekster, der dokumenterer inuits fortid, stammer fra den danske grønlandsfarer Knud Rasmussens 5. Thule ekspedition.

Sammen med andre danske videnskabsmænd og grønlandske inuit kørte Knud Rasmussen i 1921-1924 hundeslæde 18.000 kilometer over arktis for at undersøge, om inuit fra forskellige dele af Arktis havde en sammenhængende forhistorie og kultur.

kulturarv inuit kolonitid historie fotografi etnografi museer oprindelige folk antropologi

Billede fra Knud Rasmussens femte Thule-ekspedition. (Foto: Nationalmuseet)

Undervejs på ekspeditionen byttede de danske ekspeditionsdeltagere sig til en masse genstande, blandt andet fra den canadiske del af Arktis. Det er de genstande, der i dag  bliver opbevaret på Nationalmuseet.

»De canadiske inuit har ikke selv nedskrevet og dokumenteret deres historie. De eneste fysiske kilder, der er, er dem, der blev fotograferet, nedskrevet og samlet ind på ekspeditioner, for eksempel Knud Rasmussens,« siger Anne Mette Jørgensen.

Historien fortalt gennem kulturmøder

De to projekter - Nationalmuseets og Christian Viums, som i øjeblikket bliver udstillet på Moesgaard Museum - arbejder begge med kulturmøder mellem 'os' og 'de andre'.

I møderne bliver kulturarven genskabt, mener Anne Mette Jørgensen:  

»Historien er et blandingsprodukt: Man kan ikke skille den ad og sige, det her er jeres historie, og det her er vores. Historien opstår i møder og dialog. Derfor er det meget passende, at Christian Vium har kaldt sin udstilling 'Dialoger',« siger hun og fortsætter:

»Det er vigtigt, at vi får kulturarven ud til de mennesker, der har levet den. Det bliver vi alle klogere af. Vi blev for eksempel enormt meget klogere, da vi sad sammen med inuit-efterkommere, som kunne fortælle detaljeret om, hvilken harpun man havde brugt til hvilken slags jagt og den slags.«

Christian Vium mødte slægtninge

I skrivende stund hænger fotografier på Moesgaard Museum og dokumenterer de dialoger, der opstod i Australien, Sibirien og Amazonas, hvor Christian Vium mødtes med oprindelige folk og bad dem om hjælp til at tolke historiske billeder fra kolonitiden.

I 2014 besøgte antropologen området i Australien, hvor de tre nøgne kvinder i slutningen af 1800-tallet blev fotograferet. Her mødte han tre nulevende slægtninge til kvinderne på det sort-hvide foto.

På udstillingen er det gamle billede fra busksteppen sat sammen med Christian Viums nye fotografi af de nulevende slægtninge - se billedet øverst i artiklen.

Til forskel fra de afdøde slægtninge har de tre nulevende kvinder selv valgt, hvordan de vil posere. De er klædt i tøj af nyere dato og ser vrede, nærmest truende ud.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.