Klarlund-støtte: Sag om uredelighed kan gøre top-forskere til fup-forskere
Hvis professor Bente Klarlund bliver dømt for videnskabelig uredelighed, vil sagen skabe præcedens og gøre almindelig videnskabelig praksis til videnskabelig uredelighed. Det vurderer en af hendes støtter, som vil samle top-forskere i fælles front mod UVVU’s udkast til en afgørelse.

Professor og sundhedsskribent hos Politiken, Bente Klarlund, bliver i øjeblikket undersøgt for videnskabelig uredelighed. Et af de punkter, hun står anklaget for, bliver af kollegaer betragtet som helt almindelig videnskabelig praksis. Derfor vil en dom over Klarlund med ét stemple virkelig mange forskere som 'videnskabeligt uredelige', vurderer en af hendes støtter i forskermiljøet. (Foto: Sundhedskommisionen)

Professor og sundhedsskribent hos Politiken, Bente Klarlund, bliver i øjeblikket undersøgt for videnskabelig uredelighed. Et af de punkter, hun står anklaget for, bliver af kollegaer betragtet som helt almindelig videnskabelig praksis. Derfor vil en dom over Klarlund med ét stemple virkelig mange forskere som 'videnskabeligt uredelige', vurderer en af hendes støtter i forskermiljøet. (Foto: Sundhedskommisionen)

Det kan få store konsekvenser for danske forskeres anseelse, hvis den kendte sundhedsskribent, professor og overlæge Bente Klarlund bliver dømt for videnskabelig uredelighed.

Det vurderer én af Bente Klarlunds støtter i forskerverdenen, professor ved Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, Niels Borregaard.

I fredags kunne Jyllands-Posten på baggrund af en aktindsigt fortælle, at UVVU – Udvalget for Videnskabelig Uredelighed - mener, at Bente Klarlund ifølge et såkaldt ’udkast til afgørelse’ har gjort sig skyldig i videnskabsfusk. Blandt andet ved at bruge data fra de samme muskelprøver i flere forskellige videnskabelige publikationer – uden at gøre opmærksom på, at prøverne blev brugt i flere sammenhænge.

Hvis den praksis fra nu af skal betragtes som videnskabelig uredelighed, så er virkelig mange af Danmarks topforskere uredelige, konstaterer Niels Borregaard.

»Det er efter min og mange af mine kollegaers mening helt hen i skoven. Når man har indsamlet et biologisk materiale – her muskel-biopsier – skal man benytte det mest muligt. Det er helt ok og udbredt videnskabelig praksis, at man kan bruge materialet uden at referere til, hvor det i øvrigt også er brugt,« siger Niels Borregaard.

Almindeligt at dele data-sæt

Hvis den endelige dom bliver, som UVVU’s udkast lægger op til, skal danske forskere fremover redegøre for alle de andre sammenhænge, deres data har været brugt i, vurderer Niels Borregaard.

»Hvis det er et lille materiale, kan det sikkert lade sig gøre. Men hvis det er større studier, er det umuligt at referere til alle de gange, det er blevet brugt. Og så har man pludselig gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed,« siger Niels Borregaard.

Problemet opstår, fordi forskere tit undersøger mange forskellige problemstillinger ved hjælp af de samme data-sæt.

Hvis man for eksempel én gang har spurgt 10.000 mennesker om deres kostvaner, er det almindeligt, at forskellige forskere ser på forskellige aspekter af svarene – uden at de i deres videnskabelige artikler redegør for kollegaernes brug. Det ville nemlig kræve et ekstremt overblik over alverdens forskning – og en masse spildtid, hvor man gennemgår irrelevante studier, fortæller Niels Borregaard.

Professor: Hvad er problemet?

Fakta

UVVU – Udvalget for Videnskabelig Uredelighed – er det organ, der afgør, om danske forskere har gjort sig skyldige i videnskabeligt fusk.

Hvis en forsker får mistanke om, at en kollega fusker, kan han/hun gøre udvalget opmærksom på det.

Bente Klarlunds sag i UVVU har nu kørt i to år.

Niels Borregaard frygter, at der også vil opstå problemer, hvis der er tale om et materiale, som den enkelte forsker selv har fundet – som i Bente Klarlunds tilfælde.

»Vi har hele tiden forskellige studier – baseret på samme materiale – sendt til forskellige tidsskrifter. Det er umuligt at forudse, hvilke tidsskrifter der vil tage hvilke artikler, og derfor er det umuligt at få dem til at referere til hinanden,« siger Niels Borregaard.

Professoren har i det hele taget svært ved at forstå, hvorfor UVVU ser et problem.

»Man skal i den enkelte publikation kunne se, hvordan materialet er tilvejebragt. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvordan det ellers er blevet brugt,« mener Niels Borregaard.

Klarlund: Jeg har gjort som de andre

Bente Klarlund, professor ved Centre of Inflammation and Metabolism, Københavns Universitet, mener også, at UVVU bør overveje konsekvenserne af en dom på baggrund af kritikken mod hendes forskning.

»Det er gængs videnskabelig praksis, at der ikke refereres til publikationer, der benytter samme materiale, når de videnskabelige problemstillinger i artiklerne er forskellige.«

»Hvis UVVU’s vurdering knæsættes, vil det betyde, at en stor del af de danske sundhedsvidenskabelige forskere har gjort sig skyldige i videnskabelig uredelighed. Det er næppe UVVUs hensigt,« siger Bente Klarlund.

Sagen havner midt i en brydningstid

Det lader til, at afgørelsen i Bente Klarlunds sag finder sted midt i en brydningstid. I øjeblikket foregår der en stor principiel diskussion om, hvor gennemsigtigt forskning skal fremlægges.

Gennemsigtighed i forskningen er nemlig en tendens i tiden, fortæller Hanne Andersen, Centerleder ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Hun har endnu ikke gransket UVVU’s udkast til afgørelse, så hun kan ikke kommentere specifikt på, om Klarlund-sagen vil skabe præcedens.

Rigtig mange vil gøre sig skyldige i videnskabelige uredelighed, hvis man accepterer de her præmisser.

Niels Borregaard

Men hun fortæller, at der i løbet af ganske kort tid er kommet utroligt stort fokus på, at forskere i deres publikationer beviser, at de ikke plagierer egne eller andres resultater.

»Der sker generelt nogle ting i øjeblikket, der kommer til at skærpe kravene i forhold til gennemsigtighed i forhold til genbrug. Det er svært at forudse, hvor vi ender henne. Forskellige forskningsfelter kan have meget forskellig praksis, hvor det kan være vanskeligt at finde en model, som er naturlig for alle,« siger Hanne Andersen.

Inden for nogle fag har det i mange år for eksempel været almindeligt, at man genbruger store dele af en tekst i forskellige sammenhænge. Inden for andre fag bliver den salgs betragtet som en fusket måde at booste antallet af de prestigefulde publikationer.

»Det vanskelige ved sådan en udvikling er, om det skal være den interne refleksion blandt forskerne, der driver udviklingen – eller om det skal være domme,« siger Hanne Andersen.

Mange vil blive skyldige i uredelighed

Niels Borregaard mener, at sagen er så principiel, at UVVU skal vide, hvilken præcedens det vil skabe, hvis udkaster faktisk bliver til en afgørelse.

»Nu vil jeg undersøge, hvor mange der deler mit synspunkt. Så vil vi skrive til UVVU, at vi er uenige i det her, og at det faktisk er en udbredt praksis.«

»Jeg har allerede talt med kliniske professorer og forskere, der synes, at det er et problem. Rigtig mange vil gøre sig skyldige i videnskabelige uredelighed, hvis man accepterer de her præmisser,« siger Niels Borregaard.

Bente Klarlunds sag i UVVU er en udløber af den celebre Penkowa-sag. Klarlund har stået som medforfatter på en række af hjerneforskeren Milena Penkowas videnskabelige artikler. Det fandt nogle kollegaer suspekt, så de indrapporterede hende til UVVU for en række forhold – blandt andet manglende referencer, når hun brugte de samme muskel-biopsier i forskellige videnskabelige artikler.

Klarlund mener selv, at hun blot var uopmærksom på Penkowas snyd, og at beskyldningerne ellers ikke har noget på sig.

Formand for UVVU, Henrik Gunst Andersen, ønsker ikke at kommentere på en sag, hvor de forskellige parter stadig har lejlighed til at fremføre deres synspunkter.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.