Siger man ‘prepper’, tænker mange på en ensom, ængstelig mand i camouflagetøj med et maskingevær over skulderen og en kælder fuld af dåsemad.
Men dét billede er langt fra dækkende. I hvert fald ikke, hvis man taler om de mange svenskere, der er godt i gang med at forberede sig på krig og kriser – et fænomen, der på engelsk går under betegnelsen ‘prepping’.
Her kunne en repræsentant lige så vel være en mor fra middelklassen, der bereder sig på strømafbrydelser i sin lejlighed i centrum af Lund.
Det fortæller Elias Mellander, lektor i etnologi ved Göteborg Universitet, som har lavet et studie af den svenske prepperkultur.
»Det er blevet normalt,« siger han om fænomenet.
»Du bliver ikke længere set som skør, hvis du som svensk borger gør dig klar til en krisesituation i samfundet.«
50.000 medlemmer af svensk preppergruppe
I modsætning til i Danmark har man i Sverige en minister med særligt ansvar for det civile forsvar, og i begyndelsen af januar opfordrede han svenskerne til at forberede sig på krig.
Så sent som i 2018 fik de svenske myndigheder for beredskab endda husstandsomdelt en brochure med praktiske råd til nødsituationer. Om krisen eller kriget kommer, hedder den. Den tilskynder svenskerne til at »ha extra matt hemma« og »samlas i ett rum«, hvis strømforsyningen for eksempel svigter.
Krisebevidstheden er tiltagende i Sverige, mener Mellander og tilføjer eksempler på, hvad der har påvirket udviklingen:
- Ruslands invasion af Krim-halvøen i Ukraine i 2014.
- COVID-19-pandemien i 2020.
- Og den nye Ukrainekrig, der brød ud i februar 2022.
Her begyndte svenskerne igen at hamstre, fortæller den svenske etnolog, og forskellige varer som pasta, toiletpapir og store vanddunke blev midlertidigt udsolgt.
I 2024 er der over 50.000 medlemmer af den største facebookgruppe for preppere i Sverige. I Danmark har den største gruppe i skrivende stund lidt over 8.000 medlemmer.
Men hvorfor er svenskerne langt mere villige til at forberede sig på krig og kriser end danskerne?
Danske tilstande og trusler om cyberangreb
I Sverige har man generelt en bredere tilgang til krisetilstande, end man har i Danmark. Og det er der flere naturlige forklaringer på, siger Rasmus Dahlberg, katastrofehistoriker og leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet.
Der er den geopolitiske forklaring, som han kalder den. Sverige er tættere placeret på Rusland, som udgør en trussel om krig. Landet er ikke medlem af Nato – selv om medlemskabet er på vej.
Og så er der forskellen mellem indretningen af det svenske og det danske samfund. I Sverige anvender man det, man inden for forskningen kalder for en ‘a whole of society approach’, en tilgang hvor man ser forsvar som et samlet ansvar, og hvor man derfor også stiller krav til borgerne om, at de er med til at sørge for sikkerheden.
I Danmark involverer man i mindre grad borgere og civilsamfund, ligesom opdelingen af ansvaret mellem forskellige sektorer er mere udbredt, forklarer Dahlberg. Det betyder, at ingen myndigheder rigtig har særlige beføjelser til at implementere den borgerrettede del af et civilt beredskab.
»I modsætning til i Sverige har vi sværere ved at afgøre, hvem der egentlig har ansvar for at gøre borgerne beredte på kriser og i værste tilfælde krig,« siger Dahlberg. »Selv om vi er nået til det punkt, hvor de danske myndigheder nok burde gøre mere for at forberede borgerne, end de gør nu«.
Forskeren henviser til det nuværende trusselsniveau, hvor flere krisesituationer bliver omtalt som sandsynlige scenarier, også i Danmark: Forsyningskriser i den globale handel med varer, strømafbrydelser og andre former for nedbrud af infrastruktur ved cyberangreb.
For nylig var det medvirkende til, at den private organisation Folk & Sikkerhed udsendte en pjece med praktiske råd til, hvordan danskerne kan håndtere en eventuel krise.
Men pjecen er altså ikke godkendt af de danske myndigheder. Desuden har forsvarsminister Troels Lund Poulsen også afvist at komme med en opfordring til danskerne, der minder om den svenske civilforsvarsministers.
\ Forsvarsminister: »Ikke nogen direkte militær trussel mod Danmark«
Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at Danmark skal forberede sig på krig på samme måde, som Sveriges civilforsvarsminister opfordrer sine landsmænd til.
Den svenske minister har meldt ud, at der kan udbryde krig i Sverige, og at alle svenskere bør gøre sig klar til at stå imod i en krisesituation.
»Det synes jeg er et meget dramatisk udsagn at komme med,« siger Troels Lund Poulsen til DR.
»Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark,« uddyber Troels Lund Poulsen ifølge TV 2.
Han pointerer, at Danmark som medlem af NATO er i en anden situation end Sverige, der har ansøgt om medlemskab af forsvarsalliancen, men endnu ikke er blevet officielt optaget.
»Man skal ikke skabe unødig panik og angst. Det betyder dog ikke, at vi ikke tager situationen alvorligt,« siger forsvarsministeren til TV 2.
Småbørnsforældre med kolde bade og nabonødplaner
Politikernes fokus på civilt beredskab og ‘prepping’ blandt borgerne hænger tæt sammen, siger Elias Mellander fra Göteborg Universitet med henvisning til sin egen forskning. Og i Sverige er fænomenet på en måde blevet allemandseje.
Ellander har lavet kvalitative interviews med i alt 20 preppere, 12 mænd og otte kvinder. Samtalerne blev ført online i løbet af coronakrisen i 2020, og hans studie blev bragt i Ethnologia Scandinavica i 2023.
»Dem, som har deltaget i min undersøgelse, er især forældre med små børn, som både bor på landet, i forstaden og inde midt i byerne,« fortæller etnologen. »Det er det samme, som vi så under coronakrisen,« siger han og henviser til data fra den svenske Komsumtionsrapporten 2020.
»Det er især forældre fra middelklassen, som hamstrer, og det er et tegn på, at tendensen til prepping er sivet ud i et bredere befolkningslag.«
Det er dog ikke alle, der betegner sig selv som preppere, understreger han.
»Det er betegnelsen alt for stigmatiseret til,« forklarer han.
Alligevel har deltagerne flere kendetegn til fælles. Etnologen har opgjort dem i fire forskellige kategorier for, hvordan man forbereder sig på fremtidige krisesitationer:
4 måder, svenske preppere forbereder sig på
De fire kategorier er i prioriteret rækkefølge, efter hvor meget folk lægger vægt på dem ifølge Elias Mellanders forskning:
1: Indsamling af forråd og materiale
»Man køber et forråd af langtidsholdbar mad, man har vand i reserve og måske et våben, så man selv kan jage eller forsvare sig,« fortæller Mellander.
2: Forbedring af viden og færdigheder
»Man sørger for, at man er i stand til at lave ild, hvis der ikke er strøm. Man lærer at rense vand og at kunne udføre førstehjælp.«
3: Fysisk og mental forberedelse
»En af dem, jeg har talt med, fortalte, at han tager kolde bade for at være vant til det, hvis det varme vand skulle forsvinde. Andre træner kroppen eller går til psykolog for at være sikker på, at de er hærdede, hvis der kommer en krise.«
4: Et styrket socialt og strategisk netværk
»Mange lægger vægt på, at det er vigtigt at lære sine naboer at kende, tale med dem om beredskab, eller måske have et netværk af preppere, man kan støtte sig til, hvis der opstår en krisesituation,« siger etnologen.
»Om man så også gør det i virkeligheden, er mere tvivlsomt. Men det at have et netværk for beredskab er i hvert fald noget, som mange anser som vigtigt«.
Den ansvarlige borger som ‘prepper’
Elias Mellander fra Göteborg Universitet fremhæver – ligesom Rasmus Dahlberg – det aktuelle trusselsbillede, som Danmark og Sverige har tilfælles: En øget risiko for nedbrud af væsentlig infrastruktur gennem for eksempel cyberangreb.
»Flere af dem, jeg talte med, arbejder til daglig med IT-sikkerhed,« fortæller han om sit studie af prepperkulturen i Sverige. »De opfatter trusler mod central infrastruktur i samfundet som reelle.«
Samtidig kan det også hurtigt blive »abstrakt« at tænke på logistikkæder og energiforsyning, siger Mellander med henvisning til de interviews, han har foretaget blandt preppere.
»For flere er det grunden til, at de begynder at preppe«, siger han. »De gør noget konkret, de gør, hvad de kan for at være forberedt, hvis der opstår en krise«.
I et lidt større perspektiv er den voksende prepperkultur i Sverige et tegn på, hvordan samfundsstrukturen udvikler sig, mener Elias Mellander. Fra et velfærdssamfund med fokus på statens ansvar for borgerne til det, han kalder for en »neoliberal regeringsførelse«, hvor man i højere grad opfordrer borgerne til selv at tage ansvar for deres sikkerhed.
Det er også den politiske opfordring, som prepperne tager til sig, mener etnologen. Som han siger med henvisning til et gennemgående svar i sine interviews:
»Hvis krisen kommer, vil man ikke tages med bukserne nede.«
