Kan du bevidst ændre din personlighed? 

Vores personlighed er den karakteristiske måde, vi tænker, handler og føler.

Måske har du nogle gange ønsket, at du havde mere orden i tingene. Eller måske kunne du godt tænke dig at være mere eventyrlysten og åben.

Er det muligt at beslutte sig for at ændre træk ved personligheden? Det mener psykolog og forsker Shannon Sauer-Zavala godt, vi kan.

»Min forskning bekræfter, hvad jeg så i min egen udvikling og hos mine patienter: Folk kan bevidst forme de egenskaber, de har brug for for at få succes i det liv, de ønsker.«

Det skriver Shannon Sauer-Zavala, der arbejder ved University of Kentucky, i en artikel i The Conversation. Hun skriver, at forskning peger på, at det er muligt at justere ens personlighed, ved at ændre måden vi tænker og handler på.

Hun henviser blandt andet til et studie, hun har lavet af personlighedsbaseret behandling af personer med en 'emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse', samt et opsummerende studie.

Fra for sent til punktlig

Hvordan kan vi ændre, måden hvorpå vi tænker, føler og handler?

Lad os sige, at du gerne vil være mere punktlig. Du kan starte med at tænke på det positive ved at være punktlig for eksempel: »Når jeg kommer til tiden, viser jeg andre, at jeg respekterer dem«.

Det kan måske resultere i, at du føler dig stolt, når du ankommer før dine venner til en aftale.

Du kan begynde at øve dig på punktlighed på andre områder for eksempel ved at stille alarmer og påmindelser.

Det gør, at du tager en egenskab til dig, som punktlige personer har. Hvis denne måde at tænke, handle og føle på fastholdes, kan man sige, at personligheden har ændret sig, ifølge Shannon Sauer-Zavala.

Vi bliver roligere og mere omgængelige med alderen

Kan man virkelig ændre sin personlighed ved at beslutte sig for det?

Det har forskningen endnu ikke et klart svar på, fortæller Kristin Gustavson, som er professor i sundhed, udviklings- og personlighedspsykologi ved Universitetet i Oslo.

Forskningen har dog slået fast, at vores personlighed har en tendens til at ændre sig i løbet af livet.

»Det, man overordnet kan sige, er, at folk har en tendens til at blive lidt mindre neurotiske og mere følelsesmæssigt stabile i løbet af voksenlivet,« siger Kristin Gustavson.

Vi har en tendens til også at blive mere organiserede - bedre til at holde orden i tingene og mere omgængelige, i takt med at vi bliver ældre.

Voksenlivet ændrer os

Hvorfor er det sådan? Tja, det er forskerne ikke helt sikre på.

»Nogle forskere mener, det er en biologisk modning, mens andre mener, det har med roller at gøre. Vi går ind i roller i voksenlivet på arbejdspladsen og i familien, der får os til at forandre os.«

Nogle ændrer sig mere end andre.

»Vi ser, at det at have et stabilt og godt parforhold og gode positive arbejdserfaringer hænger sammen med et fald i neuroticisme,« siger Kristin Gustavson.

At have det godt med andre og føle, at vi mestrer noget, giver måske en tryghed, der gør os mere følelsesmæssigt stabile.

Samtidig er personligheden også ret stabil. Et ungt menneske, der er mere udadvendt end gennemsnittet, vil formentlig stadig være det efter 50 år, fremgår det af en tidligere artikel.

Har set forandringer efter hjælp til psykiske lidelser

Men kan vi beslutte os for at ændre vores personlighed og få det til at ske på kort tid?

Det kan en række studier af mennesker, som er i terapi, sige noget om, siger Kristin Gustavson. Deltagerne har ofte angst eller depression og får hjælp til behandlingen af lidelserne.

»Det, man ser, er, at hjælpen kan bidrage til et fald i neuroticisme og en stigning i udadvendthed.«

At være angst og deprimeret er kendetegnet ved en høj grad af personlighedstrækket neuroticisme.

Får man hjælp til sin psykiske lidelse, er det ikke så mærkeligt, at man efterfølgende scorer anderledes på en personlighedstest, påpeger Kristin Gustavson.

Men vi ved ikke, hvordan personerne scorede i personlighedstests, før de fik den psykiske lidelse. Har de rent faktisk ændret deres personlighed, eller har de fået hjælp til at finde tilbage til det oprindelige niveau?

Nogle personer har sider af deres personlighed, der gør det svært at fungere i hverdagen. Det kan handle om langvarige problemer i relationen til andre eller stærk mistænksomhed. Så kaldes det en personlighedsforstyrrelse.

»Det findes der behandling for. Hvis du for eksempel har en såkaldt 'emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse', kan du få hjælp gennem terapi til at regulere de følelser, og det gør, at du får det bedre og fungerer bedre sammen med andre.«

Personlighed eller vaner?

Der er også gennemført studier med personer, der ikke havde en psykisk lidelse, men som gennemgik et program, hvor man øver sig i at ændre sine tanker og handlinger.

»Så ser man, at det at øve sig i at tænke anderledes eller at gøre tingene anderledes kan føre til en ændring i personlighedstrækkene,« siger Kristin Gustavson.

Svagheden ved undersøgelserne er, at de har tendens til at være ret kortvarige. Det vides ikke, om ændringerne holder.

Der er to spørgsmål, man kan stille sig selv, siger forskeren:

• Er det egentlig personligheden, der ændrer sig, eller taler vi om kortsigtede tilstande?
• Er det i bund og grund kun adfærd og vaner, der ændrer sig?

»Personlighed er mere end bare det, vi gør. Det handler også om, hvad vi kan lide, hvad der motiverer os, hvad der giver os energi, og hvad der dræner os for energi.«

En introvert person kan have et ønske om at være mere social, men følelsen af, at det koster energi, ændrer sig måske ikke. En person, der er rodet, kan øve sig i at blive mere ryddelig, men kan let falde tilbage til gamle vaner.

»Brug for begge dele«

Forskningen har altså ikke entydigt konkluderet, at vi kan beslutte os for at ændre træk ved vores personlighed og skabe en reel forandring inden for kort tid.

Og måske er det helt okay.

»Det er ikke nødvendigvis et mål for folk at ændre deres personlighedstræk,« siger Kristin Gustavson og afslutter:

»Det, at vi er forskellige og har forskellige grader af udadvendthed, punktlighed og så videre, synes jeg, er en god ting i samfundet. Nogle tænker sig rigtig godt om, andre er lidt mere spontane. Nogle er udadvendte, andre er indadvendte. Vi har brug for begge dele.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.