Først og fremmest er det nok på sin plads, at vi lige stiller spørgsmålet: Hvad er personlighed egentlig? Vi kan vel alle være føjelige eller fjendtlige under forskellige omstændigheder.
Hvornår går det fra at være en adfærd, vi udviser, til at blive et karaktertræk, der er med til at definere os som personer?
Ifølge definitionen er der tale om et personlighedstræk, når vi reagerer på samme måde i mange forskellige situationer og over lang tid. Vi er måske venlige og imødekommende både på arbejdet og over for svigermor samt tilfældige mennesker, vi møder på vores vej. Og det var vi måske også i fjor.
\ Læs mere
Vores personlighed har meget at sige om, hvordan vi tænker og opfatter verden omkring os, og dermed hvordan vi lever vores liv.
Tænk bare på den indadvendte nabo eller den impulsive kollega.
Men hvad med en genert hund? Mange dyreejere mener, at de genkender personlighedstræk hos deres kæledyr. Har de ret?
Dyr har personlighed
Ifølge Anne Gabriela Hertel, ph.d.-studerende ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, NMBU, er svaret et klokkeklart ja. Hun tvivler nemlig slet ikke på, at dyr har en personlighed.
»Vi kan definitivt se stabile forskelle mellem individer,« forklarer hun.
Anne Gabriela Hertel fortæller forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, at forskerne i de senere år er blevet mere interesserede i dyrenes personlighed, og at biologerne har udviklet et system til at beskrive dyrenes personlighed gennem fem hovedtræk:
- Mod
- Aggression
- Nysgerrighed
- Socialitet
- Aktivitet
Trond Amundsen, der er professor i biologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU i Trondheim, har netop arbejdet med at forsøge at måle sådanne personlighedstræk blandt fisk.
Én test måler eksempelvis, om fisk er forsigtige eller modige.
Tester dyrenes mod
»Vi lader fisken blive bekendt med et nyt akvarium. Halvdelen af akvariet er indrettet med grus og plastikvegetation, hvor fisken kan finde gennemsteder og føle sig tryg. Den anden halvdel af akvariet er derimod åbent – som et stort hav, hvor mange farer lurer.«
Så hvad gør fisken? Holder den sig i den ende af akvariet, hvor den føler sig tryg, eller vover den sig ud på dybt vand? Hvor lang tid tager det, før fisken forsøger sig? Og hvordan opfører den sig, når den udforsker akvariets mere skumle dele? Kryber fisken langs kanterne, eller svømmer den lige over til det åbne område?
»Derefter sammenligner vi resultaterne af testen med andre forsøg,« fortæller Trond Amundsen. Han fortsætter:
»Vi drypper lidt vand ned i akvariet eller nedsænker et lille fiskenet, og måler hvor langt væk fisken er, og hvor lang tid den bruger på at komme tilbage. Hvis det samme individ er modig i begge situationer, kan der være tale om et personlighedstræk.«
Vigtigt for at forstå dyr
Anne Gabriela Hertel mener, at mange dyrearter ikke alene har personlighed, men at det også er afgørende, at vi tager hensyn til individuelle forskelle, når vi forsøger at forstå eller forvalte naturen.
»I biologien har det altid handlet om gennemsnittet. Og det kan være nyttigt. Men når vi ignorerer de personlige forskelle, risikerer vi at fejlbedømme,« uddyber hun.
Måske ønsker man at afdække, hvordan en gruppe dyr vil tackle forandringer i deres habitat. Her vil man typisk tage udgangspunkt i artens gennemsnitsadfærd for at vurdere, hvor let det vil være at finde nye og mere passende levesteder i nærheden.
Og det er hér, at de individuelle forskelle kan spille en afgørende rolle.
Nogle dyr er forsigtige og går ikke langt, mens andre er modige og let udforsker nye steder. På samme tid kan det være, at de modige dyr har lettere ved at rode sig ud i problemer som sammenstød med mennesker eller rovdyr.
Måske er der mange sådanne farer i netop dette område, og det resulterer i, at mange af de modige dyr dør. Tilbage står en gruppe sky individer, der har sværere ved at tilpasse sig situationen, end forskerne regnede med.
»Vi kan faktisk ende med fejlbedømmelser, hvis vi ikke tager hensyn til personlighed,« påpeger Anne Gabriela Hertel.
Kan løse problemer
Vores viden om dyrenes personlighed kan måske også hjælpe med at løse problemer som eksempelvis konflikter mellem
mennesker og vilde dyr.
»Der er dog enkelte modige individer, som er aktive i løbet af dagen. De ender ofte i konfrontationer med mennesker. Hvordan løser vi disse problemer? Tanken er, at man ikke behøver at sætte ind mod hele flokken, men derimod mod de modige individer.«
Let at forveksle med mennesker
Men der er stadig meget arbejde at gøre, før vi har en bedre forståelse af dyrenes personlighed. På nuværende tidspunkt ved vi, at personlighedstræk skyldes både gener og læring.
For få år siden konkluderede en opsummering af forskningen, at omkring halvdelen af personligheden kan tilskrives arv, men vi har stadig brug for meget mere viden om, hvilken effekt arv og miljø har på hinanden.
Det kan også være meget vanskeligt at måle vilde dyrs personlighed, for ikke at nævne, hvor udfordrende det er at forstå og kategorisere forskellige personlighedstræk.
Det er let at forvirre dyrenes personlighedstræk med menneskelige træk, og vi bruger til og med de samme ord til at beskrive dem – som for eksempel modig eller nysgerrig.
Men det faktum, at et dyr udviser en adfærd, der minder os om vores, betyder ikke, at der er tale om det samme. Mod i et dyr er ikke nødvendigvis det samme som mod i et menneske.
Kan en hund være genert?
Og således er vi tilbage til den generte hund. Når ejeren beskriver sin boxer som genert – er han det så?
Her gælder det om at holde tungen lige i munden, advarer Anne Gabriela Hertel.
»Sådanne observationer er ikke nødvendigvis forkerte, men de er ikke baseret på grundig forskning,« påpeger hun.
»Vi er hurtige til at projicere menneskelige egenskaber over på dyr.«
På den anden side er der heller ikke grund til at udelukke, at dyr og mennesker ligner hinanden, mener Thrond Amundsen fra NTNU.
»Det er lidt omdiskuteret, om dyrs personlighed kan sammenlignes med mennesker. Jeg mener, at man kan sige, at det gør til en vis grad, selvom andre biologer siger, at det er forkert at overføre menneskelige egenskaber til dyrenes adfærd.«
Anne Gabriela Hertel her helt enig og slutter med at sige:
»På nogle måder tror vi mennesker nok, at vi er mere specielle, end vi egentlig er.«
\ Læs mere
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
