I begyndelsen af 1900-tallet besøgte historiker og forfatter Vilhelm la Cour et område på Falster, som bærer stednavnet Trygge Slot.
Området var præget af store høje, og det hed sig, at der engang havde eksisteret et borganlæg. Desværre måtte historikeren slukøret konstatere, at resterne var forsvundet og ødelagt.
Samme konklusion nåede arkæolog og museumsinspektør Hans Stiesdal frem til, da han i 1950’erne undersøgte området.
»De vidste, at der havde eksisteret et borganlæg på stedet engang, men de konkluderede begge to, at det var blevet pløjet væk af bønder. De overså simpelthen anlægget, formentlig fordi det er så stort, at det er svært at få øje på og erkende, når man står herude,« fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen, som er ekstern lektor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet.
Ved hjælp af satellitfotos og moderne teknologi, som fremhæver konturer i landskabet, har forskere imidlertid opdaget, at anlægget ved Trygge Slot slet ikke er forsvundet: Forskerne har fundet et kæmpestort voldanlæg, formentlig en borg, som er dateret til perioden fra slutningen af 800-tallet til 1200-tallet - det vil sige fra vikingetiden og til begyndelsen af middelalderen.
\ Om projektet
Et kæmpe voldanlæg på størrelse med syv fodboldbaner er fundet ved området Trygge Slot på Falster.
Anlægget blev opdaget ved hjælp af satellitfotos og LIDAR-teknologi.
Indledende udgravninger blev diskret udført af Museum Lolland-Falster i 2016.
2. juni 2020 begynder nye udgravninger af anlægget i samarbejde med Aarhus Universitet.
Projektet er støttet af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond og foretages desuden i samarbejde med Skørringe Gods.
Kilde: Museum Lolland Falster
Nye udgravninger
Fra i dag og i de kommende tre uger vil Museum Lolland-Falster i samarbejde med Aarhus Universitet lave arkæologiske udgravninger af anlægget.
»Det er enormt spændende. Anlægget er meget usædvanligt på grund af dets størrelse, og fordi det har været i brug over så lang en årrække. Men spørgsmålet er, hvad pokker det er. Hvad har anlægget været brugt til? Det håber vi, at vi kan finde svar på,« siger Lars Meldgaard Sass Jensen, som deltager i udgravningerne sammen med et hold af arkæologistuderende.
På Nationalmuseet vækker det nye fund også begejstring hos en vikingeforsker, som ikke er involveret i projektet.
»Det bliver rigtig spændende at følge udgravningerne. Hvis det virkelig er rigtigt, at anlægget går helt tilbage til 800-tallet er det et højst usædvanligt fund,« siger arkæolog og seniorforsker Anne Pedersen, som har kendskab til projektet via omtale i medier.
\ Læs mere
Opdaget fra luften
Anlægget blev opdaget af Museum Lolland-Falster med museumsinspektør Leif Plith Lauritsen i spidsen.
Arkæologerne var bogstavelig talt nødt til at se det hele fra oven for at gøre opdagelsen. De kiggede på satellitfotos af området og brugte desuden teknologien LIDAR til at få øje på konturerne af anlægget.
LIDAR-teknologien gør brug af laserlys, som sendes ned mod et landskab og meget præcist kan skabe 3D-modeller af området.
»LIDAR-kort gør det muligt at se landskabets overflade uden træer og anden vegetation. Det betyder, at landskabets konturer træder meget tydeligt frem,« fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen og tilføjer:
»Så det var først, da man fik LIDAR-kort af området, at man kunne se, at der i virkeligheden er tale om et kæmpestort og sammenhængende anlæg på Falster.«
Måske ældre
LIDAR-teknologien har også banet vejen for en række andre arkæologiske fund, herunder en skjult Maya-by i Guatemalas jungle og en forsvundet megaby i Mexico - og forskere har flere gange forudsagt på Videnskab.dk, at teknologien vil føre til en række nye opdagelser af forsvundne historiske skatte.
Da arkæologerne havde opdaget voldanlægget ved Trygge Slot på luftfotos og LIDAR-kort udførte museumsinspektør Leif Plith Lauritsen en række indledende arkæologiske undersøgelser af stedet i 2016, herunder lavede han kulstof-14-dateringer af brandlag fundet i borgens volde.
»Dateringerne viste, at anlægget i hvert fald har været i brug fra slutningen af 800-tallet og frem til 1200-tallet. De mange lerlag, som volden er opbygget af og deres rækkefølge kunne endda tyde på, at anlægget måske er væsentligt ældre,« siger Lars Meldgaard Sass Jensen.
Han tilføjer, at det vil kræve nye kulstof 14-dateringer, når udgravningen er overstået, for at fastslå, om voldanlægget vitterligt kan være endnu ældre end dateringen fra slutningen af 800-tallet.
Eksisterede samtidigt med Blåtands borge
Dateringen af Trygge Slot betyder, at anlægget har eksisteret samtidigt med de klassiske vikingeborge - også kaldet ringborge - som nogle forskere mener blev opført af vikingekongen Harald Blåtand.
Berømte eksempler på de cirkulære fæstningsanlæg er Trelleborg på Sjælland, Fyrkat i Himmerland og vikingeborgen ved Køge, som blev opdaget i 2014.
»Men ringborgene blev opført på et bestemt tidspunkt, med et bestemt formål og bagefter ophører de med at eksistere. Ved Trygge Slot på Falster har vi derimod 400 års kontinuerlig brug af anlægget. Både før og efter ringborgene,« påpeger Lars Meldgaard Sass Jensen.
Anne Pedersen fra Nationalmuseet understreger netop også, at vi kun kender til ganske få større anlæg fra 800-tallets Danmark, hvilket gør den nye opdagelse ekstra interessant.
»De klassiske ringborge hører til i de sidste årtier af 900-tallet, og ellers har vi Dannevirke (historiske danske befæstninger i Sydslesvig, red.) fra 800-tallet og en kanal fra 700-tallet på Samsø. Men ellers kender vi ikke til store voldanlæg af den karakter fra perioden. Så det er virkelig interessant, hvis vi får bekræftet, at anlægget er så gammelt,« siger hun.
Omtalt af Saxo?
Forskerne ved endnu ikke, hvem der har bygget anlægget, eller hvad det har været brugt til. Den eneste skriftlige kilde, som måske kan relateres til Trygge Slot-anlægget, stammer fra historie-kronikøren Saxo Grammaticus (cirka 1160-1208).
I 1158 skrev han om et stort, historisk slag, hvor en hær fra Vendernes land i det nuværende Tyskland og Polen blev slået tilbage ved et fæstningsværk kaldet Falstringernes fælles virke.
»Venderne var hedenske folkeslag, der levede langs Østersøens sydkyst. Nogle af dem bosatte sig i løbet af 1000-tallet på Lolland og Falster, mens andre af dem bedrev sørøveri og plyndrede de danske kyster i løbet af 1100-tallet,« fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen.
»Saxo skrev, at de folk, der boede på Falster, gemte sig bag et forsvarsværk, når venderne angreb, og det kunne godt passe med, at det er det, vi har fundet her,« tilføjer han.
Hidtil har man imidlertid antaget, at Saxo omtalte et andet og mindre imponerende voldanlæg kaldet Falsters virke, som ligger Hannenovskoven i nærheden. Men forskerne mener nu, at Saxo i stedet kan have omtalt det nyopdagede anlæg ved Trygge Slot.
Syv fodboldbaner
Det nyfundne anlæg har visse steder op til 18 meter høje volde og strækker sig over 78.000 kvadratmeter - et område på størrelse med syv fodboldbaner. Det betyder, at der arealmæssigt er tale om Danmarks største borg fra vikingetiden, fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen.
Anlægget strækker sig over flere hundrede meter langs en naturlig banke omgivet af forhindringer som sump, mose og sø. Strategiske steder er der anlagt massive volde og voldgrave.
Arkæologerne har ifølge Museum Lolland-Falster konstateret, at voldene har været bygget, brændt, ødelagt, genopbygget og udbygget ad flere omgange i løbet af sin 400-årige levetid.
Under de indledende undersøgelser er arkæologerne desuden stødt på rester af et formodet tårn af træ og en voldfod - det vil sige en stensætning på voldens inderside - og en brolagt indre voldgade anlagt i 1100-tallet.
Hvad kan det være?
Museumsinspektør og udgravningsleder Leif Plith Lauritsen var oprindeligt overbevist om, at der var tale om en tilflugtsborg, indtil arkæologerne opdagede den brolagte vej.
Vejen tyder ifølge Leif Plith Lauritzen på, at borgen har været langt bedre befæstet og organiseret, end han først antog.
»Det er mere end en tilflugtsborg. Det er en form for administrationsborg. Hvis der er spor af permanent vikingetids-bebyggelse på borgområdet, kunne det tyde på, at en mægtig stormand eller fyrste har boet der. Om han så har betragtet sig som dansk, falstrisk eller måske endda vendisk, det ved vi ikke,« siger Leif Plith Lauritzen til TV2 Øst.
En anden teori lyder, at der kan være tale om et lokalt kultsted eller en handelsplads, der er blevet befæstet.
»Et så stort og omfangsrigt anlæg kan kun være blevet bygget af nogen med en vis magt og tilstrækkelige resurser til rådighed. Hvem det har været, ved vi ikke. Men anlægget har eksisteret igennem en meget central periode, hvor Danmark, som vi kender det, blev samlet og skabt. Så vi håber, vi kan få mere viden om, hvilken rolle Falster og måske borgen her har spillet,« slutter Lars Meldgaard Sass Jensen.
