\ Automatisk oplæsning
I det nordlige Egypten har forskere gjort en uventet opdagelse.
Der er tale om de fossile knogler fra en hidtil ukendt art af menneskeaber, som levede for omkring 17-18 millioner år siden, konkluderer et nyt studie i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Science.
Den nye art har fået navnet Masripithecus moghraensis, og forskerne vurderer, at der er tale om en tidlig forfader til moderne menneskeaber – altså gruppen af aber, som blandt andet inkluderer mennesker, gorillaer, chimpanser m.m.
Hidtil har de tidlige fund af fossiler fra menneskeaber ellers været gjort omkring Østafrika, men det nye fund indikerer, at menneskeaber måske kan stamme fra det nordlige Afrika, skriver National Geographic.
»Vi mener, at det er den nærmeste slægtning til de nulevende menneskeaber og deres forfædre,« siger Shorouq Al-Ashqar, palæontolog ved Mansoura Universitet og hovedforfatter til det nye studie til National Geographic.
Det nye fund dumper ned i en i forvejen betændt debat om mennesker og andre menneskeabers tidlige historie:
Det har længe været en fremherskende teori, at Afrika er menneskehedens vugge, men nyere fund af fossiler i Europa har på det seneste fået visse forskere til at foreslå, at vores abeforfader måske kan have udviklet sig, i hvert fald delvist, i Europa.
Annonce:
Flere forskere beskriver det nye fund som både opsigtsvækkende og spændende, herunder Scott Williams, som forsker i menneskeabers tidlige historie ved New York University.
»Størstedelen af beviserne« peger stadig på, at aber og mennesker har deres oprindelse i Afrika, siger han til Financial Times og bemærker, at Masripithecus blev fundet i Afrika og ikke længere mod nordøst.
