Jul i Tycho Brahes Uranienborg

Danske Tycho Brahe var en flittig videnskabsmand. Han observerede den foranderlige nattehimmel og nedskrev næsten dagligt sine observationer henover mere end 30 år, indtil han døde i 1601 på mystisk vis, kort inden sin 55 års fødselsdag.

Observationerne foregik primært på den (dengang) danske ø Hven midt i Øresund i observatoriet Uranienborg, som Tycho Brahe fik skænket af Kong Frederik d. 2 i 1576.

Udgifterne til observatoriet udgjorde cirka én procent af datidens 'finanslov', men forventningerne til arbejdet var også tilsvarende høje.

Man kan derfor undre sig over, om Tycho Brahe og personalet overhovedet havde tid til at holde jul, når de samtidig skulle holde øje med stjernerne og planeternes evige bevægelse på himlen?

Tysk astronom har kortlagt Brahes noter

De første sten til Uranienborg blev lagt 8. august 1576, og det tog 5 år, før observatoriet endelig stod klar til indflytning i oktober 1581.

Herefter blev observatoriet brugt flittigt til at observere både dag- og nattehimlen.

Alle observationerne blev nedskrevet og trykt i bøger. Nogle af disse mere end 400 år gamle bøger var tidligere en del af Herlufsholms Skoles Bibliotek og findes i dag på forsknings- og universitetsbiblioteket på Syddansk Universitet.

I anledning af Tycho Brahes fødselsdag 14. december samt den kommende juleaften har vi set nærmere på, om der var ændring i aktiviteten på Uranienborg omkring de dage.

Den tyske astronom Albert Curtz har under pseudonymet Lucius Barretus udgivet mere end 20 års noter fra Tycho Brahe i sit værk ’Historia coelestis’ (vi har set på udgaven fra 1672), heriblandt observationer fra Uranienborg i perioden januar 1582 til maj 1597.

Vinteraftener er gode at observere i

Af værket fremgår det, at nattehimlen blev observeret stort set dagligt fra Uraniborg.

Og det var langt fra kun stjerner, der blev observeret. Månen, Solen, kometer og oldtidens fem klassiske planeter (Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn) blev også målt, når det ikke var for overskyet.

Somme tider blev de danske observationer sammenlignet med astronomiske iagttagelser fra for eksempel Wittenberg, Wandenburg og Hessen for at udforske universets love.

De mørke vinternætter var gode til at observere i, så her udnyttede folk på observatoriet de lange nattetimer til at studere himlen. Juleaften var dog ikke helt ligeså aktiv som de øvrige.

Fra januar 1582 til marts 1597 blev der således observeret på 4 juleaftener ud af de i alt 15 af slagsen.

De observationer, som blev lavet de fire år, dækkede til gengæld både sol, måne og planeterne.

Julefri eller dårligt vejr?

Men hvad med de øvrige år? Holdt observatoriet fri? Gav Tycho Brahe personalet lov til at tage hjem og holde jul med deres familier?

De manglende observationer kan naturligvis skyldes vejret, da skyer kan ødelægge arbejdsmoralen hos selv den flittigste astronom.

Men et særligt år kunne tyde på, at juleaften nogle gange blev prioriteret som en fridag, nemlig året 1594.

Her observeres der flittigt fra Uranienborg i dagene op til juleaften samt i dagene efter.

Månen blev for eksempel observeret fra 20.-22. december og igen fra 26.-28., mens planeterne blev observeret helt frem til lillejuleaftensdag og igen fra 25. december.

Om det skyldes dårligt vejr, er selvfølgelig ikke til at afgøre med sikkerhed, men noget tyder på, at Uranienborg holdt 'julefri' – om ikke hele julen, så i hvert fald 24. om aftenen.

En af de juleaftener, hvor Uraniborg til gengæld var i brug, var året efter i 1595. Her noterede man efter kl. 19, at »Mars lyser ved foden af Andromeda,« samt at »Jupiter er den tredje 'stjerne' i Vædderen.«

Der har således foregået observationer selve juleaften, men omfanget er mere begrænset end en gennemsnitlig decemberdag.

Det skal dog nævnes, at der faktisk var 6 decemberdage i perioden 1582-1596, hvor der blev observeret færre dage end de 4 juleaftens-observationer.

I den forstand er juleaften altså ikke en egentlig 'outlier' (afvigelse, red.), men dog en dag, hvor der blev observeret noget mindre end en gennemsnitlig decemberdag.

Lavere aktivitet i december er særligt interessant sammenlignet med eksempelvis januar, da denne er en måned uden højtid.

I januar var der næsten daglige observationer gennem hele perioden. Vi kan derfor spekulere i, om den nedsatte aktivitet skyldtes julen.

Christian d. 4. gjorde en ende på Uranienborg

Hvordan forholder det sig så med Tycho Brahes fødselsdag 14. december?

Her blev der observeret 6 år ud af de 15 i perioden 1582-1597.

Om han selv observerede henholdsvis på sin fødselsdag og juleaften, melder historien dog ikke noget om. Det er foreløbig ikke lykkedes os at finde ud af, hvor stor en del af observationer, Tycho Brahe personligt stod for.

Ét enkelt år har der været observationer både på hans fødselsdag og juleaften. Men mon ikke det er et statistisk sammenfald af skyfrit vejr og planeternes synlige placeringer på himlen, mere end at det er et særligt flittigt år, som gjorde, at begge dage blev brugt?

Det skal tilføjes, at ifølge J. F. Christianson arbejdede 100 studenter og assistenter på Uraniborg, fordelt i perioden 1576-1597, før Tycho Brahe fra Uranienborg i 1597 og videre mod Prag i 1599. Uranienborg blev revet ned i 1601 på Christian d. 4’s befaling.