Jul i Tycho Brahes Uranienborg
Var der julefri til Brahe og de øvrige stjernekiggere? Eller dikterede vejret entydigt, hvornår der blev arbejdet?
tycho_brahe_cassiopeia_stjerner_astronomi_jul_uranienborg

Den tyske astronom Albert Curtz har under pseudonymet Lucius Barretus udgivet mere end 20 års noter fra Tycho Brahe i sit værk 'Historia coelestis'. (Illustration fra 'Historia Coelestis')

Danske Tycho Brahe var en flittig videnskabsmand. Han observerede den foranderlige nattehimmel og nedskrev næsten dagligt sine observationer henover mere end 30 år, indtil han døde i 1601 på mystisk vis, kort inden sin 55 års fødselsdag.

Observationerne foregik primært på den (dengang) danske ø Hven midt i Øresund i observatoriet Uranienborg, som Tycho Brahe fik skænket af Kong Frederik d. 2 i 1576.

Udgifterne til observatoriet udgjorde cirka én procent af datidens 'finanslov', men forventningerne til arbejdet var også tilsvarende høje.

Man kan derfor undre sig over, om Tycho Brahe og personalet overhovedet havde tid til at holde jul, når de samtidig skulle holde øje med stjernerne og planeternes evige bevægelse på himlen?

Om Tycho Brahe

Tycho Brahe blev født 14. december 1546 og døde i 1601. Han er i dag verdenskendt for sine astronomiske observationer, hvoraf den vigtigste nok er observationen 12. november 1572.

Her så Tycho Brahe en kraftigt lysende prik på himlen og troede, han havde opdaget en ny stjerne. Det fik ham til at navngive stjernen Stella Nova, Ny Stjerne.

Senere hen har andre astronomer dog erfaret, at der var tale om eksplosionen fra en døende stjerne. Det var en såkaldt supernova, som nu har fået navnet SN1572, og hvis rester i dag er synlige i konstellationen Cassiopeia.

Tysk astronom har kortlagt Brahes noter

De første sten til Uranienborg blev lagt 8. august 1576, og det tog 5 år, før observatoriet endelig stod klar til indflytning i oktober 1581.

Herefter blev observatoriet brugt flittigt til at observere både dag- og nattehimlen.

Alle observationerne blev nedskrevet og trykt i bøger. Nogle af disse mere end 400 år gamle bøger var tidligere en del af Herlufsholms Skoles Bibliotek og findes i dag på forsknings- og universitetsbiblioteket på Syddansk Universitet.

I anledning af Tycho Brahes fødselsdag 14. december samt den kommende juleaften har vi set nærmere på, om der var ændring i aktiviteten på Uranienborg omkring de dage.

Den tyske astronom Albert Curtz har under pseudonymet Lucius Barretus udgivet mere end 20 års noter fra Tycho Brahe i sit værk ’Historia coelestis’ (vi har set på udgaven fra 1672), heriblandt observationer fra Uranienborg i perioden januar 1582 til maj 1597.

Astronomen Majken Brahe Ellegaard Christensen er i gang med at tyde sin mere berømte forfaders latinske noter i den 1100 sider lange 'Historia coelestis', udgivet af den tyske astronom Albert Curtz. (Foto: Jonatan Grau Møller fra DR Fyn)

Astronomen Majken Brahe Ellegaard Christensen er i gang med at tyde sin mere berømte forfaders latinske noter i den 1100 sider lange 'Historia coelestis', udgivet af den tyske astronom Albert Curtz. (Foto: Jonatan Grau Møller fra DR Fyn)

Vinteraftener er gode at observere i

Af værket fremgår det, at nattehimlen blev observeret stort set dagligt fra Uraniborg.

Og det var langt fra kun stjerner, der blev observeret. Månen, Solen, kometer og oldtidens fem klassiske planeter (Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn) blev også målt, når det ikke var for overskyet.

Somme tider blev de danske observationer sammenlignet med astronomiske iagttagelser fra for eksempel Wittenberg, Wandenburg og Hessen for at udforske universets love.

Tycho Brahe

Tycho Brahe blev født d. 14. december 1546 og døde i 1601.(Illustration: Eduard Ender)

 

De mørke vinternætter var gode til at observere i, så her udnyttede folk på observatoriet de lange nattetimer til at studere himlen. Juleaften var dog ikke helt ligeså aktiv som de øvrige.

Fra januar 1582 til marts 1597 blev der således observeret på 4 juleaftener ud af de i alt 15 af slagsen.

De observationer, som blev lavet de fire år, dækkede til gengæld både sol, måne og planeterne.

Julefri eller dårligt vejr?

Men hvad med de øvrige år? Holdt observatoriet fri? Gav Tycho Brahe personalet lov til at tage hjem og holde jul med deres familier?

De manglende observationer kan naturligvis skyldes vejret, da skyer kan ødelægge arbejdsmoralen hos selv den flittigste astronom.

Tycho Brahe-projektet

Bogen 'Historia Coelestis' er en del af Herlufsholm-bogsamling på Syddansk Universitet. Universitetsbiblioteket i Odense købte i 1968 40.000 bøger fra samlingen for 1,4 millioner kroner.

Denne artikels tre forfattere arbejder på at formidle Tycho Brahe-bøgerne til offentligheden.

Tycho Brahe-projektet fortsætter de næste måneder, hvor bøgerne forberedes bl.a. til offentliggørelse på et website, der forventes klar til februar. Det laves også genoptryk af de gamle bøger som fysiske kopier. 

Men et særligt år kunne tyde på, at juleaften nogle gange blev prioriteret som en fridag, nemlig året 1594.

Her observeres der flittigt fra Uranienborg i dagene op til juleaften samt i dagene efter.

Månen blev for eksempel observeret fra 20.-22. december og igen fra 26.-28., mens planeterne blev observeret helt frem til lillejuleaftensdag og igen fra 25. december.

Om det skyldes dårligt vejr, er selvfølgelig ikke til at afgøre med sikkerhed, men noget tyder på, at Uranienborg holdt 'julefri' – om ikke hele julen, så i hvert fald 24. om aftenen.

En af de juleaftener, hvor Uraniborg til gengæld var i brug, var året efter i 1595. Her noterede man efter kl. 19, at »Mars lyser ved foden af Andromeda,« samt at »Jupiter er den tredje 'stjerne' i Vædderen.«

Tycho Brahe observerede flittigt fra Uranienborg i dagene op til og i dagene efter juleaften. 

I 1594 observerede de flittigt fra Uranienborg i dagene op til og efter juleaften - men ikke selve juleaften. Var det Brahe, der gav julefri? (Illustration: Constantin Hansen)

Der har således foregået observationer selve juleaften, men omfanget er mere begrænset end en gennemsnitlig decemberdag.

Det skal dog nævnes, at der faktisk var 6 decemberdage i perioden 1582-1596, hvor der blev observeret færre dage end de 4 juleaftens-observationer.

I den forstand er juleaften altså ikke en egentlig 'outlier' (afvigelse, red.), men dog en dag, hvor der blev observeret noget mindre end en gennemsnitlig decemberdag.

Lavere aktivitet i december er særligt interessant sammenlignet med eksempelvis januar, da denne er en måned uden højtid.

I januar var der næsten daglige observationer gennem hele perioden. Vi kan derfor spekulere i, om den nedsatte aktivitet skyldtes julen.

Christian d. 4. gjorde en ende på Uranienborg

Hvordan forholder det sig så med Tycho Brahes fødselsdag 14. december?

Her blev der observeret 6 år ud af de 15 i perioden 1582-1597.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Om han selv observerede henholdsvis på sin fødselsdag og juleaften, melder historien dog ikke noget om. Det er foreløbig ikke lykkedes os at finde ud af, hvor stor en del af observationer, Tycho Brahe personligt stod for.

Ét enkelt år har der været observationer både på hans fødselsdag og juleaften. Men mon ikke det er et statistisk sammenfald af skyfrit vejr og planeternes synlige placeringer på himlen, mere end at det er et særligt flittigt år, som gjorde, at begge dage blev brugt?

Det skal tilføjes, at  ifølge J. F. Christianson arbejdede 100 studenter og assistenter på Uraniborg, fordelt i perioden 1576-1597, før Tycho Brahe fra Uranienborg i 1597 og videre mod Prag i 1599. Uranienborg blev revet ned i 1601 på Christian d. 4’s befaling.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.