Myterne om Tycho Brahes død spøger stadig: Blev han myrdet?

I dag er det 416 år siden, at den verdenskendte, danske astronom Tycho Brahe døde i sengen efter at have ligget med smerter i flere dage.

Hans død har ført til teorier om alt fra, at Brahe døde af en sprængt blære til krimi-lignende hypoteser om, at Christian 4. måske fik Tycho Brahe slået ihjel.

Men hvad skete der egentlig?

Vi dykker ned i mysteriet og har blandt andet talt med de danske forskere, der i 2010 fik tilladelse til at åbne Tycho Brahes grav og udtage dele af liget til en ny analyse. De vurderer, at Brahes død ikke var så mystisk endda.

Men først ser vi nærmere på de mange forskellige hypoteser.

Hans samtid havde forskellige forklaringer

Allerede i dagene efter Tycho Brahes død i 1601 var der flere forklaringer på banen.

Tycho Brahes assistent – den berømte astronom Kepler – hævdede, at Brahe døde som følge af, at han havde undladt at »have skilt sig af med sin urin« under et fint middagsselskab, og der gik fem dage, før han igen kunne lade vandet – men under store smerter og senere feber. (Læs hele Keplers forklaring i boksen under artiklen).

Som forlængelse af det skrev en tysk læge i en kort notits efter Tycho Brahes død: »24. oktober i Prag dør Tycho Brahe mellem 9 og 10 formiddag; en sten bevirkede, at han ikke kunne lade vandet og døde af blæresprængning.«

Tycho Brahes læge dementerede mordrygter

Men den anerkendte læge, Johannes Jessen, som undersøgte Tycho Brahes lig, kom dog med en markant anderledes forklaring ved Brahes begravelse.

Tycho Brahe havde ifølge lægen fået »… en blærebetændelse, der – således som det plejer at være tilfældet – straks ledsagedes af en kontinuerlig feber, og af denne opstod en ganske let vildelse. Denne tilstand beskriver jeg ret udførligt med den hensigt, at der ikke skal blive øvet vold mod sandheden ved ganske uvedkommende opdigtning.«

Den sidste sætning skyldes måske, at der havde været rygter om, at Tycho var blevet forgivet, skriver Jens Vellev, arkæolog og lektor emeritus ved Aarhus Universitet i bogen ’Tycho Brahes Verden. Danmark i Europa 1550-1600 fra 2006’.

Blev Tycho Brahe myrdet?

I en undersøgelse fra 1991 konkluderer den danske retsmediciner Bent Kæmpe, at Brahe havde et højt niveau af kviksølv i skægget i forhold til nutidens danskere og kunne være død af forgiftning.

Hypotesen blev fulgt op med en undersøgelse i 1996, der pegede på, at kviksølvet var indtaget, dagen før Tycho Brahe døde.

Det fik flere til at stille spørgsmålet: Var forgiftningen selvforskyldt eller var der en, som ønskede ham død?

Man vidste, at Tycho Brahe havde stor erfaring med alkymi (se faktaboks), og det virker umiddelbart usandsynligt, at han skulle være kommet til at give sig selv en overdosis med kviksølv, da man også dengang vidste, at kviksølv er farligt i store mængder.

Brahes høje niveau af kviksølv har derfor, både i udlandet og herhjemme, ansporet forskere og forfattere til at fremsætte flere hypoteser om en drabsmand.

Kepler var den ærgerrige morder

En af hypoteserne lyder, at assistenten Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe for at få fingrene i Brahes fortrinlige datasæt om Mars’ positioner.

Brahes datasæt viste en uforklarlig afvigelse i forhold til det billede, man havde af solsystemet, og som Tycho Brahe arbejdede på at finde en forklaring på.

Tycho Brahe nåede dog aldrig at publicere sin forklaring, hvis han havde en, og i stedet blev det Kepler, der ved hjælp af Tycho Brahes datasæt, opdagede, at planeterne i solsystemet, deriblandt Mars, ikke bevæger sig i cirkler om Solen, men i ellipser.

Opdagelsen gav Kepler et enormt skub i karrieren, og nogle spekulerer på, om han måske vidste, at Tycho Brahe var på sporet af en stor opdagelse.

Det foreslår I hvert fald flere, heriblandt forfatterne til bogen Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History’s Greatest Scientific Discoveries.

Professor: Det var Christian 4.

Mere opsigtsvækkende, især for os danskere, er professor Peter Hvilshøj Andersens bud på en forklaring, som dog ikke nyder opbakning blandt andre danske Tycho Brahe-forskere.

I 2009 fremlagde han hypotesen, at Christian 4. fik Tycho Brahe myrdet, og at kongens håndlanger var en fjern slægtning til Tycho Brahe – nemlig Erik Brahe.

Det er faktuelt, at Erik Brahe var hos Tycho Brahe, da han døde og i dagene op til, og Erik Brahe udtrykte i sin dagbog flere gange dårlig samvittighed over en stor synd i dagene op til Tycho Brahes død, forklarer Peter Hvilshøj Andersen.

»Hvad han præcist har dårlig samvittighed over, nævner han ikke, men han skriver om en stor synd, som han tydeligvis har det meget dårlig med, og som han beder om tilgivelse for,« siger Peter Hvilshøj Andersen, professor i litteratur på Université de Strasbourg.

Men hvorfor skulle Christian 4. have fået Tycho Brahe slået ihjel?

Fra darling til udskud

Tycho Brahe var af en højadelig slægt med nær forbindelse til kongehuset og har haft et særdeles godt forhold til Frederik 2., som var Christian 4.s far. Frederik 2. gav Brahe øen Hven i Øresund, hvor Brahe byggede sit kendte observatorium Stjerneborg og sin unikke bolig Uranienborg.

På Kronborg kan man se et såkaldt kongetapet lavet under Frederik 2.s tid, hvor man ser Frederik 2. stå ved siden af Christian 4., som dreng, mens det vurderes, at Tycho Brahe er en af de to personer i baggrunden.

Da Frederik 2. døde, mistede Tycho Brahe sin trofaste støtte og sponsor. I løbet af nogle år bliver han upopulær hos den unge Christian 4., da den dedikerede astronom forsømte sine pligter som lensmand og som ansvarlig for at vedligeholde Helligtrekonger Kapel i Roskilde, hvor Christian 4.s far, Frederik 2. og farfar, Christian 3., ligger begravet.

Christian 4. fratog Tycho Brahe det ene len efter det andet, så han til sidst ikke kunne finansiere sin forskning. Tycho Brahe, som på det tidspunkt var en kendt astronom i hele Europa, reagerede ved at flytte fra Hven og efter noget tid bosætte sig i Prag, hvor han blev den tysk-romerske kejsers astronom med tilhørende økonomisk støtte. Her levede han i to år, inden han døde.

Shakespeares Hamlet gengiver dramaet

Peter Hvilshøj Andersen mener dog, at der er mere ved spliden mellem Christian 4. og Tycho Brahe, end den gængse forklaring melder.

»Jeg mener at kunne påvise, at der eksisterede et rygte i datidens Danmark om, at Tycho Brahe havde haft et forhold til Frederik 2.s kone, Dronning Sofie, og at de to muligvis havde forgiftet Frederik 2.,« siger Peter Hvilshøj Andersen.

»Rygtet – om det var sandt eller ej – gjorde, at Christian 4. måske følte sig truet eller ønskede hævn, og kongen pressede så slægtningen Erik Brahe til at gøre det (slå Tycho Brahe ihjel, red.).«

Professoren vurderer, at rygtet også kan have inspireret Shakespeare til at skrive Hamlet, som udkom efter Tycho Brahes død og som foregår på Kronborg Slot. I Hamlet slår den unge prins sin mors nye elsker ihjel for at hævne drabet på sin far.

Beviserne på et sådant rygte finder man, ifølge Peter Hvilshøj Andersen, i skriftlige og litterære kilder (se faktaboks). I sidste ende er det dog et spørgsmål om fortolkning af disse kilder.

Ovenstående mord-hypoteser skal tages med et gran salt, da de ikke tager udgangspunkt i peer reviewed forskning, der er afgørende for at sikre kvaliteten af resultater og konklusioner.

Hvad ved vi så på nuværende tidspunkt?

I 2010 åbnede danske og tjekkiske forskere Tycho Brahes grav i Prag for at udtage knogler, hår, tænder og skæg til en ny analyse. Siden har forskerholdet udgivet to forskningsartikler med nye indsigter, og flere er på vej.

Videnskab.dk har kontaktet de danske forskere for at høre, hvor de står nu, og hvad de kan afkræfte.

Forskerne fortæller for det første, at de ikke har fundet tegn på nyresten i kisten, hvor skelettet ligger i dag, men det kan ikke udelukkes, at det har spillet en rolle.

Dog kan de sige med sikkerhed, at Tycho Brahe ikke døde ved, at hans blære sprængtes, da det er praktisk umuligt.

Tycho Brahe døde ikke af kviksølvforgiftning

For det andet udgav forskerholdet i 2012 en forskningsartikel, som afslørede, at kviksølv-undersøgelserne fra 1994 og 1996 var fejlbehæftede.

»Indtil videre har vi med vores allerede udgivne forskningsartikler konkluderet, at Tycho Brahe i hvert fald ikke døde af kviksølvsforgiftning,« siger Kaare Lund Rasmussen, lektor på Syddansk Universitet.

Ifølge Kaare Lund Rasmussen havde Tycho Brahe samme niveau af kviksølv i kroppen som danskere på landet i renæssancen.

Til gengæld var der meget kviksølv i Brahes grav, da bedemanden muligvis har hældt kviksølvet ud over graven som en del af et ritual. Det vides ikke.

»Tycho Brahe havde forsvindende lidt kviksølv i kroppen, og det kan ikke være dødsårsagen,« uddyber Kaare Lund Rasmussen, der sammen med en række andre forskere er på vej med fire nye udgivelser, der skal kaste lys over Tycho Brahes død.

Tycho Brahe døde sandsynligvis en naturlig død

Der er intet, der peger på, at han skulle være blevet forgiftet, siger arkæolog Jens Vellev, der var initiativtager til at få åbnet Tycho Brahes grav i 2010. Han er godt træt af, at folk fortsat spekulerer i, at Tycho Brahe skulle være blevet dræbt.

»Der er ikke tegn på forgiftning med kviksølv eller arsenik. Vores nyeste undersøgelser peger på, at Tycho Brahe havde en livsstilssygdom, som så mange andre i den tid, der levede lidt for godt,« siger Jens Vellev, lektor emeritus på Institut for Kultur og Samfund.

Fordi forskerholdet ikke har udgivet deres nyeste resultater endnu, kan de ikke afsløre, hvad de helt konkret konkluderer, men de kan sige, at det ikke handler om forgiftning. De løfter samtidig sløret for, at de tager udgangspunkt i nyresygdom og knoglesygdom i deres bud på en dødsårsag.

»Vi fremsætter i løbet af det næste halve år nogle mulige forklaringer, der tager udgangspunkt i en naturlig død, som vi begrunder i vores undersøgelser og de historiske kilder. Jeg vil ikke sige, at det er en sensation, vi finder frem til, men det er nok nogle skridt nærmere den egentlige dødsårsag,« siger Niels Lynnerup, institutleder og professor i retspatologi ved Københavns Universitet.

Selvom det ikke er kviksølv, som Tycho Brahe døde af, så kan han i princippet stadigvæk være blevet forgiftet.

»Vi kan ikke udelukke, at han kan være blevet forgiftet på anden vis, da nogle giftstoffer forgår med tiden og ikke vil være til at spore i dag, men det er ikke noget, vi regner med er sandsynligt,« siger Niels Lynnerup.

Videnskab.dk følger op på sagen, når de nye udgivelser udkommer.