Retsdokumenter sladrer om Tychos økonomi

Den berømte danske astronom Tycho Brahe lagde grundlaget for den moderne astronomi i 1500-tallet.

Hans liv er igennem tiderne blevet udforsket af historikere og astronomer, der har endevendt alt, hvad de har kunnet finde af kildemateriale i form af breve, manuskripter og trykte bøger. Nu er der imidlertid dukket nye dokumenter op, der kaster lys over et dunkelt kapitel i hans levetid.

Man ved, at Tycho Brahe i 1594 solgte sin andel af slægtens centrale hovedgård Knutstorp til sin bror Steen Brahe.

Selve forløbet har imidlertid været ukendt, da man ikke har kunnet finde de dokumenter, der redegjorde for salget.

Men nu er der gennembrud i sagen, for det er lykkedes Jens Vellev på Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet at opspore dokumenterne.

Han fandt dem på Landsarkivet for Sjælland, mens han var i færd med at lede efter kildemateriale til tre bøger om den store danske astronom.

Husleje betalt med smør og korn

Jens Vellev er begejstret over fundet:

»Det giver os et enestående indblik i, hvad der var grundlaget for Tycho Brahes økonomi, og hvad han havde af forskellige indtægter til at drive sin store forretning,« siger han.

Af skødene fremgår det, hvilke gårde og møller, broderen fik. Gård for gård står der, hvad broderen hver år kunne indkassere fra den enkelt gårdlejer. Lejen blev betalt i form af landbrugsprodukter såsom smør og korn, men også høns, får, fisk og i nogle tilfælde penge. Disse afgifter gik under betegnelsen 'landgilde'.

»Skødet giver altså viden om, hvilken slags landgilde gårdene afgav i de forskellige dele af Skåne. Mod vest mest smør mod øst korn,« slutter han.

Fik syv børn med ikke-adelig

Tycho Brahe har tilbragt mange stunder på Knutstorp i Kågerød Sogn i Skåne.

Han og hans bror fik overdraget hver sin halvdel af gården i 1571. De efterfølgende år aflagde Tycho Brahe en del besøg på gården, hvor han forelskede sig i den ikke-adelige Kirstine.

Sammen fik de fire døtre og tre sønner, som juridisk set var borgelige. Konsekvensen var, at de hverken kunne arve det adelige våbenskjold eller gods efter deres far.

Dette var et ømtåleligt forhold for Tycho Brahe, som var bange for, at gården skulle ryge helt ud af familiens hænder, men i 1594 blev problemet løst ved at Tycho solgte sin halvdel af Knutstorp til sin bror.

Ad snirklede veje havnede skødet og en lang række medfølgende retsdokumenter på Gaunø Slot på Sjælland, hvor de er blevet opbevaret igennem århundreder. Dokumenterne er siden havnet på Landsarkivet for Sjælland, hvor de blev gemt og glemt.

Amatørforsker viste vej

Jens Vellev kom på sporet af skødet og retsdokumenterne efter at han havde fundet en afskrift af dem, som er udført af Tycho Brahe-forskeren F. R. Friis i 1870'erne.

Friis var berømt og berygtet for at udgive ustyrligt meget om Tycho Brahe. I forskerkredse var han ilde set, fordi man ikke mente, at han læste latin godt nok. I dag er han vokset i anseelse og Jens Vellev har kun lovord til overs for ham.

»Friis er min store helt. Jeg fandt Friis' afskrift af dokumenterne og undrede mig over, at han aldrig fik det trykt. Da jeg begyndte at snuse rundt, dukkede de originale dokumenter pludselig op. De har aldrig været registreret rigtigt, og ingen har bemærket dem på nogen måde,« fortæller han.

Han er glad for at have fundet vigtige dokumenter fra Tycho Brahes levetid, som ikke tidligere er kommet frem for dagens lys på trods af de utroligt mange forskere, der har beskæftiget sig med den store danske astronom.

Uhyre sjældne papirer

Dokumenterne siger dog ikke kun noget om en bemærkelsesværdig person. De fortæller også om den tid, som Tycho Brache levede i.

»For første gang har vi nu fundet samtlige retsdokumenter fra en fuldstændig adelshandel i Renæssancen. Dokumenterne er uhyre sjældne, så de giver et retsindblik i, hvordan man handlede godser i rænnesancen,« siger Jens Vellev.

Jens Vellev offentliggør sit fund i Danmarks ældste tidsskrift Danske Magazin til efteråret.