»Jeg lover at være ærlig«: Online-løfter kan måske mindske skattesnyd

»Jeg erklærer hermed, at jeg vil give ærlige oplysninger, når jeg opgiver min samlede indkomst.«

Så enkelt kan og skal det formuleres, hvis man vil fremme ærlig adfærd online. Det mener forskerne bag et nyt dansk studie, som er udgivet i Nature Human Behaviour og har deltagelse fra flere af landets universiteter.

De har formuleret 21 forskellige løfter, som blev brugt i et pengespil med mere end 21.000 deltagere.

Resultatet er, at i alle tilfælde, hvor deltagerne afgav et løfte, oplevede forskerne mindre snyd. Der er dog variationer af, hvor effektive løfterne var.

Forskerne mener, at de effektive løfter potentielt vil kunne tages i brug på skattekontorer rundt omkring i verden, men også eksempelvis i forbindelse med forsikringer eller eksamen. Der skal dog yderligere forskning til, før løsningerne kan sendes ud i den ‘virkelige verden’.

Pengespil med tydelige resultater

I studiet deltog mere end 21.000 deltagere fra Storbritannien og USA i et online-pengespil. Deltagerne blev delt i 22 grupper:

• En gruppe var en kontrolgruppe, som ikke aflagde ed.
• I de resterende 21 grupper skulle deltagerne læse og acceptere forskellige løfter.

Deltagerne kunne tjene små pengebeløb på omkring 10 kroner ved at lave simple opgaver. Når en deltager havde lavet alle sine opgaver, skulle denne rapportere, hvor mange penge personen havde tjent.

»Vi satte en trækprocent af indtjeningen på 35 procent. Pengene gik til velgørenhed for at efterligne skattekronernes potentielt positive bidrag til samfundet,« forklarer Janis Zickfeld, der er hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

Resultaterne var forholdsvis overbevisende for forskerne. I alle de 21 grupper, hvor deltagerne lovede at være ærlige, var der mindre snyd.

Nogle løfter var dog væsentligt mere effektive end andre. Forskerne inddelte nemlig løfterne i forskellige grupper med forskelligt fokus på alt fra deltagernes selvbillede, til hvilken gevinst det har for samfundet at betale skat. Du kan se eksempler på løfter fra hver kategori herunder.

Løftets fokus	Løftet	Tabet af skattekroner
Kontrolgruppe	Intet løfte	21,9 procent
Tilpasset den specifikke situation	Jeg erklærer hermed, at jeg vil give ærlige oplysninger, når jeg oplyser min endelige indkomst fra sorteringsopgaven	11,6 procent
Skade eller gevinst	Jeg forstår, at uærlig rapportering vil reducere mængden af skatter og dermed penge, der går til Røde Kors. Jeg erklærer hermed, at jeg vil give ærlige oplysninger i denne undersøgelse.	13 procent
Socialt sammenhold	Vi er sammen om det her. Præcis skatterapportering er vigtig for et velfungerende samfund. Jeg erklærer hermed, at jeg vil give ærlige oplysninger i denne undersøgelse.	17,4 procent
Selvbillede	Jeg forstår, at det er mit ansvar at rapportere ærligt. Jeg erklærer hermed, at jeg vil give ærlige oplysninger i denne undersøgelse.	15,8 procent
Sociale normer	Jeg forstår, at de fleste mennesker er enige om, at det er rigtigt at rapportere ærligt. Jeg erklærer hermed, at jeg vil give ærlige oplysninger i denne undersøgelse.	15,3 procent
AI-genereret	Jeg lover højtideligt at indberette min indkomst sandfærdigt til direkte gavn for britisk Røde Kors og mennesker i nød. Jeg anerkender, at min ærlighed fremmer en kultur af tillid, gensidig respekt og socialt ansvar og inspirerer andre til at opføre sig med integritet. Ved at opretholde disse værdier bidrager jeg til at opbygge et retfærdigt og ligeværdigt samfund for alle.	15,1 procent

Generelt kan det opsummeres, at løftet skal være kort og præcist, så det faktisk bliver læst og forstået korrekt, hvis det skal være effektivt, lyder konklusionen fra forskerne bag studiet.

Der må ikke være en risiko for, at det bliver misforstået og giver mulighed for, at man kan snyde og gemme sig bag ikke at have forstået løftet korrekt. Derudover må løftet gerne specifikt nævne de aktiviteter, der anses for at være forbudte, så der ingen tvetydighed er tilbage.

Simpel metode minimerer snyd

»Psykologisk kan en ‘ed’ gøre, at man er mere ærlig,« siger Janis Zickfeld, der er adjunkt på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, om bevæggrundene bag at aflægge ed.

Det afhænger selvfølgelig af eden eller løftet, forklarer han. Hvis man afgiver det modsatte løfte om at snyde i en eksamen, et spil eller med sine skatteoplysninger, har løftet den modsatte effekt. Det er altså et løfte om at være ærlige, som forskerne har undersøgt i studiet.

»At tage en ed om at være ærlig minder os for det første om at være ærlige. For det andet skaber det en social forpligtelse til at holde fast i denne adfærd,« forklarer Janis Zickfeld.

Af samme årsager bruger man lignende ‘edsaflæggelser’ eller løfter mange steder i vores samfund. Det kan være i retssale, hvor vi lover kun at fortælle sandheden. Det kan være, når vi køber et produkt eller opretter en bruger på et medie og lover at være tro mod deres ‘vilkår og betingelser’.

Eller det kan være, når vi giver oplysninger til offentlige instanser, hvor vi i høj grad allerede bruger edsaflæggelser og lover, at vores oplysninger er ærlige og rigtige.

Men Janis Zickfeld har i et tidligere metastudie fundet frem til, at der ikke er en standardiseret formel for online-løfter om ærlighed og derudover findes for lidt viden om effekten af dem. Hvis en offentlig instans bruger et online-løfte, kan formuleringen variere en del. Derfor ville Janis Zickfeld og de andre forskere undersøge, hvilke formuleringer der havde størst effekt.

Interessant, men ikke så relaterbart

Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet og ikke har deltaget i studiet, finder studiet interessant på grund af dets størrelse og systematik. Han kan godt se for sig, at den slags 'nudging' (når man påvirker folk til frivilligt at træffe det rigtige valg) kan tages yderligere i brug i vores samfund.

»Hvis man finder nogle steder, hvor det kan hjælpe at fortælle, hvad traditionen og normen er, skal man gøre det. Det kan være restauranter, hos lægen eller andre steder, hvor man kan komme i kontakt med folk lige inden en handling,« forklarer han.

Vi kender for eksempel til, at vi på dagen får besked om, at vi reserveret bord et sted, eller at vi skal huske vores tandlægetid. Det er en form for nudging, der skal tilskynde os til at møde op hos tandlægen eller restauranten til aftalt tid. I den sammenhæng synes Bent Greve, at studiets fund er interessant.

Han mener dog, at der nogle udfordringer med forskernes metode. Når de bruger et spil til at teste deres teori, er det svært at overføre den viden, de får i studiet, til den virkelige verden.

Bent Greve ser heller ikke for sig, at det vil give mening at overføre studiets fund til det danske skattesystem - altså, at myndighederne i Danmark skal fokusere på at få indføre lignende løfter som dem, der har effekt i studiet. Der er for langt fra et spil til vores skattesystem og de danske skatteydere, vurderer han.

Derudover mener han ikke, at der er store problemer i Danmark med at inddrage skat generelt, hvilket for eksempel skyldes, at de, der snyder, ofte bliver opdaget.

I udlandet kan det være en anden historie. Nudging er populært og derfor en billig måde for lovgivere at forsøge at få borgere til at vise god adfærd, siger han.

Passer til vores digitaliserede samfund

Janis Zickfeld ser heller ikke selv, at studiet er så relevant for det danske skattesystem.

Hvis man vil snyde i forskudsopgørelsen, skal man aktivt gå ind og ændre på de informationer, skattestyrelsen allerede har om en persons indkomst. I det tilfælde gør et digitalt løfte formentlig ikke alverden, forklarer han.

Men sådan er det ikke i alle lande, og derfor forestiller han sig, at standardiserede løfter kan være relevante andre steder i verden. Derudover mener han, at viden fra studiet potentielt kan bruges til at indføre eller skærpe nudging andre steder i samfundet.

»Potentielt kan den bruges til alle situationer, hvor det er nødvendigt at rapportere korrekt. Det kan være til forsikring eller skat. Eller det kan være, når du deltager i en eksamen,« siger Janis Zickfeld.

Og i tilfælde, hvor online-løfter allerede er taget i brug, kan studiet være med til at forbedre processen, mener han. Her skal man kigge på at gøre løftet kort, præcist og fjerne tvetydighed. Allerhelst skal det samlede løfte kun være en sætning eller to.

Der kræves dog yderligere forskning, før studiets fund kan implementeres i samfundet, slutter han.