Topskattelettelser skaber ulighed og har ingen samfundsmæssige fordele, hævder nyt studie

Skatten for de rigeste i samfundet er raslet ned de seneste 50 år, og tendensen kan ses i langt de fleste lande.

Men med topskattelettelser følger større ulighed i samfundet. Det konkluderer britiske forskere i et nyt studie, hvor de har set på effekten af skattelettelser blandt samfundets rigeste i 18 lande - herunder Danmark - over en periode på 50 år.

»Vi finder helt generelt, at skattelettelsen blandt de rigeste leder til større ulighed i indkomst, både på den korte og lange bane,« opsummerer forskerne således i studiet.

Konklusionen overrasker ikke Jakob Egholt Søgaard, der er adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet:

»Hvis man sænker skatten hos de rigeste, vil uligheden blive større. Det er underbygget i et hav af forskning. Det er ikke kontroversielt,« siger Jakob Egholt Søgaard, der blandt andet forsker i skattepolitik.

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, der forsker i skatteteori og makroøkonomi, spærrer heller ikke øjnene op over konklusionen.

»Det er meget svært at forestille sig, at det ikke vil øge uligheden, hvis man letter skatten hos de rigeste,« lyder det fra professoren, der sad i Fogh-regeringens skattekommission fra 2008-2009.

»Dengang arbejdede vi på at sænke marginalskatterne i toppen. Samtidig havde vi fokus på ikke at skabe for stor stigning i uligheden. Så det er anerkendt, at det er svært at komme udenom,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

En international debat

Bo Sandemann Rasmussen pointerer samtidig, at det nye studie »bidrager mere til den internationale end danske debat om topskattelettelser«, selvom Danmark er inkluderet i studiet.

Forskerne ser således nærmere på, hvad der sker, når skatten lettes blandt de 1 til 5 procent rigeste i samfundet - altså udelukkende blandt de ultrarige.

Den slags skattelettelser er yderst sjældne i Danmark. Sidst, der var en topskattelettelse for den rigeste 1 procent i Danmark, var i 1968.

»Når vi taler om topskattelettelser i Danmark, omfatter det typisk de 10 til 20 procent rigeste. Så det er den slags topskattelettelser, vi har viden om,« forklarer Bo Sandemann Rasmussen, der dog vurderer, at topskattelettelser til den gruppe også vil give større ulighed.

Det nye studie er derfor mere interessant i en bred international debat om økonomisk ulighed. En debat, der især er drevet frem af den franske økonom Thomas Piketty.

Med sin bog ‘Kapitalen i det 21. århundrede’ fra 2013 satte han fokus på, at de ultrarige i samfundet - den såkaldte top 1 procent - var blevet rigere og rigere gennem det 21. århundrede.

»Her understøtter resultaterne i studiet i stort omfang, hvad man allerede har fundet; at skattelettelser hos den ene procent, gør den ene procent rigere og skaber større ulighed,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Modbeviser 'trickle down-effekten'?

Typisk bliver der argumenteret for topskattelettelser med, at de vil gavne samfundet som helhed - for eksempel, at skattelettelserne skaber flere jobs eller øger indkomsten i alle klasser af samfundet.

Det bygger på idéen om, at hvis de rige bliver rigere, vil velstanden med tiden sive ned gennem samfundet og komme de mindre velstillede til gode. Det kaldes også 'trickle down-effekten'.

Thomas Piketty har afvist effekten som en myte, og det nye studie indikerer også, at teorien ikke har hold i virkeligheden. Topskattelettelserne har hverken positive effekter på BNP per indbygger eller arbejdsløshedsraten i nogen af de 18 lande, viser studiet.

»Vores resultat er derfor et stærkt bevis mod, at den udbredte politisk-økonomiske ide om, at skattelettelser for de rigeste siver ned og booster økonomien i samfundet,« skriver forskerne i deres konklusion.

Forskere kritiserer studiet: Ikke overbevisende

Hverken Jakob Egholt Søgaard eller Bo Sandemann Rasmussen er dog overbeviste om, at det pågældende studie modbeviser den såkaldte trickle down-effekt.

Trickle down-effekten kan sagtens diskuteres, men det nye studie er ikke som påstået et »stærkt bevis« mod denne, påpeger de begge. De har flere kritikpunkter af studiet.

Overordnet er det sådan, at hvis man skal bevise, at skattelettelser har en positiv eller negativ effekt på eksempelvis arbejdsløshed, så skal man kunne udelukke andre forklaringer. Det kan de langt fra i studiet.

Forskerne har i undersøgelsen set på, hvordan forskellige økonomiske samfundsforhold har udviklet sig, efter at de allerrigeste på den ene eller anden måde har fået skattelettelser i 18 lande.

Men med deres undersøgelse af skattelettelser i hele 18 lande over 50 år, favner forskerne så mange forskellige lande over så lang tid, at det kan være svært at lave nogle overbevisende konklusioner. Sådan lyder første kritik.

Der er eksempelvis stor forskel på, hvordan økonomien hænger sammen i Australien, Danmark, Japan, Frankrig og USA (for at nævne nogle af de undersøgte lande). Derudover så verden radikalt anderledes ud i 1968, 1989 og 2008 (studiet bygger på perioden 1965-2015).

Med andre ord, kan forskerne ikke udelukke, at der er alle mulige andre årsager end lige topskattelettelserne - teknologisk udvikling, globalisering, en økonomisk krise eller noget fjerde - der er skyld i, at arbejdsløsheden eller BNP per indbygger er forblevet uændret.

»Historisk er det sådan, at lavkonjunktur har ført til, at man har sænket skatten i toppen af samfundet. Så det kan lige så godt være, at det er en lavkonjunktur og ikke skattelettelserne, der har holdt arbejdsløsheden på status quo. Det modbeviser de ikke al fald ikke i studiet,« forklarer Jakob Egholt Søgaard.

Blander det hele sammen

For det andet: Der er mange måder at lave skattelettelser på - man kan reducere skatten på indkomsten, formuen, selskabet og så videre.

I studiet klatter forskerne 7 typer skattelettelser sammen til én stor skattevariabel, når de ser på effekten af skattelettelser blandt de rigeste.

På den måde kan de ikke se, om det er den ene eller anden type skattelettelse, der har - eller ikke har - ledt til den ene eller anden samfundseffekt.

Det er eksempelvis ikke ligegyldigt, om skattelettelser på arbejdsindkomst i toppen leder til mindre arbejdsløshed, mens en lettelse af selskabsskatten gør det omvendte. Og hvis de to typer skattelettelser peger i hver sin retning, vil de udligne sig selv i forskernes model.

»Når de for eksempel ikke finder effekter på arbejdsløshed og vækst ved topskattelettelser, kan det skyldes, at de har blandet det hele lidt for meget sammen,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

På trods af kritikken understreger de to økonomer, at studiets konklusion om, at topskattelettelser fører til øget ulighed, holder.

»Det resultat er ikke helt på Månen. Og det underbygges også af flere andre studier,« bekræfter Bo Sandemann Rasmussen.

Forskellige forståelser af trickle down-effekten

Generelt er debatten om trickle down-effekten - og dermed også debatten om de positive samfundseffekter af topskattelettelser - mere mudret, end den ofte bliver gjort til.

»Trickle down-effekten er i virkeligheden lidt dårligt defineret,« pointerer Jakob Egholt Søgaard, der nævner, at der er mindst 3 definitioner på, hvad effekten dækker over.

»Én idé er, at når de rige får skattelettelser, så vil de gå ud og bruge en masse penge på rengøringsdamer og forbrug, hvilket vil komme alle i samfundet til gode. Det er den, de abonnerer på i studiet, og den har jeg egentlig ikke så stor fidus til,« siger adjunkten.

En anden forestilling om trickle down-effekten er, at når rige iværksættertyper som Tesla-direktøren og verdens rigeste mand, Elon Musk, får bedre skattebetingelser, så vil de udvikle forretninger, der skaber vækst og jobs, som hele samfundet får glæde af.

Endnu en idé er baseret mere på adfærd og går på, at når topskatten bliver mindre, vil borgere fra de lavere lag i samfundet i højere grad være motiveret til at arbejde sig op og blive den næste ultrarige Elon Musk-type. Den type trickle down-effekt fungerer over 10-20 år og vil ikke blive fanget i det nye studie, påpeger Jakob Egholt Søgaard.

Effekten er forskellig fra land til land

Desuden er det helt forskelligt fra land til land og samfund til samfund, hvorvidt trickle down-effekten findes, og hvor effektiv den i så fald er.

I Danmark er effekten ikke så relevant som i andre lande. Topskattelettelser i Danmark, der som nævnt omfatter de 10-20 procent rigeste, bliver i al fald ikke gennemført med et økonomisk argument om en trickle down-effekt:

»Her kommer de positive effekter på arbejdsudbud og vækst fra øget økonomisk aktivitet fra de skatteydere, der direkte påvirkes af skattelettelsen - altså de 10-20 procent rigeste, der gerne vil arbejde mere,« forklarer Bo Sandemann Rasmussen med henvisning til en undersøgelse fra 2014.

I Danmark er pensioner og overførselsindkomster desuden statsreguleret, så de stiger i takt med lønnen og produktiviteten i samfundet generelt. På den måde er der en naturlig trickle down-effekt i det danske system.

Men den trickle down-effekt er meget forskellig fra den, man eksempelvis taler om i USA:

»Hvis du giver skattelettelser for de rigeste i USA, sætter det gang i en hel masse økonomisk aktivitet, der leder til flere investeringer og mere iværksætteri, der mere direkte skaber flere jobs og mere arbejde,« siger Bo Sandemann Rasmussen og fortsætter:

»Det skyldes sandsynligvis, at USA har et mindre reguleret arbejdsmarked med svagere fagforeninger. Så hvis du er ansat til 37 timer om ugen, kan du nemt gå op i arbejde i USA. Det er lidt sværere at ændre på i Danmark,« forklarer han.

Derfor giver det heller ikke mening kategorisk at afvise, at trickle down-effekten findes eller ej, slutter Bo Sandemann Rasmussen.