Tillid skaber velfærdsstaten - ikke omvendt

Tillid er den grundlæggende forudsætning for velfærdstaten. Hvis vi ikke havde tillid til hinanden, så ville den model, som de skandinaviske samfund er bygget op omkring, bryde sammen, inden den blev rejst. Det konkluderer forsker Christian Bjørnskov.

Dermed vender han forskningen i velfærdsstaten på hovedet, for den hidtil gældende holdning har været, at det høje tillidsniveau i Skandinavien er skabt af velfærdsstaten.

»Den gældende lærdom er, at det enkelte menneske i Skandinavien har stor tillid til andre mennesker på grund af velfærdsstaten. Men vores forskning tyder på, at det forholder sig lige omvendt. Vi har altid haft stor tillid til andre i Skandinavien, og den tillid er selve fundamentet for velfærdsstaten,« siger lektor Christian Bjørnskov fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

Sammen med Andreas Bergh fra universitetet i Lund, har han publiceret artiklen 'Historical Trust Levels Predict the Current Size of the Welfare State' i det økonomi-tidsskriftet Kyklos.

Tillid kom før velfærdsstaten

Ved at dykke ned i tal fra den store internationale værdiundersøgelse og flere amerikanske undersøgelser, hvor et væld af forskellige nationaliterer er blevet spurgt, hvor stor deres tillid er til andre, kan forskerne se, at efterkommere af folk, der udvandrede fra Skandinavien for 150 år siden, og igen for 70 år siden, har en højere grad af tillid til andre mennesker end deres naboer.

»Det viser, at tilliden kom før velfærdsstaten. Dem, der er efterkommere af de skandinaver, der emigrerede til USA i 1930’erne, scorer lige så højt på tillidsbarometeret som danskere, nordmænd og svenskere, men deres bedsteforældre udvandrede, før den moderne velfærdsstat blev indført,« siger Christian Bjørnskov.

Forklaringen på, hvorfor vi er mere tillidsfulde under kolde himmelstrøg kan alstå ikke findes i de traditionelle grunde.

»Traditionelt ville man slutte, at tilliden blandt skandinaver er høj fordi vi har haft et retfærdigt politisk system og et velfungerende retssystem. Men de instanser blev først indført efter den første store udvandringsbølge i 1800-tallet. Alligevel er efterkommere af de første udvandrere lige så tillidsfulde som andre af skandinavisk æt,« siger Christian Bjørnskov.

Stor politisk stabilitet kan være årsag

Han tror, at tilliden kan skyldes, at vi især i Danmark og Norge altid har oplevet en stor stabilitet indadtil. Der har ikke været fejder, borgerkrige eller generel splittelse i de to nationer.

»Sidste gang en ledende politisk skikkelse blev slået ihjel i Danmark var mordet i Finnerup Lade i 1286. Når en italiener eller franskmand hører det, er de ved at falde ned af stolen af benovelse,« siger Christian Bjørnskov.

Sammen med Andreas Bergh har han indelt landene i forhold til velfærdsstatens størrelse og omfang og borgernes rapporterede niveau af tillid. Danmark, Norge, Sverige og Finland befinder sig helt isoleret i toppen af grafen.

Tillid er afgørende for velfærdsstaten

»Tillid til sine medmennesker er afgørende for velfærdsstaten, fordi den bygger på, at vi giver vores penge til folk, vi ikke kender. Vi bliver nødt til at tro på, at dem, der får pengene, rent faktisk har brug for dem. Derfor ser vi også så skarpe reaktioner, når folk føler, at andre uretmæssigt modtager penge, som vi så i forbindelse med Fattig-Carina debatten for nylig,« siger Christian Bjørnskov.

De eneste andre lande med samme grad af tillid er Canada og New Zealand. Det ville være utænkeligt at indføre velfærdsstaten i andre end de lande, mener Christian Bjørnskov.

»Velfærdsstaten ville kollapse i et land som Grækenland, hvor mistilliden er stor og korruption er udbredt. I lande med ringe tillid bliver korruptionen større, fordi det er en meget menneskelig reaktion at tage til sig selv, hvis man har indtryk af, at alle andre gør det samme,« siger Christian Bjørnskov.