Designere ender tit med at designe 'til dem selv' og glemmer at involvere brugerne i designfasen. Men det er muligt at skabe større empati og forståelse, så alle bliver inkluderet.
Vi kender nok alle følelsen af at blive udelukket eller ekskluderet - ikke at blive inviteret til fødselsdagsfesten eller at stå tilbage som allersidste ved udvælgelsen til håndboldholdet.
Forestil dig at blive ekskluderet fra mange vigtige samfundsområder, både fysiske og digitale. Den følelse må være forfærdelig.
På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) uddanner vi fremtidens ingeniører. De har stor indflydelse på, hvordan vores samfund er designet og konstrueret i de kommende årtier.
Jeg tog det som en udfordring, for det er et stort ansvar. Derfor besluttede mine kolleger og jeg ved DTU Skylab (DTU’s innovationshub) i samarbejde med Bevica Fonden at skabe et program kaldet ‘Technology Leaving No One Behind’, inspireret af FN’s udviklingsmål.
Programmets navn udspringer af FN's 17 Verdensmål (Sustainable Business Goals eller SDGs) – en aftale indgået i FN i 2015 om at forsøge at nå de 17 mål inden 2030.
Verdensmålene fokuserer blandt andet på miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, med et overordnet løfte om at 'Leave No One Behind' – at ingen bliver ladt i stikken.
Selvom mange sikkert har hørt om Verdensmålene, oplever vi, at de ofte ikke kender til det grundlæggende løfte om 'Leave No One Behind'.
De sociale mål fokuserer på ikke at ekskludere nogen gennem udstødelse, fattigdom, sult eller isolation.
Social bæredygtighed er vores fokus i 'Technology Leaving No One Behind', og universelt design er den måde, vi arbejder på. Det er en inkluderende tankegang, hvor vi sigter efter at designe løsninger til gavn for så mange mennesker som muligt, i videst muligt omfang.
Traditionelt fokuserer studerende ved tekniske universiteter på at udvikle teknologier og løse problemer, hvilket de er rigtig gode til.
Fokus på de virkelige mennesker, der kommer til at bruge bygningerne, teknologierne, systemerne eller de tjenester, ingeniørerne designer, går dog til tider tabt i processen.
En af de minoritetsgrupper, der oftest bliver ekskluderet, er personer med handicap såsom kørestolsbrugere, personer med muskelsvind eller synsnedsættelse, men også personer, der har usynlige handicap som ordblindhed, autisme og ADHD.
Det er ikke af ond vilje. Det er ofte meget naturligt, at vi mennesker kun tager højde for, hvad vi er bekendte med, når vi designer løsninger – vi designer så at sige for os selv.
Eksempler på ekskluderende design ses på tværs af mange forskellige teknologiske områder, blandt andet digitalt design til ansigtsanalyse, bilsikkerhed og moderne medicin.
Derfor har vi med 'Technology Leaving No One Behind' valgt at lægge alle kræfter i at skabe aktiviteter som events, workshops og uddannelsestilbud med vores ingeniørstuderende, hvor vi også inviterer rigtige slutbrugere med forskellige handicap til at være med i udviklingsprocessen.
På den måde kan vores studerende forbedre deres innovationer ved at lære om oplevelser og perspektiver, der er forskellige fra deres egne.
En vigtig del af vores arbejde er at skabe konkrete værktøjer og metoder, som vores ingeniørstuderende kan bruge i deres projektarbejde til at designe mere inkluderende løsninger.
Vi har for eksempel udviklet en hjemmeside kaldet Universal Design Guide, hvor vores studerende - og alle andre - kan finde gode designmetoder, der hjælper med at designe workshops med fokus på inklusion og samskabelse.
Metoderne omfatter ’assumption dumption’ (dump dine fordomme), ’bodystorming’ og samtalekort om funktionsevner – vi vender tilbage til sidstnævnte om et øjeblik.
Vores mål med denne online værktøjskasse er at skabe forbindelser mellem en stor og forskelligartet gruppe af studerende, lærere, og endda fagfolk, også udenfor universitetets mure.
Hos ’Technology Leaving No One Behind’ er vi drevet af et fælles ønske om at ændre den måde, ingeniører tilgår innovation på, ved at bruge de kvaliteter ved designtænkning og empatiopbyggende metoder, der findes i Universal Design Guide.
Artiklen er en del af et samarbejde mellem Bevica Fondens Universal Design Hub og Videnskab.dk, hvor vi i en serie artikler sætter fokus på universelt design.
Bevica Fonden er en erhvervsdrivende fond, der gennem partnerskaber arbejder for at styrke forudsætningerne for det selvstændige og uafhængige liv for mennesker med bevægelseshandicap. Det sker særligt med afsæt i forskning og viden om universelt design som et tværfagligt og værdibaseret begreb.
Universal Design Hub arbejder for at styrke det tværfaglige forskningsfelt ‘universelt design’ som løftestang for Leave No One Behind i implementeringen af FN’s Verdensmål og 2030-agendaen. Ambitionen er at drive en markant forandringsproces af vores menneskesyn frem gennem et øget kendskab til og anvendelse af det værdibaserede begreb universelt design.
Forfatteren til denne artikel er medlem af Universal Design Hubs tværfaglige forskernetværk, som består af forskere fra en række af landets universiteter og uddannelsesinstitutioner, som alle – inden for hvert deres fagområde – anvender universelt design i deres forskning.
Der er også en stor mængde information på hjemmesiden om universelt design om grunden til, at det er så vigtigt for vores samfund (læs mere om universelt design og begrebets oprindelse og anvendelse i denne Videnskab.dk-artikel).
Hjemmesiden har mange smarte funktioner og en masse nyttig information til alle, der er nysgerrige på universelt design, inklusion, og hvordan vi kan skabe inkluderende innovationsprocesser.
Et af de mest populære værktøjer på vores hjemmeside er vores samtalekort (såkaldte 'Ability Prompt Cards’) som er et værktøj beregnet til at opbygge empati og udfordre os til at tænke over, hvordan innovationer kan fungere for en bredere gruppe mennesker.
I inkluderende design er der tradition for at arbejde med for eksempel personaer (en repræsentation af målgruppen). Det er et brugbart værktøj for at kunne forstå slutbrugere, der for eksempel har et handicap.
Påvirket af denne mangeårige tradition har vi valgt en unik tilgang. I stedet for udelukkende at fokusere på personaen, fokuserer vi på funktionsevner og tilsvarende handicap. Det er herfra, samtalekortene har fået deres navn.
På en måde har vi alle et bestemt sæt af funktionsevner, som kan variere gennem livet og situationer.
Kortene fokuserer på 16 af disse ‘kernefunktionsevner’ og giver eksempler på, hvordan de kan variere livet igennem.
Det ene kort, som omhandler 'evnen til at røre', sætter fokus på evnen til at bruge begge hænders fulde funktion. Denne evne kan variere gennem livet og i forskellige situationer.
Man kan for eksempel være født med én arm, være midlertidig ude af stand til at bruge den ene hånd på grund af en skade eller finde sig i situationer, hvor man bærer en baby og derfor også kun har én arm at gøre godt med.
Vi bruger hvert samtalekort som en ramme eller en begrænsning til at guide for eksempel brainstorming, for det tvinger os til at konfrontere vores fordomme, eller til at evaluere idéer og løsninger.
Forskning har vist, at begrænsninger kan øge kreativiteten, og det er derfor, vi tror, at brug af samtalekortene som begrænsninger kan muliggøre mere kreative og mere inkluderende løsninger.
At designe til mennesker med permanente handicap virker måske som en betydelig begrænsning, men det kan faktisk resultere i løsninger, der kan gavne et langt større antal personer.
Når vi bruger samtalekortene til at spørge, om en idé udelukker personer med visse handicap, betragter vi os selv som enten midlertidigt begrænsede brugere, hvis vi for eksempel skulle være så uheldige eksempelvis at brække et ben, eller fremtidige brugere.
Hvis noget er sikkert, så er det, at vi alle ældes hele tiden. Og dét at leve med foranderlige og forskellige funktionsevner er noget, vi deler alle sammen. Det er et fælles grundvilkår for det at være menneske.
Alt i alt er vores arbejde med design og inklusion blevet godt modtaget blandt vores studerende og medarbejdere. Det er meget motiverende, da det viser, at folk er interesseret i at være mere inkluderende.
Jeg finder det også meget motiverende, at vi allerede har haft stor indflydelse på universitetets mål om at skabe 'teknologi til mennesker' og på ambitionen om at opfylde FN’s Verdensmål om 'Leaving no one behind’ - at ingen må lades i stikken.
Hvorfor? Fordi jeg mener, at inklusion er meget vigtigt element i vores samfund.
Jeg håber på fortsat succes med at skabe inkluderende tankegange, succes med uddannelse i universelt design og inklusion, og i sidste ende succes for en kommende generation af studerende, der vil have en inkluderende tankegang forankret i deres praksis i og for samfundet.
Jeg mener, at vi alle bør stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan universelt design være en del af udformningen af et samfund, der er inkluderende for alle? Og hvordan kan vi designe løsninger for virkelige, ikke ideelle, mennesker?
DTU’s ’Technology Leaving No One Behind’ sker i samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH), Danske Handicaporganisationer, DTU Entreprenørskab, DTU Management og er støttet af Bevica Fonden.
Oversættelse: Stephanie Lammers-Clark.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
