Vil du skabe en mere inkluderende verden? Så bør du gå op i universelt design

Universelt design handler om, hvordan vi skaber og designer et mere inkluderende og ligeværdigt samfund. Om at alle så vidt muligt får adgang til alle dele af livet. Om at tænke diversitet meget bredere end race og køn.

Hvis du har fulgt med på Videnskab.dk, er det næppe nyt for dig. De seneste måneder har Videnskab.dk – som led i et samarbejde med Bevica Fondens Universal Design Hub – nemlig bragt en serie af artikler, som alle har sat fokus på universelt design.

Med artiklerne i temaserien er 11 medlemmer af Bevica Fondens tværfaglige forskernetværk kommet med hver deres bud på, hvordan universelt design kan anvendes inden for deres fag til at designe samfundet på en mere inkluderende måde.

Universelt design har traditionelt været forbeholdt arkitekter og designere. Temaserien viser, at begrebet kan anvendes i alle fag, der arbejder med at skabe løsninger i samfundet

Forskerne er kommet med bud på, hvordan universelt design kan tænkes med og ind i alt fra design af byrum (se også her) og lys i hjemmet (se også her), skoler og pædagogik, teknologi, uddannelsesforløb og sundhedsvæsnets processer.

Deres bud på, hvordan vi kan skabe et samfund for alle, vender vi løbende tilbage til i resten af artiklen.

Diversitet i brugerbehov kræver diversitet i løsninger

Vil vi skabe ligeværd og lige muligheder, må vi forstå vores forskellighed.

Én af pointerne i temaserien er netop, at vi alle oplever forskellige og varierende behov – om vi er unge, gamle, gående eller kørestolsbrugere i hjemmet, i skole, i skoven eller i byens rum.

Med forskernes artikler står det klart, hvordan det at leve med foranderlige og forskellige funktionsevner er noget, vi deler alle sammen. Det er et grundvilkår for det at være menneske.

Sociolog Marcus Merit påpeger eksempelvis i sin artikel, hvordan vi alle kan opleve at have midlertidige mén, såsom et brækket ben, eller opleve udfordringen i at skulle fragte en uges dagligvarer hjem fra Netto.

Hertil kommer, at vi kan have venner og/eller familiemedlemmer, hvis mobilitet er nedsat permanent eller midlertidigt.

Hvis du bor på femte sal uden elevator, kan din kæreste med gips på foden eller aldrende bedstemor have svært ved at komme på besøg. Og hvis du skubber en barnevogn, kan kant- og brosten gøre det svært at komme frem.

Arkitekt Eva Gjessing beskriver, hvordan diversitet i brugerbehov hos folkeskoleelever, kræver diversitet i løsninger.

Her viser Gjessings forskning eksempelvis, hvordan åbne læringslandskaber giver mange visuelle og auditive forstyrrelser, som kræver en særlig robusthed af eleverne.

Støj og forstyrrelser går ud over alle elever. Og som en elev i Gjessings forskning selv konstaterer: »De svage synker til bunds.«

Talepædagog (audiologopæd) Frederik Gybel Jensen sætter spot på vigtigheden af at tilpasse og udvikle sundhedssystemets ordninger og tilbud, så de kan rumme forskelligheder.

Det gælder blandt andet mennesker med afasi, som kan opleve vanskeligheder ved at tale, forstå, læse og skrive, så de ikke får frataget deres selvstændighed og ret til inddragelse i egen behandling, alene fordi de har udfordringer med sproget.

Hvis målet er at skabe ligeværdige oplevelser og muligheder for deltagelse i samfundet – inden for eksempelvis design af byens rum, uddannelse og sundhedsvæsnet – kræver det derfor, at vi skaber diversitet i løsningerne.

Nogle gange i form af én samlet løsning – og andre gange i form af et katalog af ligeværdige løsninger.

Og fordi vores behov og funktionsevner skifter i løbet af livet, er de løsninger ikke kun relevante for den fjerdedel af danskerne, som lever med en fysisk funktionsnedsættelse.

De er faktisk for alle.

Diversitet kommer i mange former

I Danmark taler vi ofte om diversitet i forhold til køn. Men diversitet er meget mere. Det omhandler nemlig også etnicitet, funktionsevne, seksuel orientering, alder, religion, social status og meget mere hos den enkelte.

De er hver især med til at skabe vores identitet, det kaldes intersektionalitet.

Intersektionalitet indbefatter med andre ord en lang række synlige og usynlige karakteristika, som gør os unikke som personer, og som former vores oplevelser, perspektiver og identitet.

Cirka 30 procent af den danske befolkning lever med en selvrapporteret funktionsnedsættelse. Det gælder både fysiske, sanselige, kognitive, neurodivergente og psykosociale funktionsnedsættelser.

De personer er også enlige, fædre, mødre, chefer, fodboldfans, tangodansere, teenagere og skolelærere, kristne og muslimer, lejlighedslejere, husejere, akademikere, håndværkere og meget mere.

Handicap og funktionsnedsættelse eksisterer med andre ord på tværs af alle identiteter og kontekster.

Og derfor understøtter opmærksomheden på intersektionalitet universelt design som tilgang. Det åbner nemlig op for, hvad man skal være opmærksom på hos sine brugere i forhold til at møde deres behov.

Universelt design handler om, at alle så vidt muligt får adgang til alle dele af livet. Som landskabsarkitekt Marie Christoffersen Gramkow og psykolog Stine Bekke-Hansen beskriver i deres artikel:

»I universelt design har vi fokus på oplevelsen af at kunne deltage på lige vilkår i alle livets aspekter. Det handler ikke om, at vi alle skal have præcis den samme oplevelse, men at vi skal have en ligeværdig oplevelse.«

Væk fra ’ideal-mennesket’

Universelt design rummer (derfor) grundlæggende et bredt og inkluderende menneskesyn og et ønske om et samfund for alle, uanset hvilken krop eller funktionsevne vi har.

På den måde er det også et opgør med forestillingen om et idealmenneske.

Billedet af idealmennesket og den symmetriske harmoniske krop kender vi ikke mindst fra Leonardo da Vincis tegning af ’Den Vitruvianske Mand’.

Den viser en atletisk mandekrop, hvis proportioner er så perfekt afstemte, at kroppen, med navlen i centrum, kan indskrives i en cirkel.

Lignende gengivelser af idealmennesket har siden fulgt efter og præget vores menneskesyn.

Menneskekroppen som en afbalanceret, symmetrisk figur er en antik, tidsbestemt repræsentation af kroppen. Dét billede skal udfordres, for sådan ser langt de fleste af os ikke ud. Ligesom vi ikke ligner catwalk-modellerne i Milano og Paris.

Universelt design som begreb og tilgang tilbyder her muligheder for at gentænke, hvem vi er og hvem vi skaber en fælles fremtid til.

Det er et middel til at reflektere over egne blinde vinkler og stille spørgsmål til, hvordan vi lykkes med at designe et samfund med ligeværdige oplevelser og muligheder for deltagelse.

En udfordring af vores menneskesyn

Derfor er universelt design også et komplekst vidensfelt, der kalder på tværfaglig handling, samarbejde og viden.

Og den viden er både den erfarede viden, den faglige viden, den praksisbaserede og den akademiske viden. Én faglighed kan ikke løfte opgaven med at designe et samfund for alle.

Som arkitekt og byrumsforsker Mikkel Hjort formulerer det i sin temaserie-artikel:

»Hverken arkitekter eller andre fagligheder, kan løfte opgaven alene. Alle aktører – bygherrer, designere, by- og landskabsplanlæggere, politiske beslutningstagere, boligforeninger, kommuner – kan hjælpe med at gøre vores byer til et sted, hvor vi alle kan trives og være aktive.«

Begrebet universelt design er altså et tværfagligt redskab, der kan anvendes inden for såvel forskning som praksis til at designe inkluderende produkter, omgivelser, ordninger og tilbud i samfundet.

Netop derfor tæller Bevica Fondens tværfaglige forskernetværk alt fra ingeniører, sociologer, pædagoger, psykologer, arkitekter, lingvister, antropologer, filosoffer og lysdesignere.

11 af disse eksperter har bidraget til denne temaartikelserie om universelt design. Alle anvender de universelt design i deres forskning.

Forskning, der tilsammen er med til at fremme en kulturforandring og udfordre vores menneskesyn.

Så hvis du selv er på jagt efter et inkluderende menneskesyn, og du ønsker at styrke diversitet og inklusion inden for de produkter, miljøer, ordninger og tilbud, som du arbejder eller er i berøring med i din dagligdag, er der masser af viden og inspiration at hente her.