Skovens dybe stille ro skal være tilgængelig for alle

Har du nogensinde gået en tur i skoven og pludselig mødt en forhindring, som gjorde det besværligt for dig at fortsætte turen?

Det kunne være et væltet træ på tværs af stien, at stien er blevet oversvømmet og alt for mudret, eller fordi der er for meget krat, der gør den videre vej ufremkommelig?

De fleste vil have kropslige forudsætninger til at kunne begive sig ad en omvej videre ud i naturen, og for nogle vil denne type forhindringer endda opleves som værende positive, fordi de tvinger en på nye eventyr og ad nye uplanlagte veje.

For mennesker med bevægelseshandicap er denne type forhindringer dog ikke lig med eventyr, men derimod barrierer, der betyder, at de ikke kan tage del i de gode naturoplevelser som andre.

Sidder man i kørestol kan man ikke nødvendigvis tage en afstikker fra stien og bevæge sig ind på blød skovbund i stedet. Mudder kan betyde, at kørestolens hjul sidder fast. En gren på tværs af stien betyder, at man er nødt til at vende om og tankerne kredser måske mere om hvad man går glip af end hvad man kan opleve på vejen tilbage.

En måde at løse det på, kan være ved at bruge såkaldt universelt design, som er en slags udvidet begreb for tilgængelighed (læs mere her).

Det vender vi tilbage til. Først er det vigtigt at forstå, hvorfor man overhovedet skal kunne komme ud i skovens dybe stille ro.

Mange flere vil gerne ud

I 2021 lavede Danske Handicaporganisationer en undersøgelse som fandt, at hele 60 procent af deres medlemmer gerne vil besøge naturen oftere, end de gør.

Det bakkes yderligere op i et dansk forskningsstudie, som viser, at mennesker med bevægelseshandicap besøger naturen sjældnere end resten af danskerne på trods af, at de har helt samme syn på og præferencer for besøg i naturen som mennesker uden bevægelseshandicap.

Det skyldes i mange tilfælde, at naturen er ufremkommelig på grund af fysiske forhindringer, som netop en mudret skovbund, smalle stier eller manglende handicapparkering, men også at mennesker med bevægelseshandicap oplever at blive kigget på af andre, fordi de skal benytte sig af en særlig handicapsti eller på grund af en manglende tro på egne evner til at kunne overvinde de barrierer, de måtte møde i naturen.

Naturen er god for vores sundhed

Forskning viser, at det er godt for helbredet at være i naturen, og adgang til grønne områder for alle er også en del af FN's verdensmål.

Så hvordan kan man gøre adgangen til naturen bedre og støtte den gode naturoplevelse? Det har vi undersøgt i to ph.d.-projekter, der er en del af forskningsprojektet Move Green, som handler om at finde løsninger på nogle af de udfordringer, der hindrer mennesker med bevægelseshandicap i at komme ud i naturen.

Et paradoks

Tilgængelig natur kommer med et paradoks: Når vi forsøger at give adgang til naturen gennem landskabsdesign, glatter vi stier ud, fjerner rødder og bygger platforme. Det er sympatisk, men derved risikerer vi at designe løsninger, der kommer til at fjerne os fra naturen.

Vi kan se på naturen, men vi kan ikke røre eller dufte den. Vi kan gå på den hævede, jævne sti ved siden af naturen, men vi kan ikke gå i naturen, og vi kan ikke altid følges med venner og familie, fordi de følger en anden og mere ufremkommelig sti.

På den måde skaber nogle tilgængelighedsløsninger et andet 'rum' i naturen, som afskærer mennesker med handicap fra at være en del af et fysisk og socialt fællesskab, som vi ved er vigtigt for både den fysiske og mentale sundhed. I et godt tilgængeligt naturområde vil man kunne bevæge sig frit rundt og løsningerne er nænsomt tilpasset til landskabet.

Den gode naturoplevelse

Den fysiske tilgængelighed kan være med til at skabe muligheder for gode naturoplevelser, men hvis du gang på gang er stødt på forhindringer i naturen, er dit fokus måske på stien for at se efter grene eller bump, hvilket kan gøre dig bekymret eller irriteret eller du kan som alle andre bare være optaget af hverdagsbekymringer frem for oplevelsen i naturen lige her og nu.

Derfor undersøger vi, om vi kan støtte naturoplevelsen gennem en række lydfortællinger på en app, der guider folks opmærksomhed mod naturoplevelsen - det kan være fuglelyde, fornemmelsen af efterårsblade mellem hænderne, underlaget under os, duften af forår, eller historien bag det sted, vi befinder os.

Naturfortællingerne er knyttet til stedet og kan bruges af mennesker både med og uden bevægelseshandicap. Fortællingerne er blevet testet dette forår i naturområdet Arboretet af en mindre gruppe mennesker med bevægelseshandicap og resultaterne skal bruges til at udvikle den endelige version af appen i løbet af det kommende år.

Universelt design som løsning?

Ved at fokusere både på naturen og på, hvordan vi oplever naturen, breder vi tilgængelighedsbegrebet ud til ikke kun at handle om fysisk adgang, men om adgang til ligeværdige og autentiske naturoplevelser, som kan støtte sundheden.

Den måde at tænke tilgængelighed på kommer fra begrebet universelt design, som er et relativt nyt begreb i dansk kontekst. Det blev oprindelig udviklet af en amerikansk arkitekt, som også var kørestolsbruger, i et opgør mod den gængse måde at designe på, som ofte kom til at handle om et ’os og dem’, og hvor man som menneske med handicap nemt kunne komme til at blive henvist til en særlig løsning.

I universelt design har vi fokus på oplevelsen af at kunne deltage på lige vilkår i alle livets aspekter. Det handler ikke om, at vi alle skal have præcis den samme oplevelse, men at vi skal have en ligeværdig oplevelse.

Det er selvfølgelig ikke altid lige nemt at skabe den slags løsninger. Hvad gør man for eksempel på et sted som Møns Klint, hvor man skal ned ad 497 trappetrin for at se klinten fra strandbredden?

Ikke alle kan tage så mange trin ned og for en kørestolsbruger, en forælder med barnevogn eller en person med brækket ben, vil det være umuligt. På Møns Klint har man i stedet lavet en træbro, som løber ind igennem et skovstykke langs med klinten og ender i en udsigtsplatform, hvorfra man har kig til klinten.

Det er ikke samme oplevelse, men en ligeværdig oplevelse, som giver alle mulighed for at få en storslået naturoplevelse uagtet deres kropslige forudsætninger.