Retten i Aalborg har netop fældet dom i en sag, hvor en 27-årig mand er blevet fundet skyldigt i forsøg på manddrab efter at have planlagt masseskyderier på flere skoler og institutioner.
Det er kommet frem, at manden i en årrække har været særdeles aktiv på internetfora for såkaldte incels – mænd i ufrivilligt cølibat, der nærer en voldsom vrede mod kvinder, fordi de ikke kan få sex.
Incel-miljøet tiltrak sig for første gang offentlighedens opmærksomhed, da den 22-årige amerikaner Elliot Rodger i 2014 dræbte seks mennesker og sårede 14 ved et masseskyderi på University of California, før han begik selvmord. Senere har både Sverige og Canada oplevet samme type angreb.
Nu er et lignende masseskyderi muligvis blevet afværget på dansk jord, men et spørgsmål står tilbage: Hvor realistisk er det, at vi vil se mere terrorisme begået af mænd fra incel-foraer i fremtiden?
»Dér, hvor miljøerne bliver ekstremt bekymrende, er, når de her sexløse mænd taler om væbnet revolution,« siger Christian Mogensen, der er konsulent ved Center for Digital Pædagogik.
Det var ham, der opdagede og anmeldte den 27-årige nordjyde i forbindelse med arbejdet på en rapport i 2020. Men rapporten identificerede i alt 850 nordiske incels, hvoraf næstflest var danske. Spørgsmålet er, hvor stor en trussel incel-miljøet udgør?
Hvor mange incels er der i Danmark?
850 nordiske incels er ret få i forhold til den samlede mængde mennesker i de nordiske lande. Men der skal sandsynligvis lægges et stort mørketal oveni, vurderer Christian Mogensen.
I forbindelse med rapporten undersøgte han ved Center for Digital Pædagogik internetsiderne Twitter, 4Chan og udvalgte fora på Reddit, som tillader dataudtræk, men det er sider, der er ret grundige med at slette stødende indhold.
Muligvis derfor har der i de seneste år været en brugerflugt fra 4Chan til mere lovløse sider som 8Chan og 8Kun. De sider er sammen med Facebook og chatpogrammet Discord sandsynligvis hjemsted for flere nordiske incels, mener Christian Mogensen.
»Under arbejdet med rapporten kunne vi sidde og se på hjemmesider med 8000 aktive brugere, der påstod at være fra Norden, men vi havde ingen måde at tjekke det på,« siger han.
Han regner desuden med, at størstedelen af de danske mænd, der tilslutter sig incel-tankegangen, følger passivt med på foraerne uden selv at poste indlæg. Meget peger altså på, at den nordjyske mand langt fra er den eneste dansker, der bekender sig til denne form for kvindehad.
\ Designede søgenøgle til at fange nordiske incels
Holdet bag rapporten ‘The Angry Internet’ designede en søgenøgle, som fandt alle indlæg på Twitter, 4Chan og udvalgte tråde på Reddit indeholdende:
- kvindenedsættende udtryk som ‘luder’, ‘kælling’ og ‘feltmadras’
- navne på nordiske kvindelige debattører, såsom Emma Holten og Pernille Skipper, der ofte er mål for incel-angreb
- Nordiske ord og stedsangivelser
Ip-adresserne blev også sporet, så holdet kunne se, om de kom fra Norden, og da alle irrelevante forfattere var siet fra, var der 850 forfattere tilbage.
Kilder: Christian Mogensen og ‘The Angry Internet’, 2020, Center for Digital Pægagogik
Deler terror- og overgrebsfantasier online
Da Christian Mogensen undersøgte incel-foraerne, blev han både konfronteret med terror- og overgrebsfantasier.
»Der foregår en hyldest af tidligere skoleskydere og højreekstremistiske terrorister og samtidig en vidensdeling, hvor brugerne udveksler fantasier om, hvordan konkrete terrorangreb kunne være blevet udført ‘bedre’,« forklarer han.
Flere af indlæggene handlede om seksuelle overgreb, men brugerne var opmærksomme på, at deres posts kunne blive overvåget, så de formulerer sig tvetydigt om, hvorvidt overgrebet rent faktisk havde fundet sted, fortæller Christian Mogensen.
»De kunne skrive ting som: ‘Hvis der er en kvinde, der er gået kold i bussen, er der ingen, der opdager, hvis du tager hende på brysterne. Jeg siger ikke, jeg har gjort det…’« siger han.
Med andre ord var der beskrivelser af overgreb og hævnaktioner på internetforaerne, men det var svært at gennemskue, i hvilket omfang mændene var indstillede på at gøre alvor af snakken, lyder det.

\ Kan true demokratiet
Rapporten fra Center for Digital Pædagogik fra 2020 blev bestilt af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet af to årsager.
- Incels tilsvining af kvinder online kan være en trussel mod demokratiet, da angrebene kan få dem til at trække sig fra debatten på internettet.
- Ministeriet ville have en vurdering af, hvor stor en terrortrussel incels udgør.
Kilder: Christian Mogensen og ‘The Angry Internet’, 2020, Center for Digital Pædagogik
Psykologiske forhold kan radikalisere
Spørger man ekstremismeforsker Milan Obaidi, er der heller ikke noget simpelt svar på, hvor stor en terrortrussel incels udgør for det danske samfund.
Han forsker selv i de psykologiske processer bag ekstremisme på den yderste højrefløj og hos islamister. Han vurderer, at flere af de risikofaktorer – bestemte personlighedstræk og følelser – som kan føre til ekstremisme i disse grupper, også kan være udbredte blandt incels.
»Der findes ikke nogen opskrift på radikalisering, men min egen forskning tyder på, at visse personlighedstræk hænger sammen med voldelige intentioner. Når du kobler de træk med følelsen af at blive undertrykt af en anden samfundsgruppe, kan det lede til voldelig ekstremisme,« siger Milan Obaidi, som er lektor ved Psykologisk Institut på Oslo Universitet.
Det personlighedstræk, Milan Obaidi taler om, er lav åbenhed overfor alt nyt – det spænder over alt fra andre holdninger og traditioner til befolkningsgrupper og kulturer.
\ Fem personlighedstræk
Åbenhed er en af de primære træk, der bruges til at beskrive personligheden i den såkaldte femfaktormodel.
De resterende fire træk er:
- Neuroticisme
- Udadvendthed
- Venlighed
- Samvittighedsfuldhed
Modellen bruges på den måde, at man udfylder et spørgeskema, der resulterer i en score på hvert af de fem personlighedstræk.
Det er uvist, om personlighedstrækkene er nogle, man fødes med, eller som opstår igennem ens miljø.
Psykologisk forskning viser, at der generelt er et ret betydeligt overlap mellem kvindefjendske holdninger og racisme, så der er god grund til at tro, at trækket er fremherskende blandt incels, mener han.
Med andre ord er der en vis sandsynlighed for, at incels besidder nogle af de forudsætninger, der blandt folk på højrefløjen og blandt islamister er blevet forbundet med en øget tilbøjelighed til at begå vold.
Meget få begår terrorisme
Men som nævnt er svaret på, hvor stor en terrortrussel incels er, alt andet en simpelt.
Der er nemlig lang vej fra, at incels lever op til nogle risikofaktorer til at de rent faktisk går ud og gennemfører et terrorangreb, understreger Milan Obaidi.
»Der er generelt meget få mennesker, der vil gå hele vejen. For eksempel er der millioner af mennesker, der oplever diskrimination hver dag, men kun få bliver radikaliseret,« lyder det.
Der eksisterer næppe noget springende punkt, der får nogle mennesker til at gå fra tale til terrorhandlinger. Mere sandsynligt er det, at terrorhandlinger som meget anden menneskelig adfærd skal forklares af et komplekst samspil af flere faktorer.
\ Læs mere
\ Mange ingeniører blandt ISIS-medlemmer
Det er en generel udfordring indenfor personlighedspsykologien, at mange af de vilkår, der i studier kobles med forskellige forhold, eksempelvis tilbøjeligheden til at begå vold, også matcher en masse andre mennesker, som ikke begår vold.
Fænomenet kaldes problem specificitet og illustreres i bogen ‘Engineers of Jihad: The curious connection between violent extremism and education’. Her finder forfatterne overraskende nok, at ingeniører er overrepræsenteret blandt radikaliserede islamister.
Forfatterne forklarer overlappet med, at den lidt sort-hvide tankegang, der kan være fordelagtig i et ingeniørjob, hvor der er rigtige og forkerte løsninger, også ligger tæt på ekstremistiske ideologier, hvor der er klare regler for, hvad der er rigtigt og forkert.
Men det betyder som bekendt ikke, at alle ingeniører tilslutter sig Islamisk Stat.
Kilder: ‘Engineers of Jihad : the curious connection between violent extremism and education’, Princeton University Press, 2016 og Milan Obaidi
Online-had koblet til aggression i den virkelige verden
Retssagen mod den 27-årig nordjyde viser, at myndighederne skal blive ved med at være opmærksomme på incel-aktivitet på nettet, mener samfundsforsker Michael Bang Petersen.
Han leder ROPH-projektet på Aarhus Universitet, som handler om at undersøge årsager til og konsekvenser af internethad, og et af hans studier fra projektet peger på, at folk, der er aggressive online, også er tilbøjelige til aggression i den fysiske verden.
En særlig personlighedskarakteristika lader altså til at være mere udbredt blandt aggressive internetbrugere. Det er en række personlighedstræk, som psykologisk forskning tidligere har koblet til aggressiv adfærd, fortæller han.
Studiet undersøger ikke incels, men Michael Bang Petersen mener, at der er grund til at holde et vågent øje med de formørkede internetfora og fyrige kommentarspor på sociale medier. Internethadet er en advarsel om, at der er nogle grupper i samfundet, der føler sig tabt.
»Jeg ser internethad som en kanariefugl i kulminen. Vi får et blik ind i nogle frustrationer, som findes på nettet, som i de mest ekstreme tilfælde giver udfald i angrebsplanlægning. For dem, hvor det ikke går så galt, er det stadig en gruppe, der føler sig marginaliseret, og det skal tages alvorligt,« siger Michael Bang Petersen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
\ Bag om studiet
- I studiet har 8.434 deltagere fra henholdsvis USA og Danmark udfyldt online-spørgeskemaer.
- Her har de udfyldt personlighedstests og er blevet spurgt ind til deres tendens til aggression både online og i den virkelige verden.
- Helt generelt er det kun få, der angiver, at de udviser online og offline-aggression.
- Dem, der udviser online-aggression, har en øget tendens til også at være aggressive i virkeligheden.
- Der er en høj forekomst af det psykologiske træk ‘status-driven risk taking’ blandt de aggressive.
- Det er et træk, hvor man vil gå langt for at opnå status.
Kilde: ‘The Psychology of Online Political Hostility: A Comprehensive, Cross-National Test of the Mismatch Hypothesis’, American Political Science Review, 2022
Samfundet skal forebygge incel-radikalisering
I stedet for først at håndtere incels, når de kommer derud, hvor der er tale om reel radikalisering, ville det være mere opbyggeligt, hvis vi som samfund iværksatte nogle sikkerhedsnet, som kunne gribe mændene tidligt, mener Christian Mogensen.
»Mandegrupper er en ting, en rigtig fin ting, men jeg tror mere på en tanke om at oprette tilbud specifikt rettet mod den her målgruppe, for at give dem nogle kompetencer og derigennem selvværd til at indtræde i samfundet,« siger han.
Flere incels har været en del af mande- eller drenge-tilbud, men de er ofte så ensomme og afkoblede fra samfundet, at mange føler, at de bliver bedt om at trække på nogle ressourcer, de ikke har, såsom at bruge deres netværk, fortæller han.
Derfor er det vigtigt, at sikre unge mænd et socialt netværk af venner og familie allerede tidligt og at styre deres opfattelser af kvinder og kønsroller hen mod mere åbenhed.
»Helt grundlæggende tror jeg, at den bedste måde at nå dem på, ville være at arbejde med en tidlig forståelse af køn – både eget og andre – , seksualitet og selvværd. Skemalæg timer til kønsforståelse, så der åbnes op for, at drenge og mænd også gerne må være andet end super-macho mande-mænd, og at kvinder er andet end præmier i livets store spil,« lyder det.
Den nordjyske mand er blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Han har 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.
\ Kilder
- Christian Mogensens profil (Center for Digital Pædagogik)
- Milan Obaidis profil (Universitetet i Oslo, Norge)
- Michael Bang Petersens profil (AU)
- “The angry internet: A threat to gender equality, democracy & well-being”, Center for Digital Pædagogik (2020).
- “The Personality of Extremists: Examining Violent and Non-Violent Defense of Muslims”, Preprint (2020). DOI: 10.31234/osf.io/kry38
- “The “Great Replacement” conspiracy: How the perceived ousting of Whites can evoke violent extremism and Islamophobia”, Group Processes & Intergroup Relations (2021). DOI: 10.1177/13684302211028293
- “Engineers of Jihad: The Curious Connection between Violent Extremism and Education”, Terrorism and Political Violence (2017). DOI: 10.1080/09546553.2017.1377559
- “The Psychology of Online Political Hostility: A Comprehensive, Cross-National Test of the Mismatch Hypothesis”, American Political Science Review (2021). DOI: 10.1017/S0003055421000885
\ Denne artikel er en del af ‘Brainstorm’
Brainstorm er Videnskab.dk’s projekt om hjernen.
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.