Da den nye coronavirus først meldte sin ankomst i Danmark, oplevede mange det måske som en ny og ukendt trussel, der kan have skabt en følelse af frygt.
Den følelse kan være blevet erstattet af en mere positiv indstilling, da statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned 11. marts, fordi oplevelsen af, at der blev taget hånd om den nye trussel, kan have været tryghedsskabende.
Sådan lyder analysen i hvert fald fra en række samfundsvidenskabelige forskere på Københavns Universitet, når de skal give en mulig forklaring på det stemningsskift i corona-debatten, der er sket på Twitter.
»Kort sagt så har vi undersøgt, hvordan folk taler om corona på Twitter. Her kan vi se, at der lige omkring nedlukningen sker et meget markant skift,« siger ph.d.-studerende Thyge Ryom Enggaard, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til Videnskab.dk.
»Inden Danmark blev lukket ned, var tonen i tweets om corona negativ sammenlignet med tweets om andre emner, men efter nedlukningen blev de mere positive. Derimod er tonen i tweets, som ikke handler om corona, forblevet mere neutrale i perioden,« uddyber han.
Forskerne er støttet af midler, der forpligter dem til at producere resultaterne hurtigt og dele dem med offentligheden, fordi corona-debatten er højaktuel.
Derfor er undersøgelsen endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, og resultaterne er derfor ikke blevet blåstemplet af andre forskere. I fremtiden er det meningen, at resultaterne skal indgå i en række studier og udgivelser.
Vi efterlyser glæde og solidaritet i en utryg hverdag
Der er to særligt interessante resultater i undersøgelsen:
- Stemningen i corona-tweets er blevet mere positiv, siden Danmark blev lukket ned 11. marts og frem til slutningen af april. Tonen i tweets, der ikke handler om corona, er forblevet uændret i perioden.
- Sproget i de undersøgte corona-tweets har i højere grad udtrykt tillid/mistillid og i mindre grad frygt efter nedlukningen.
En mulig forklaring på den mere positive tone i corona-debatten kan være, at vi prøver at skabe en følelse af samhøringhed og solidaritet for at komme igennem krisen, mener Thyge Ryom Enggaard, der er tilknyttet Copenhagen Center for Social Data Science på Københavns Universitet.
»Stemningsanalysen viser, at vi for eksempel bruger ordene ’tak’ og ’glæde’ oftere, og i en tidligere undersøgelse så vi, at hashtags som ’samfundssind’ og ’sammenhverforsig’ blev mere fremtrædende efter nedlukningen,« forklarer han og fortsætter:
»En mulig forklaring kan være, at folk forsøger at fremmane en stemning mere end at udtrykke en stemning, der allerede er til stede. Når vi er revet væk fra vores hverdagsfællesskaber, kan det at tweete være én vej til at etablere en stemning af glæde og solidaritet.«
En fyldestgørende forklaring kræver mere forskning
Forskerne understreger, at deres undersøgelse ikke giver svar på, hvorfor ændringerne finder sted, og at man skal være forsigtig med at komme med en udlægning, fordi resultaterne kan misbruges.
»En spindoktor ville måske være hurtig til at forklare den mere positive stemning i sproget på Twitter som et udtryk for opbakning til regeringens og myndighedernes håndtering af krisen, men sådanne årsager kan denne del af vores kortlægning og analyse ikke sige noget om,« siger professor Morten Axel Pedersen, som også har været med i projektet.
I stedet har forskerne opstillet flere mulige forklaringer på de tendenser, deres kortlægning afslører, ved at rådføre sig med antropoligisk, sociologisk og politologisk forskningslitteratur.
»Én forklaring kunne være, at det med nedlukningen lykkedes regeringen og myndighederne at forskyde samtalen på Twitter i en – i deres optik- mere fordelagtig retning,« siger professor Morten Axel Pedersen, der er vicecenterleder for Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) og professor ved Institut for Antropologi på KU.
En lignende tolkning kunne være, at nedlukningen medførte en drejning i den offentlige samtale, så den i højere grad kom til at handle om samfundssind og solidaritet, samtidig med at frygten for den ukendte fare gled i baggrunden, mener professoren.
»Endelig kan det fremføres, at de mange planer og procedurer, der blev bekendtgjort og iværksat ved nedlukningen, betød, at coronakrisen også blev mere konkret og dermed håndterbar på et individuelt psykologisk plan, hvilket så kan have udtrykt sig i sprogbrugen på Twitter.«
Twitterdanmark stoler på fagpersoner, men ikke på politikere
Forskerne har også fundet en mulig forklaring på, hvorfor tillid og mistillid har været de mest populære emner på Twitter efter nedlukningen.
»At tillid fylder mere efter nedlukningen kan skyldes, at det først er i forbindelse med samfundsmæssige kriser som corona-pandemien, at folks tillid til hinanden samt til institutioner og myndigheder for alvor bliver synlig og testet,« lyder det fra professor Morten Axel Pedersen.
Forskernes data peger desuden på, at Twitter-brugerne stoler mere på forskere og sundhedsmyndigheder og i mindre grad på regeringen og politikere.
»Umiddelbart kan det tolkes som et problem – for hvad så med den ellers så højt besungne ’danske tillid’? Omvendt kan det fremføres, at skepsis overfor konkrete politiske tiltag ikke nødvendigvis er noget negativt, men et udtryk for genkomsten af en demokratisk offentlighed, der så at sige gik i karantæne i krisens første tid,« siger Morten Axel Pedersen.
\ Hvorfor undersøge Twitter?
Flere danskere bruger Facebook end Twitter, og det er især journalister og politikere, der bruger Twitter. Derfor repræsenterer undersøgelsen ikke gennemsnitsdanskeren.
Forskerne har undersøgt Twitter, fordi de gerne ville undersøge debatten blandt danske beslutningstagere.
I fremtiden kan man koble afsender på opslagene, så man kan undersøge, hvordan debatten varierer mellem journalister, interesseorganisationer, virksomheder og politikere, forestiller Thyge Ryom Enggaard sig.
Tweets kan være udtryk for en krise oveni krisen
Resultaterne af forskernes undersøgelse ligger i tråd med gængse af teorier om krisekommunikation, vurderer professor Sine Nørholm Just, der forsker i meningsdannelse og kommunikation på sociale medier.
»Jeg synes, det er en interessant undersøgelse, og min helt overordnede kommentar er, at resultaterne bekræfter teorier om, hvordan man kommunikerer under en krise,« siger Sine Nørholm Just, som er ansat ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
Indenfor krisekommunikation findes begrebet ’den dobbelte krise’, fortæller Sine Nørholm Just.
Helt kort går teorien på, at faktiske kriser såsom pandemier, oversvømmelser og lignende kan udløse såkaldte meta-kriser, når meningsdannerne begynder at diskutere myndighedernes håndtering.
Den dobbelte krise opstår i den forstand, at diskussionen kan svække borgeres vilje til at følge myndighedernes anvisninger i den oprindelige krise.
»Forskernes resultat viser den dobbelte krise, ved at Twitterdanmark begynder at diskutere tillid til forskellige myndigheder frem for bare at handle på regeringens udmeldinger – de begynder at diskutere, om corona-virussen er blevet håndteret korrekt,« siger Sine Nørholm Just og kommer med nogle eksempler:
»I starten af pandemien så vi kun ganske få ekstreme positioner, der kritiserede regeringen. Siden er der kommet mere og mere kritik af myndighedshåndteringen, og der har været flere sager, hvor myndigheder ikke har været fuldstændig på linje, for eksempel da Verdenssundhedsorganisationen meldte ud, at der ikke blev testet nok. Det er der, metadiskussionen opstår.«
Er en krise oveni en krise en negativ ting?
En dobbeltkrise lyder umiddelbart ikke som noget positivt, fordi det jo er en krise, der opstår, oveni den krise, der allerede er i gang, og det lyder unægteligt som dobbelt op på problemerne.
Men faktisk er en dobbeltkrise i forbindelse med corona-situationen ikke kun dårlig. Det afhænger af perspektivet, mener Sine Nørholm Just.
»En ting, der også er interessant ved undersøgelsen, er, at frygten i opslagene peaker enormt tidligt i coronapandemien, så det er en form for overskudsreaktion, at vi nu diskuterer, hvordan sygdommen er blevet håndteret. Diskussionen er positiv, set ud fra et kommunikativt eller et demokratisk perspektiv, men det kan gøre krisehåndteringen mere kompleks for myndigheder,« siger RUC-professoren.
Sine Nørholm Just mener altså, at den øgede diskussion er udtryk for en sund og uundgåelig udvikling i enhver krise.
Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvordan regeringen vil håndtere, at der kommer mere kritik.
»Nu er situationen mere kompleks, og kommunikationen ikke længere helt så entydig som i starten, så vil folk blive ved med at følge myndighedernes anvisninger? Kompleksiteten kan give bagslag, men er uundgåelig,« siger hun.
Forskerne endevendte tweets med ordbogs-analyser
Forskerne har målt, hvor positiv tonen i 141.000 tweets er, og i hvor høj grad tweets’ne indeholder tillid, ved at køre dem igennem ordbogsbaserede tekstanalyser, der giver ordene en score, alt efter hvor positive eller negative de er, og som så kategoriserer ordene, alt efter om de associeres med tillid. Det kan du læse mere om i boksen under artiklen.
De to analysemodeller har dog nogle indbyggede svagheder.
Da de tager udgangspunkt i enkelte ord uden at tage højde for sammenhængen, de benyttes i, fanger de hverken humor, ironi eller liggende, der kan skævvride resultatet, understreger Thyge Ryom Enggaard.
»Begge analyser bygger på, at man associerer enkelte ord med den kategori, man kan være interesseret i, og sådan fungerer ord jo sjældent. Man kan ikke identificere tonen i et opslag ud fra et ord i sig selv,« forklarer han og kommer med et eksempel:
»Ordet ’udnytte’ kan bådes bruges positivt og negativt. Hvis nogen udnytter hjælpepakkerne ulovligt, så er det negativt, men samtidig kan virksomheder have udnyttet krisen til at lancere nye produkter. Så er det positivt.«
Samtidig kan systemet bruge et enkelt ord til at fastslå, hvilken stemning der ligger bag et tweet, hvilket kan medføre fejltolkninger, forklarer Thyge Ryom Enggaard.
»Det er ret vigtigt at fremhæve, at man jo godt kan tweete: ’Jeg er ikke glad’, og så sorterer computeren det i kategorien ’glæde’. Kategorierne skal altså forstås som omhandlende for eksempel glæde og ikke som et udtryk for, at tonen i tweetet er glad,« forklarer han.
Forskerne understreger, at analysemodellerne er meget udbredte, fordi de gør det muligt at analysere meget store tekstmængder, men da der er usikkerheder i modellen, har forskerne også lavet et manuelt gennemsyn af et udsnit af de mange tweets.
»Vi foretog en kvalitativ gennemgang af tone-ordbøgerne, som bestemt understreger usikkerheden forbundet med disse metoder. Men selv efter disse justeringer, gik de overordnede tendenser igen: Tillid fyldte mere, og frygt fyldte mindre. Dette indikerer, at den her metode fungerer, når man holder sig til at fortolke de overordnede tendenser,« siger Thyge Ryom Enggaard.
Kvalitativ forskning bør være næste skridt
Den nye undersøgelse er funderet på et solidt videnskabeligt grundlag, mener Sine Nørholm Just.
Hun er samtidig enig i de metodiske svagheder, forskerne bag fremhæver, men understreger desuden, at det er vigtigt at supplere med mere dybdegående studier, for at komme til bunds i, hvad den øgede diskussion om tillid er et udtryk for.
»Studiet er et virkelig godt eksempel på, hvordan man med digitale metoder kan komme frem til hurtige og aktuelle resultater. Når man laver sentimentanalyser (der måler graden af positivitet som i studiet, red.), er det forudbestemt, om et ord er positivt eller negativt ladet, så den type studier kan kun finde det, de selv kigger efter. Det er her, det kvalitative studie kan give større viden,« siger hun.
Hun roser forskerne for at have gennemgået 500 tweets manuelt, men i fremtiden ville hun gerne se nogle dybere studier af de enkelte tweets.
»Så vil man kunne finde ud af, hvad det er for metaforer eller argumenter, Twitterdanmark bruger til at udtrykke frygt eller tillid. Det er ikke spændende at se på det enkelte tweet, men hvilke tweets der retweetes og reproduceres,« siger hun.
\ Sådan kom forskerne frem til deres resultater
Forskerne brugte 4 forskellige analysemetoder.
De brugte en sentimentanalyse, der måler graden af positivitet i tekster ved hjælp af en liste af ord, som har fået tildelt en score fra -5 for det mest negative (såsom ’kraftedeme’) til +5 for det mest positive (for eksempel ’hurra’). Derefter får teksten en samlet positivitetsscore.
Forskere tog gennemsnittet af scoren for alle tweets før og efter nedlukningen for at måle stemningsændringen.
Forskerne målte en gennemsnitlig ændring i sentiment på 0,45. Det svarer til et ekstra ’tak’ i hver fjerde til femte tweet efter annonceringen af nedlukningen.
Derefter brugte forskerne en model kaldet NRC, som inddeler ord i tekster i otte emnekategorier: Tillid, forventning, afsky, glæde, bedrøvelse, overraskelse, vrede og frygt.
For eksempel scorede tweets, hvor ordene ’vold’ eller ’helvede’ indgik, højt på vredes-skalaen.
Resultatet var, at tillid var trådt mere i forgrunden, og at frygt fyldte mindre i opslagene efter nedlukningen.
Genfandt resultaterne med kvalitative stikprøver
Forskerne lavede også to kvantitative analyser.
Først gennemgik de manuelt 500 tweets for at efterprøve analysemodellernes resultater, og her kom de frem til, at deres overordnede resultater gik igen.
De gennemgik også de 100 mest brugte ord fra hver af de 8 oprindelige NRC-ordbøger, for at vurdere om disse kunne associeres med den pågældende tone i den danske corona-kontekst. De overordnede resultater af de andre analyser blev genfundet.
Derudover fandt de, at mistillid fyldte mere end tillid, og at dette især var rettet mod regeringen, EU, FN og WHO.
Tweets om tillid var rettet mod forskere og sundhedsmyndigheder.
