'Stine' sidder i sofaen ved siden af 'Martin'. Hun er så forelsket i ham. De har det godt sammen. Men hvorfor er han nu så stille?
Keder han sig? Kan han ikke lide hende mere? Stines tanker begynder at snurre rundt i hovedet.
Pludselig gaber Martin. Det er beviset: Han kan ikke lide hende mere! Stine bliver ked af det og vred på Martin.
Men hvad hvis nu Stine prøvede at sætte sig i Martins sted?
Måske er han bare træt? Eller måske synes han, det er svært er finde på noget at sige? Måske håber han på, at hun tager initiativet?
Hvis Stine selv sad i den anden ende af sofaen og gabte, forestillede hun sig nok ikke sig, at det virkede afvisende.
Det ovenstående eksempel er hentet fra en video fra det norske Institut for Mentalisering.
Det er ikke altid let at forstå hverken egne eller andres reaktioner, så når Stine kan fornemme, at hendes fortolkning af situationen er urimelig, mentaliserer hun.
Dét er lige, hvad mentalisering handler om: At se sig selv udefra og forsøge at skabe forestillinger om det mentale liv, der ligger bag handlingerne.
\ Historien kort
- Engelsk psykologiprofessor står bag udviklingen af en ny psykologisk behandlingsmetode. Men ikke alle er lige begejstrede.
- Metoden (MBT) har til formål at øge forståelsen af egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande.
- MBT bliver forsvaret med, at metoden når ud til patienter, der ellers ikke ville blive behandlet.
\ Læs mere
Fra mindfulness til MBT
At øve sig på det kan hjælpe personer med psykiske problemer, mener nogle psykologer. De har udviklet en behandlingsmetode, der kombinerer tankeorienteret (kognitiv) og følelsesorienteret (psykodynamisk) terapi.
»Når vi tænker på, hvordan andre har det – altså hvilke tanker og følelser, der forklarer deres handlinger – er det metalisering,« forklarer Peter Fonagy i telefonen fra England til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Peter Fonagy er psykologiprofessor ved University College London og blandt de psykologer, der udviklede mentaliseringsbaseret terapi (MBT), og som får æren for, at metoden er blevet stadig mere populær i de seneste år.
Først var mindfulness-bølgen over os; nu ser man stadig flere kurser i mentalisering.
I Oslo har mentaliseringsbaseret terapi fået sit eget institut, der giver oplæring til alt fra miljøterapeuter til familieterapeuter.
Siden instituttets opstart i 2009 har cirka 1.000 personer været på kursus.
Kejserens nye klæder?
I Norge er der på nuværende tidspunkt 29 grupper med fagfolk, der arbejder med MBT; 21 af dem ved distriktpsykiatriske centre.
Mentalisering har rødder i 1960'ernes franske psykoanalyse, men brugen af ordet i bøger skød for alvor i vejret i midten af det 20. århundrede, viser en oversigt fra Google, som præsenteres af Peter Fonagy.
Mentalisering er endda et særskilt studietilbud ved universitetet i Oslo.
Men mentaliseringstrenden er også årsag til kontroverser blandt det personale, der skal behandle og forske i psykisk syge personer.
For hvad er mentaliseringsbaseret terapi egentlig? Er det ikke bare en masse gamle teknikker med et nyt navn? Kejserens nye klæder? Gammel vin på nye flasker?
Og vigtigst af alt, kan det gøre forskel for patienterne?
Konstant nye behandlingsmetoder
Psykiateren Erik Falkum stiller sig selv spørgsmålet: »Har vi overhovedet brug for endnu en retning?«
»Mentalisering er blevet enorm populært. Det er et pædagogisk vellykket begreb, som er blevet godt og grundigt markedsført,« siger Erik Falkum, der er professor ved Universitetet i Oslo (UiO).
Men han hævder, at der kun er lidt at hente, for der er ikke meget forskel på mange af de forskellige retninger, som dukker op.
Erik Falkum understreger, at han ikke personligt har noget imod MBT, men han mener, at retningen er et symptom på den såkaldte 'tre-bogstavs-sygdom'; opkaldt efter retningernes forkortelser.
Erik Falkum stiler sig kritisk over for, at der stadig bliver dannet nye 'skoler'.
Han nævner blandt andet ABT (affektbevidsthedsterapi) og MKT (metakognitiv terapi). Sidstnævnte er også meget oppe i tiden, ifølge en artikel fra Universitetet i Oslo publiceret hos Forskning.no.
Ved konstant at finde på nye navne og betegnelser for behandlingsmetoderne giver psykiaterne indtryk af, at de er i gang med noget unikt og nyskabende. Samtidigt taber de syne af samarbejdet, mener professoren.
Og så bliver det sværere for den enkelte patient at få det bedste ud af flere forskellige terapimetoder eller at tilpasse behandlingen til patienten.
»Hver især værger for sig, og så er der kun lidt dialog på tværs – også selvom man egentlig foretager sig det samme,« fortæller Erik Falkum.
Vanskelige patienter
Erik Falkum gjorde i fællesskab med kollegaer opmærksom på denne problemstilling allerede i 2015 i et indlæg publiceret hos Tidsskrift for Norsk Psykologforening.
Mentaliseringstilhængerne tog til genmæle og forsvarede retningen, og adskillige indlæg blev kastet frem og tilbage mellem de to lejre.
»Han burde bekymre sig mere om, hvad det her egentlig handler om; nemlig god behandling for en følelsesmæssig ustabil personlighedsforstyrrelse,« siger Sigmund Karterud, faglig og administrativ leder samt medstifter af Institut for Mentalisering i Oslo, der også deltog i debatten.
Patienter med en følelsesmæssig ustabil personlighedsforstyrrelse har ofte problemer med at forholde sig til både egne følelser og andre mennesker.
De er ofte bange for at blive afvist, men på samme tid også vrede. De kan mangle selvkontrol og handle impulsivt uden at tage højde for konsekvenserne. De er udadreagerende, som det hedder på fagsprog, og risikerer at skade sig selv eller andre.
»De skriger, knuser ting, går til angreb eller truer med selvmord. Det er en patientgruppe, der er vanskelig at behandle. Men systematiseringen af mentalisering i en behandlingspakke har vist sig at have en rigtig god effekt,« forklarer Sigmund Karterud.
Den tidligere psykiatriprofessor ved UiO finder Erik Falkums kritik besynderlig.
Én af årsagerne til at lave en klart defineret terapi er netop, at man ved forskning kan teste om behandlingen virker, forklarer han. Og en god del forskning tyder altså på, at MBT fungerer for en vis type personlighedsforstyrrelse.
\ Læs mere
Kan ikke organisere følelserne
Men hvad er det egentlig, de har behov for, patienterne, der er så vanskelige at hjælpe?
De misforstår ofte dét, som andre siger, og lægger noget ud i den værste mening.
Uregulerede følelser som vrede og frygt hersker, i stedet for at tage et skridt tilbage og spørge sig selv: Hvorfor føler jeg det på denne måde? Hvad var det egentlig, den anden mente?
Det kan metaliseringsterapeuten hjælpe patienten til at være i stand til ved at bestræbe sig på at sætte sig i patientens sted.
Terapeuten skal ikke fremstå som ekspert på patientens liv – uanset hvor mange ligende tilfælde han eller hun har set før, men være ydmygt nysgerrig.
»Man skal placere sig lidt under patienten,« forklarer Peter Fonagy.
»MBT-terapeuter er meget omhyggelige med ikke at bilde sig ind, at de ved, hvad andre mennesker tænker eller føler. Selvom de måske har ret, undergraver det patientens mulighed for at udvikle en forståelse indefra – og det er dét, de skal lære for at være i stand til at organisere deres tanker og følelser bedre.«
Vil hjælpe flere
Mentalisering er faktisk noget, de fleste af os gør – selvom det kan glippe for selv den bedste ind imellem.
Og det er grundlæggende for en række psykologiske behandlinger. Dét er psykologen Peter Fonagy den første til at indrømme.
»Der er absolut ikke noget nyt i mentaliseringsbaseret behandling.«
Men hvorfor har vi så brug for et begreb for denne type behandling?
»Den er udviklet, så vi kan behandle personer, der ikke tidligere havde adgang til behandling. I det engelske sundhedsvæsen arbejdede vi med patienter, som var selvmordstruede, og som påførte sig selv skader, men der var alt for få terapeuter,« fortæller Peter Fonagy, der fortsætter:
»Derfor trænede vi sygeplejere og socialarbejdere. Vi forsøgte at forenkle metoden så meget som muligt og at afdække behandlingens effektive virkemidler, så det blev lettere for alle at gennemføre den.«
Mens det tager mange år at uddanne sig til psykolog eller psykiater, kan socialarbejderne gå i gang med at arbejde med MBT efter et praktisk kursus, der tager tre dage.
De følger en slags opskrift på behandlingen, og videreuddannelsen tager yderligere to dage. I mellemtiden modtager de opfølgning fra en vejleder.
Psykologiens rockstjerne
Ifølge den norske psykiatriprofessor, Sigmund Karterud, nyder Peter Fonagy rockstjernestatus inden for psykologien. Men den engelske skaber af MBT mener ikke selv, at der er meget at fejre.
»At udvikle en ny terapeutisk metode – er det noget, der ville gøre mig glad? Absolut ikke. Jeg ville tværtimod blive ked af det. Jeg synes, der er alt for mange terapier i forvejen. Verden har ikke brug for én til,« siger Peter Fonagy.
Dét, som giver ham tro på metoden, er, at en tilpasning af etablerede teknikker kan hjælpe flere af de mindst tilgængelige patienter.
»Vi har gjort behandlingen mere tilgængelig for lige nøjagtigt den gruppe,« siger Peter Fonagy.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
