Fra samtaler om barndomstraumer over kaffen til podcasts om personlighedstyper og true crime – vi er vilde med at dykke ned i den menneskelige psyke.
En læser har dog bidt mærke i, at særligt kvinder virker interesserede i psykologi.
»Er kvinder virkelig mere nysgerrige på det indre liv, eller er der noget kulturelt, der får os til at vende blikket mod psyken oftere end mænd?« spørger Lisbeth, som har skrevet ind til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, ‘Spørg Videnskaben’.
Det er et interessant spørgsmål, som vi bliver nødt til at vende os mod psykologien for at få svar på.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Kvinder skal kunne bevare den gode stemning
I første omgang kan vi spørge, om kvinder reelt er mere interesserede i psykologi end mænd? Det kan der måske være noget om. I hvert fald hvis man kigger på de optagne på psykologistudiet.
Her udgør kvinder størstedelen af de optagne. I 2024 var hele 82 procent af de nye psykologistuderende på Københavns Universitet kvinder.
Det betyder dog ikke, at mænd er mindre interesserede i psykologi generelt, siger Karen Hvidtfeldt, som er professor ved Institut for Kultur og Sprog på Syddansk Universitet.
»Det er et fag med høje adgangskrav, som færre unge mænd end kvinder kan leve op til. Generelt har kvinder et højere karaktergennemsnit end mænd, og derfor har de en større chance for at blive optaget på studiet,« siger kulturforskeren til Videnskab.dk.
Man kan altså ikke på baggrund af optaget konkludere, at kvinder er mere interesserede i psykologi end mænd. Det er lektor Torben Bechmann Jensen enig i.
»Men jeg tror alligevel, at kvinder i gennemsnit er mere interesserede i psykologi, fordi de historisk har haft nogle opgaver, der gør dem mere optaget af det psykologiske og sociale,« siger lektoren ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Et studie fra 2024 peger på, at kvinder stadig bruger langt flere timer end mænd på huslige og omsorgsrelaterede opgaver i hjemmet, fordi gamle kønsroller hænger ved.
Torben Bechmann Jensen forklarer, at kvinder qua deres ansvar for hjem og familie har lært at lægge mærke til, hvordan andre har det, og tilpasse sig for at bevare ro og balance i hverdagen. For eksempel ved at aflæse tonefald, kropssprog og stemninger og gribe ind, før konflikter opstår.
»Det er en form for social og følelsesmæssig intelligens, som mange kvinder stadig bærer videre. Måske bare i andre sammenhænge som studie, arbejde eller vennegrupper.«
Det er dog ikke sort-hvidt. Der findes både kvinder, der ikke interesserer sig for psykologi og relationer, og mænd, som gør, siger Torben Bechmann Jensen.
Der findes flere mandlige eksperter inden for psykologiens verden. For eksempel Sigmund Freud, der grundlagde psykoanalysen, Jean Piaget, der er kendt for sin teori om børns kognitive udvikling, og Erik Erikson, som opfandt begrebet ‘identitetskrise’.
En måde at arbejde med omsorg og relationer
Det handler ofte om, at kvinder fra barnsben lærer at tage sig af det relationelle og det følelsesmæssige, forklarer Karen Hvidtfeldt. Det er også dét, som ofte omtales som ‘mental load’ - det usynlige ansvar for, at alt hænger sammen, og at alle har det godt.
»Så man kan spørge, om interessen for psykologi er personlig, eller om den udspringer af forventninger og strukturer, som gør nogle fag mere oplagte for kvinder end for mænd.«
Når mange kvinder ender med at vælge de samme uddannelser, handler det ifølge Karen Hvidtfeldt ikke kun om, hvad de personligt synes er spændende, men også om de forventninger og normer, de møder omkring sig.
Et norsk studie fra 2023 viser det samme: unges studievalg bliver påvirket af idéer om, hvad der ‘passer’ til deres køn, og derfor føles nogle valg mere naturlige eller acceptede end andre – også selvom man ikke altid lægger mærke til det.
Samme mønster fortsætter ofte efter studiet. Mange kvinder får job, hvor de samme kompetencer bruges - som pædagoger, lærere, sygeplejersker.
»Det er en måde at arbejde professionelt med omsorg og relationer på,« siger Karen Hvidtfeldt.
Kønsfordelingen kan afholde mænd fra at søge ind
Det er ikke kun kvinder, der bliver påvirket af usynlige strukturer og forventninger. Mænd kan også blive tvunget til at tage en specifik rolle i hjemmet eller skubbet ud i et mandsdomineret job.
Vi risikerer, at nogle fag bliver ‘kvindefag’ og andre ‘mandefag’, siger Torben Bechmann Jensen:
»Det skaber afstand mellem kønnene og betyder, at man får et ensidigt perspektiv i de fag, hvor det ene eller andet køn dominerer.«
Karen Hvidtfeldt er enig i, at det på mange måeder ville være bedre, hvis kønsfordelingen var mere jævn.
»Når et fag domineres af ét køn, kan det være svært for det andet at føle sig hjemme.«
Hun forklarer, at forskning har vist, at hvis der er under 30 procent af det ene køn, så bliver det svært for det andet køn at føle sig inkluderet. Det kan afholde nogle fra at søge ind på uddannelser, hvor deres køn er i mindretal, og dermed forstærkes skævheden endnu mere.
Ifølge Karen Hvidtfeldt handler løsningen om at udvide de forestillinger, børn og unge møder, om, hvad man kan og må som dreng, pige eller noget tredje.
Hun peger også på, at der bør gøres mere for at vise forskellige rollemodeller og skabe faglige fællesskaber, hvor flere føler sig inviteret ind på tværs af køn og uddannelser.
Tak til Lisbeth og til forskerne. Hvis du sidder med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
